10.000 hunde til Roskilde

09-05-2018 08:50, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Fra fredag til søndag huser Roskilde Dyrskueplads en rekordstor hundeudstilling, organiseret af Dansk Kennel Klub. I alt er der tilmeldt 10.219 hunde og op mod 266 forskellige racer på hver af udstillingerne. Det er altså en oplagt mulighed for at opleve alverdens spændende hunderacer i alle størrelser og former

Copyright Ridehesten.com
Foto: Wiegaarden/Jørgen Bak Rasmussen

Fredag den 11. maj til og med søndag den 13. maj afholder Dansk Kennel Klub hundeudstilling på Roskilde Dyrskueplads. Over de tre dage vil det være muligt at opleve over 10.000 hunde dyste mod hinanden om at blive dagens bedste hund og dermed blive kåret til det prestigefyldte ”Best in Show”. Der starter en ny konkurrence hver dag, og der er derfor rig mulighed for at få opfyldt enhver hundeentusiasts drømme og fantasier. Så kom og hav en hyggelig dag i hundenes tegn, mens du bliver klogere på alverdens hunderacer og deres forskelligheder; lige fra den mindste chihuahua til den enorme grand danois.

3 dage med både stor og lille
Med over 10.000 tilmeldte hunde spænder racespektret bredt over de tre dage. Du kan f.eks. møde over 80 berner sennen eller labrador og over 70 af de imponerende grand danois i forskellige farvevarianter. I den anden ende af størrelsesskalaen har chihuahua meldt talstærkt ind med over 70 tilmeldte hunde i hhv. korthåret og langhåret variant. Desuden vil det også være muligt at opleve den hurtige væddeløbsrace whippet, som har 70 tilmeldte hunde, samt nogle af Danmarks nationalracer i stort fremmøde, herunder blandt andet dansk/svensk gårdhund, broholmer og dansk spids.

Der er fuldt program alle tre dage. Alle dage åbner indgangene kl. 7.45 og konkurrencerne starter kl. 09.00 med racebedømmelser. Når de indledende konkurrencer er forbi, kæmpes der alle dage fra kl. 15.00 i "Store Ring" om titlerne som dagens bedste baby, bedste hvalp, bedste avlsklasse, bedste opdrætsklasse og bedste veteran. Sidst på eftermiddagen kulminerer konkurrencerne med den flotte "Best in Show", hvor udstillingens bedste hund kåres.
Hvis du ønsker at vide mere om dagene eller hvis du gerne vil opleve en bestemt hunderace, kan du finde et detaljeret program her: dkk.dk/udstillinger-og-events/deltag-i-udstillinger/roskilde2018.

Under nordiske faner
Udstillingen på dyrskuepladsen er ikke kun rekordstor; den byder også på den første ’nordiske udstilling’, som er et nyt tiltag, indført for at styrke samarbejdet mellem de skandinaviske hundeforbund. Udstillingen foregår på samme måde som almindelige udstillinger, men kan til gengæld føre en ny titel med sig. Det er første gang, der afholdes nordisk udstilling på dansk jord og tiltaget er også blevet velmodtaget af de danske, såvel som de nordiske hundeudstillere. Det kan ses på tilmeldingsantallet, hvor lidt under halvdelen af de tilmeldte hunde er svenske, norske eller finske. En imponerende præstation, mener Wilfred Olsen, formand for Dansk Kennel Klubs udstillingsudvalg.
”Det er aldrig til at vide, hvordan nye tiltag vil blive modtaget, så vi er meget tilfredse og glade med så stor opbakning fra vores skandinaviske ’venner’. Og 10.200 tilmeldte hunde over tre dage er bare helt utroligt.”

Hvalpesnak og børneleg
Det er ikke kun en ny slags udstilling, der debuterer på Roskilde Dyrskueplads: også en ny slags stand ser dagens lys. Dansk Kennel Klub åbner en ny stand, hvor der dels vil være mulighed for at få en uforpligtende snak omkring opdræt og dels vil være mulighed for, at børnene kan tegne og male og bage sjove hundesmåkager.

Magasinet HUNDEN og hunden.dk vil selvfølgelig også være til stede hele weekenden for at opsnuse de gode historier.

Da udstillingen foregår under åben himmel på Roskilde Dyrskueplads, spiller vejret en væsentlig rolle for oplevelsen. Heldigvis ser det flotte forår ud til at fortsætte. Få opdaterede vejrudsigter på dmi.dk

Copyright Ridehesten.com

 

Læs også

Billederne fra Roskilde er online

Foto|

Roskilde Dyrskueplads emmede af liv i weekenden, da udendørssæsonen blev skudt i gang. Se en masse pletskud fra weekenden her, og find link til det store tilbudsgalleri her, med 4290 billeder fra ringene, stemningen og de små og store øjeblikke.

NYHED: Stort tilbud på billeder fra Roskilde

Hunden.dk skruer markant ned for priserne på billeder fra den kommende udstilling i Roskilde, men kun i en begrænset periode! Du kan også ringe direte til fotografen, for at booke fotografering.

Klare tegn på at du er udstillingsnørd

Mange kender det: Bilen er pakket til bristepunktet, kaffekanden er fyldt, og vækkeuret ringer før en vis herre får sko på. Men hvornår tipper det fra en sund hobby til en total livsstil?

Husk nu den forsikring

05-08-2021 15:24, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

I takt med, at flere og flere får hund, burde salget af lovpligtige ansvarsforsikringer også stige. Det gør det også bare ikke i samme grad. En manglende ansvarsforsikring kan blive dyr

Tilladt at lufte hund i forbudszoner

08-04-2020 12:13, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Nu kan politiet forbyde folk at opholde sig på visse offentlige områder, hvis der flere gange har været for mange samlet pågældende sted. Det er dog stadig lovligt at lufte hund på disse områder

IKEA lancerer ny kollektion til de firbenede familiemedlemmer

07-10-2024 10:06, af Cecilie Friis Amstrup

I samarbejde med en række eksperter og dyrlæger lancerer IKEA UTSÅDD – en kollektion med 29 æstetiske og funktionelle produkter til husstandens firbenede familiemedlemmer.

Må min hund spise asparges?

17-07-2017 10:13, af Anne Ekenberg

Jeg elsker friske asparges. De hvide asparges elsker jeg at spise rå, og de grønne elsker jeg, fordi der er lidt mere smag i dem, når de er kogt. Heldigvis er de også sunde for os, men er de sunde for vores hunde?

BLOG: Sådan tager vi på ferie med vores hunde - vores dagligdag på tur

12-07-2021 10:07, af John Frank Ahm

Vi elsker at tage på ferie med vores hunde og det gør de også. Ferie med hunde er for os altid noget der foregår i bilen, så de steder vi kan køre til er der vi tager hen

Sejr for hundene! Dyreværnet vinder banebrydende sag i retten

29-05-2024 13:39, af Anne Cecilie Sohl

I går tirsdag den 28. maj blev der afsagt dom i banebrydende sag om 11 hunde ved retten i Hjørring. Ejeren af hundene fik frakendt retten til at holde hund i fem år og fik 40 dages betinget fængsel. Ejeren har anket dommen.

Hestepærer på menuen - farligt for hunde?

18-10-2017 12:33, af Cecilia Lindahl

Spiser din hund også hestepærer, når den er med i stalden? Hestepærer indeholder da bare græs, korn og hø, så hvorfor skulle det være farligt – men det kan faktisk være giftigt for hunde at spise hestegødning

Nyhedsvagt

Har du en nyhed eller en god historie?

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Nyhedsvagt

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout
25 28 60 69
rin@wiegaarden.dk

Skriv til os

Mest læste

Billederne fra Roskilde er online

Foto|

Roskilde Dyrskueplads emmede af liv i weekenden, da udendørssæsonen blev skudt i gang. Se en masse pletskud fra weekenden her, og find link til det store tilbudsgalleri her, med 4290 billeder fra ringene, stemningen og de små og store øjeblikke.

Fra Falster til World Dog Challenge

Opdrætter Bettina Martens fra kennel Coton CPH’s står bag den bedst placerede danskopdrættede og dansk ejede hund blandt alle racer i DKK’s Årets Hund 2025. I dette portræt fortæller hun om arbejdet med racen Coton de Tulear, livet som opdrætter og vejen frem mod World Dog Challenge for Top Dogs i Bologna den 6. juni 2026.

Søg gavekort til Rold Gl. Kro - Hundekroen

Info|

Gør jeres næste hundearrangement endnu bedre med flotte præmier. Hundeklubber og hundeforeninger kan nu ansøge om gavekort til Rold Gl. Kro - Hundekroen.

Danskernes 25 mest populære hunderacer

04-02-2025 13:24, af Cecilie Friis Amstrup

Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.

Tegn på smerter hos hund

Mange hunde viser ikke tydeligt, når de har ondt. Derfor overser mange ejere de små signaler, der i virkeligheden kan være tegn på smerter.

Rejse med hund: Gode råd til turen

Drømmen om at tage hunden med på eventyr kræver mere end blot et blåt pas og en destination. Den gode rejse begynder allerede, når bilen pakkes, og handler i høj grad om at være forberedt på både de planlagte stop og de uventede situationer, der opstår undervejs.

Må min hund spise banan?

15-08-2017 17:18, af Anne Ekenberg

Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?

Hvad er det pinligste din hund har gjort?

De fleste hundeejere har mindst én historie, der stadig giver røde kinder og nervøse grin. For hunde har en helt særlig evne til at skabe kaos på de mest ubelejlige tidspunkter, ofte uden selv at opdage det.

7 vigtige symptomer på sygdom, som du skal holde øje med

14-01-2022 15:00, af Astrid Gerd Holtet

Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende   

7 tegn på demens hos hunde

09-09-2021 12:06, af Astrid Holtet

Demens kan komme snigende og er ikke et ualmindeligt problem hos ældre hunde – men hvad skal man holde øje med? Her får du syv almindelige tegn på demens, som er gode at kende, hvis du har en ældre hund