Voldsomst reaktion på smerte hos ”søde hunde”

06-10-2012 07:46
Med smerte følger typisk aggressioner. Ny forskning viser, at det er de blide hunde, der reagerer med mest aggression, når de bliver smertepåvirket.
Copyright Hunden.dk
Modelfoto: Shutterstock

Det er alment kendt, at hunde reagerer med aggression, når de har ondt. Nu har forskere på universitet UAB i Barcelona undersøgt, hvordan forskellige hunde udviser den smerteudløste aggression. Overraskende nok har det vist sig, at hunde, der normalt betragtes som søde og rare – og helt uden aggressioner – er mest impulsivt aggressivt reagerende, når de har ondt. En hund, der normalt opfattes som værende aggressiv, reagerer mere afbalanceret ved smertepåvirkning – den advarer og knurrer, før den bider. Ovenstående er forklaringen på, hvorfor en blid og venlig hund pludselig finder på at bide. Som oftest går biddene ud over familiens medlemmer, fordi de kender hunden som rar og agerer herefter – og bestemt ikke forventer, at den vil reagere aggressivt. HUSK at opsøge dyrlægen, hvis din hund bliver aggressiv. Meget ofte hænger det sammen med smerte. Kilde: Dyrefondet

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout