Astrid Gerd Holtet
Hundens rygmarv løber i rygmarvskanalen, et hulrum dannet af rygsøjlens ryghvirvler. Hos nogle hunde, især midaldrende hunde af store racer, kan der udvikles en forsnævring af rygmarvskanalen i området omkring hundens lænd. Denne tilstand kaldes også for lumbosacral stenose.
Hvorfor udvikler hunde lumbosacral stenose?
Forsnævringen i rygmarven kan komme som følge af en række forskellige årsager. Tilstanden kan være medfødt, men kan også komme som følge af andre sygdomme i rygsøjlen, herunder blandt andet gigt.
Symptomer på lumbosacral stenose
Når der kommer et pres på rygmarven i lændeområdet, vil det være forbundet med udtalt smerte, og mange af de symptomer der ses, er relateret til denne smerte. Fra hele rygmarven udspringer der nerver, som forsyner forskellige dele af kroppen og dens organer. Trykket kan påvirke nerveimpulserne, der skal løbe igennem de nerver, der udspringer fra rygmarven i lændeområdet, og dermed kan bagparten, og de organer, der er knyttet hertil, påvirkes.
Blandt de mest almindelige symptomer på lumbosacral stenose er:
Fremtiden for en hund med lumbosacral stenose
Det er muligt at behandle hunde med lumbosacral stenose. Det er blandt andet muligt at give mere plads til rygmarven gennem en operation, så trykket på rygmarven fjernes.
Mistænker du, at din hund har problemer i lænden, bør du altid kontakte en dyrlæge