Da Lisbet Knak som 12-årig i juni 1965 meldte sig ind i Dansk Kennel Klub, anede hun næppe, at det skulle blive begyndelsen på et livslangt eventyr med hunde. Hun havde netop fået sin første hund, en lakeland terrier ved navn Jyllingehøjs Chris, og drømmen om et liv i hundenes verden var endelig gået i opfyldelse.
Barndomsdrømmen, der tog form
Som barn havde Lisbet ofte besøgt de store udstillinger på travbanen, hvor fascinationen for hunde voksede for hver gang.
– Jeg var medlem af kennelklubben, så jeg kom gratis ind. Jeg var pavestolt, når jeg viste mit medlemskort ved indgangen, fortæller hun.
Udstillingerne dengang var helt anderledes end i dag. Hundene stod i små bokse, og publikum kunne gå rundt, læse om racerne, deres navne og resultater.
– Jeg var tryllebundet af mangfoldigheden. Jeg husker især clumberspanielsene. De havde poter så store som cd’er, siger hun med et grin.
Drømmen om selv at stille ud blev dog kortvarig. Chris viste sig at være kryptokid og kunne derfor ikke udstilles.
– Jeg var naturligvis skuffet, men jeg holdt ham i pæn form og sørgede for at få ham trimmet hos opdrætteren et par gange om året. Han havde sit eget sind – han gik amok på telefonen og vogtede sine ting – men han var et elsket familiemedlem, fortæller Lisbet.
Chris levede til han var over 14 år gammel, og trods sin uopfyldte udstillingskarriere blev han den hund, der lagde grunden til et helt liv med hunde.
Et uventet gensyn med hundelivet
Der gik mange år, før næste hund flyttede ind. Det skete nærmest ved et tilfælde, da Lisbet som ung lærer fik en særlig elev.
– Jeg underviste på en ungdomsskole, hvor en af eleverne, en forældreløs dreng, havde fået en stor hvalp foræret. Han boede på institution, så hunden måtte ikke være der. Jeg lovede at hjælpe ham med at finde et hjem, men det viste sig sværere end forventet, fortæller hun.
Hun endte med at tage hvalpen, Kiki, med hjem til sin lejlighed i Brøndby Strand, selvom husdyr ikke var tilladt.
– Min mand sagde, da han så hende første gang: ”Der står da ikke i lejekontrakten, at man ikke må holde myresluger!” Kiki lignede nemlig mest af alt en blanding af afghansk mynde og borzoi, husker Lisbet med et grin.
Kiki viste sig at være en udfordring. Hun kunne ikke være alene hjemme, åbnede vinduerne og stak af. Men hun var samtidig en hengiven og livlig hund, og snart var det klart, at der måtte findes et nyt hjem med mere plads.
– Vi købte et lille hus i Rødovre. Det var egentlig mere for hundens skyld end vores, fortæller hun med et smil.
Lisbet og hendes mand indså, at Kiki måtte have en ven og i april 1978 kom afghanerhvalpen Maja til. – Maja var roligheden selv, og hendes sind smittede af på Kiki. Pludselig blev der fred i huset, siger Lisbet.
Siden fulgte flere afghanere – Bamse i 1981 og Gladys i 1982. Men da var familien flyttet til Allerød, kun 50 meter fra en hundeskov. Her begyndte hundelivet for alvor at tage form.
En passion vokser
Udstillingsinteressen, der havde ligget i dvale siden barndommen, blussede op igen.
– Jeg begyndte at udstille mine afghanere. De blev ikke store stjerner, men jeg lærte utroligt meget – især om pelspleje og håndtering. Og jeg fik nye venskaber, som jeg stadig har, fortæller Lisbet.
I 1985 flyttede whippetten Penny, DK.CH. Windsurfs Atlantic Dream, ind. Hun blev familiens første champion. Penny blev efterfulgt af sin mor, Tootsie (Gårdsjôns Paulina), samt whippets som Pixie og Fie, og de markerede begyndelsen på mange år med mynder i verdensklasse.
– Penny blev parret to gange uden resultat, så mit opdræt forblev lille. Men det første kuld, som Fie fik i 1993, blev helt særligt, fortæller hun.
Herfra kom blandt andre whippetten Berry (DK.S.CH. Knak Around and Around), der blev årets whippethan i 1999 og vandt BIS veteran på Skokloster – en af verdens største og mest prestigefyldte udstillinger for mynder.
Greyhoundenes storhedstid
I 1990 kom greyhounden Zelda, Int. DK.S.Tysk.CH. Eikica Zoe of Zealand, til huset – og hun satte et tydeligt aftryk.
– Zelda var noget særligt. Hun vandt næsten hver gang, hun gik i ringen, og blev to gange årets mynde i Myndeklubben, fortæller Lisbet.
Zelda fødte i 1994 et kuld på seks hvalpe, hvoraf flere gjorde international karriere. En hanhund rejste til Tyskland og blev både tysk og international champion, mens en tæve blev sendt til USA, hvor hun blev amerikansk champion og mor til et kuld topvindere.
Selv beholdt familien to hvalpe: Bobo (Int. DK.S.Tysk.CH. Nobel Price) og Ranie (Int. DK.S.Tysk.CH. Maharanie).
– Ranie var min store stolthed. Hun blev årets mynde i 2002, mens Bobo samme år blev årets greyhoundhan. Det var en kæmpe oplevelse, fortæller Lisbet.
Nye generationer og nye racer
Efter greyhoundenes æra kom nye stjerner til. Whippetten Inês (DK.S.CH. Roseria De Brava New Twist) blev to gange årets hund i Myndeklubben og høstede mange BIR- og BIS-placeringer, altid fremvist til perfektion af medejer og veninde Mette Mørkegaard.
Også azawaken Bashida (DK.CH. Bashida Idi N’Ileli) gjorde sig bemærket, trods sin reserverede og racetypiske skepsis over for fremmede.
– Hun brød sig egentlig ikke om udstillinger, men hun gjorde sit bedste for min skyld. At hun blev champion og årets azawak, er jeg stadig stolt af, siger Lisbet.
Whippetten Josie (DK.CH. Aaniston I’m Hot You’re Not) blev en del af familien i de følgende år og opnåede i 2011 titlen som årets whippettæve i Myndeklubben. Hun blev næsten seksten år gammel – en ægte kærlighedshund.
Et liv i klubbernes fællesskab
Gennem årtierne har både Myndeklubben og Dansk Kennel Klub været faste holdepunkter i Lisbet Knaks liv.
– Jeg har deltaget i næsten alt, der har med hunde at gøre – lydighed, agility, coursing, væddeløb og udstillinger. Klubberne har givet så mange oplevelser og et stort fællesskab, fortæller hun.
Hun ser dog, at udstillingsverdenen har ændret sig markant.
– Det er blevet mere elitært. Før kom man med et tæppe, en vandskål og en børste. I dag kræver det telte, bure, borde og tasker fyldt med udstyr. Og der er sket et skred i forventningerne. Før var man glad for en førstepræmie. Nu skal det helst være et CK og en topplacering, siger hun med et smil.
Hendes råd til nye udstillere er enkelt, men vigtigt:
– Giv dig tid. Lad hunden være hvalp, så længe den er det. Overtræn ikke – lær den, at udstilling er sjovt. En glad hund viser sig bedre end en presset. Og husk, det er en hobby. Det skal være sjovt for både dig og hunden.
Et roligt hundeliv i dag
Efter et halvt århundrede med hunde i verdensklasse er livet nu roligere, men glæden ved hundene er intakt. Sammen med sin mand bor Lisbet Knak med tre whippets og en havaneser – alle en fast del af hverdagen.
– Vi er begge pensionerede, og hundene er altid sammen med os. Vi har både campingvogn og sommerhus på Lolland, så vi rejser rundt i Danmark og nyder naturen, fortæller hun.
Whippets og havaneser passer perfekt til livsstilen.
– De er venlige, sociale og meget nemme at leve med. Whippets elsker at løbe, og havaneseren elsker at være tæt på. Den kræver lidt pelspleje, men jeg holder af den tid – det er ro og nærvær, siger hun.
Når Lisbet ser tilbage, er det med taknemmelighed.
– Min barndomsdrøm om et liv med hunde blev ikke bare indfriet – den blev langt større, end jeg nogensinde havde forestillet mig. Hver eneste hund har sat sit præg. De har givet mig venner, oplevelser og en masse grin. Jeg kan ikke forestille mig et liv uden dem.
Han gjorde det igen den hvide skønhed. Power vandt lørdagens udstilling og er nu sikker på at blive Årets Hund
Vi ved jo godt, at alle er vindere, men altså der blev fundet nogle vindere i Store Ring i dag, og dem kan du se lige her
Er der en bestemt race, du ønsker at se i Vejen, så kan du lige her se, hvilke ringe de forskellige racer er i. Denne oversigt gælder fredag
I denne weekend afholder Dansk Kennel Klub stor international hundeudstilling på Bornholm. Solskinsøen levede op til sit navn, og lørdagens udstillinger forløb gnidningsfrit. Knap 2000 hunde var tilmeldt dagens udstillinger
Mange tror, at hunden kun ser grå nuancer, men virkeligheden er langt mere farverig. Vi dykker ned i hundens unikke farvesyn og forklarer, hvad din firbenede ven egentlig ser, når I leger med den røde bold i haven.
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
Det er ikke hver dag, vi ser innovationer, der flytter grænserne for, hvad vi troede var muligt inden for pelspleje, men i dag kan vi præsentere et nyt og banebrydende produkt fra Nathalie Dog Care. Produktet lover at ændre hverdagen markant for ejere af plettede hunde, der drømmer om den helt perfekte finish.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Påsken er det ideelle tidspunkt at pakke bilen og køre mod nye horisonter. Vi har fundet fem steder, hvor naturen er i særklasse, og hvor din hund får masser af nye indtryk til snuden. Her er vores bud på forårstur i din region.
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?
Oplever du, at din hund reagerer på gåturen over for mennesker, andre hunde, lyde eller trafik? Trækker din hund i linen, scanner den omgivelserne og ser det ud som om, din hund søger hen mod konflikterne i stedet for at undgå dem?
Det er uendelig vigtigt, at man vælger en race, der passer til lige netop det liv, man lever – og at man kan honorere racens behov. Både for hundens og for ejerens skyld!
Her kan du læse de portrætter af forskellige racer, der har været bragt i magasinet HUNDEN.
I det naturskønne område tæt på Egå strand er der opstået noget helt særligt. Det startede med tilfældige hilsner på de grønne arealer, men i dag er det blevet til et stærkt og trygt fællesskab under navnet Brohavens Hunde Loge.
