Massevis af hunde på Roskilde Dyrskue

07-06-2018 14:41

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Et besøg på dyrskuet i Roskilde er et must for mange danske dyrefolk. I weekenden er det igen blevet tid til det traditionsrige skue. Her på hunden.dk glæder vi os over, at også hunden er talstærkt repræsenteret på årets skue

Copyright Hunden.dk
Tyren er tegnet af Sikker Hansen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Fredag morgen klokken 8.00 åbner dørene til endnu en omgang af Roskilde Dyrskue. Et skue, hvor hundene spiller en central rolle især hos jægerfolket.

Der vil blandt være mulighed for at opleve schweisshunde i fuld vigør, ligesom man også kan møde landets eneste certificerede ulvehund, Novo, der går spor og finder ulve.

– Vi har noget for alle mennesker både for jægere og familien Danmark. Man kan blandt andet opleve en hundeeskadrille, hvor vi præsenterer vores jagthunderacer, fortæller Marie-Louise Achtung-Lyng fra Jægerforbundet.

Man kan også opleve et flot retrievershow, der er blevet øvet på hele vinteren. Derudover har Jægerforbundet været meget forudseende mht. vejret, idet der også vil være lydighedstræning i vand.

Nyheden fortsætter efter annoncen

For den helt almindelige hundeejer er der hver dag åben ring med træning af en af Jægerforbundets kredsundervisere. Her er alle hunde velkomne.

– Publikum kan komme med deres hunde. Træneren vil stå inde i ringen og speake og vise træningen på hendes egen hund. Så er kunsten jo så at gøre det efter på egen hund, fortæller Marie-Louise Achtung-Lyng.

Jægerforbundets stand er måske mere et område end en egentlig stand. Da Hunden.dk fanger Marie-Louise er hun netop ved at stille op på Dyrskuepladsen sammen med en masse kolleger.

– Vi bliver i alt 150 folk på standen, og vi repræsenterer alle grene af jagt. Så der er nok at opleve hos os, fortæller hun.

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout