Strandturen kan være fatal for din hund

09-08-2018 08:35

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Selvom varmen så småt er ved at stilne af, kan en strandtur være fristende. man skal dog være meget opmærksom som hundeejer, skriver Dyreværnet på deres hjemmeside.

Copyright Hunden.dk
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

Her i sommervarmen er det skønt for både dyr og mennesker med en svalende dukkert, men for hunden kan en svømmetur få fatale følger, advarer Dyreværnets direktør og dyrlæge Rikke Christensen-Lee. Det varme stille vejr har forårsaget en eksplosion af forekomsten af de giftige blågrønne alger. Det skriver Dyreværnet på deres hjemmeside.

Algerne ses oftest som brunlige fnug i vandet og er giftige for både mennesker og dyr. De kan endog være livsfarlige for dyrene, fordi de oftest drikker af det vand, de svømmer i. 

Uden på kroppen giver algerne udslæt, men sluges det giftige vand, kan man dø af bare et par mundfulde.

Nyheden fortsætter efter annoncen

De blå-grønne alger indeholder giftstoffer, der angriber især lever, nervesystem og fordøjelseskanal. I leveren forårsager de indre blødninger og celledød. Nervegiften giver lammelser, som i værste fald påvirker åndedrætsfunktionen og forgiftningen af fordøjelsen forårsager celleødelæggelse, der medfører opkast, diarre, feber og smerter. Forgiftning med de blå-grønne alger er så farlig, at den kan være dødbringende efter enkelte mundfulde af alge-vandet. 

- Symptomerne på forgiftning hos din hund er svimmelhed, opkastning, diarre og nedstemthed. Observerer du symptomer hos din hund, skal du øjeblikkeligt tage den til dyrlægen. Desværre findes der ikke en modgift, så behandlingen er understøttende og inkluderer væsketerapi, smertebehandling og afgiftningsprotokoller, siger Rikke Christensen-Lee og fortsætter:

- Hurtig behandling er kritisk for overlevelse – og selv her kan død forekomme. Men overlever hunden de første to døgn, er prognosen god. Varige mén efter organbeskadigelsen kan dog stadig forekomme, konkluderer Rikke. 

Alt i alt er de blå-grønne alger så farlige, at jeg på det kraftigste fraråder al badning med hunde og andre kæledyr. Nedkøl i stedet din firbenede ven med masser af skygge, frisk drikkevand og kolde hundesnacks, afslutter Rikke.

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout