Rallysporten er meget populær i Danmark. Der afholdes nu over 100 prøver om året, og flere og flere opnår titler indenfor rallysporten, herunder den højeste Rallysuperchampion DKRSCH/Rallysupermester DKRSME for ikke-stambogsførte hunde. Desuden er der danmarksmesterskabet i alle klasser, og Årets hund-titler på spil i alle klasser.
Men hidtil har der ikke været mere at stræbe efter for topekvipagerne.
Rallysporten er fundamentalt den samme i de FCI-lande, hvor det er en officiel klasse, men i praksis er det en disciplin, hvor de enkelte lande har foretaget mange individuelle tilpasninger, så at konkurrere i rally i et andet land, er ikke noget man kan gøre uden videre. Man må sætte sig ind i landets øvelser og bedømmelser, før man stiller op.
En idé blev født
Da tanken om et nordisk mesterskab i rally opstod i DKK’s rallyudvalg for nogle år siden, var det derfor fra starten klart, at det ikke ville være realistisk at gøre rallysporten ens i de nordiske lande, det ville være en for stor omvæltning. Det officielle forslag fra DKK var derfor at skabe en fælles overbygning på rallyklasserne i de nordiske lande, en nordisk klasse, baseret på en kombination af øvelser og bedømmelser fra de enkelte lande.
Heldigvis blev forslaget meget vel modtaget, og den 13. juli 2018 blev det første møde i NKU’s rallyudvalg afholdt med deltagelse af Iiris Harju fra Finland, Beatrice Palm fra Sverige, Solveig Therese Zetterstrøm fra Norge og Paul Lysholdt fra Danmark.
Siden da er det gået rigtig stærkt og for at gøre en lang historie kort: Det første nordiske mesterskab i rally afholdes den 26.-27. oktober 2019 af DKK i Sjællands Agility Center i Ringsted. Finland, Norge, Sverige og Danmark er inviteret til at deltage med hver fem ekvipager. Om lørdagen gennemføres to prøver, og der kåres en nordisk holdmester i rally. Søndag gennemføres yderligere en prøve, og der kåres en individuel nordisk mester i rally.
Et af de store spørgsmål, der skulle afklares, var, hvordan reglerne for at kvalificere sig til landsholdet skulle udformes i Danmark, da hvert land bestemmer sine egne kvalifikationskrav.
Kvalifikation
I Danmark har vi valgt, som det eneste af de fire lande, at der gennemføres kvalifikationsprøver med de nordiske skilte og bedømmelsesregler. I forbindelse med DKK’s seks rallyprøver i år (Roskilde 11.-12. maj, Vejen 22.-23. juni og Ballerup 21.-22. september) afholdes derfor hver af dagene en supplerende prøve i nordisk klasse som kvalifikationsprøve til landsholdet. Det har været presset, for de endelige regler ville ikke være på plads før den første prøve, men øvelsesbeskrivelser og tilhørende skilte var offentliggjort, og reglerne kunne vi orientere foreløbigt om sidst i marts, og sådan blev det.
I weekenden 11.-12. maj løb det så af stablen: et stort rallyarrangement i Roskilde med tre ringe, hvor den ene var forbeholdt nordisk klasse. Lørdag var Beatrice Palm inviteret til at dømme med Ida Lindgren som sekretær, søndag skulle Paul Lysholdt dømme med Amanda Haue Jakobsson som sekretær. Det skal her nævnes, at en af de vigtige forskelle på nordisk og dansk rally er, at dommerens eneste opgave i nordisk klasse er at holde øjnene på ekvipagen og fortælle, hvad der skal trækkes for. Sekretæren står ved siden af og noterer alle fratræk på en dommerseddel – modsat i Danmark, hvor dommeren både skal dømme og skrive med risiko for at overse fejl.
32 ekvipager blev bedømt lørdag, 25 søndag, og hvis man kun ser på pointene, vil man nok undre sig og tænke, at det var et meget dårligt niveau. Begge dage var pointgennemsnittet 43-45 point, og begge dage var der kun én ekvipage, som ikke fik mindst en 10’er. Niveauet var absolut ikke dårligt, men pointene afspejlede, at der i regelsættet, som skal anvendes til at kåre de bedste ekvipager i Norden, er en meget stram linje. F.eks. er der ikke noget, der hedder ommere, så en forkert øvelse koster 10 point. Der kan ovenikøbet mistes point i flere kategorier ved samme øvelse – f.eks. forkert udført øvelse og manglende samarbejde – så den danske regel, om at der højst kan mistes 10 point på en øvelse, gælder ikke i nordisk klasse. Detaljer, som i Danmark måske vil koste 1 eller 3 point, kan koste 10 point.
Under præmieoverrækkelsen lørdag kom Beatrice Palm specielt ind på skridtlængden – rigtig mange fik 10’ere, fordi de ikke tog korrekte skridt. Et skridt er defineret ved, at der skal være afstand mellem den bageste del af hælen på den forreste fod og den forreste del af tåen på den bageste fod, før det godkendes.
Rekordmange deltagere
I de to andre ringe i Roskilde blev der afholdt officielle prøver, der talte til Årets hund. Niveauet var uhyggeligt højt, og i championklassen oplevede vi to af de største prøver nogensinde med 28 deltagere begge dage. Søndag rakte flotte 95 point til at blive nr. 10, hvilket siger alt om, at toppen i dansk rally er meget, meget dygtig.
For mig personligt er det en stor drøm, der er ved at gå i opfyldelse. Det var noget ganske specielt at byde velkommen til nordisk klasse lørdag, den allerførste prøve nogensinde med det nordiske regelsæt, at opleve glæden og entusiasmen ved denne nye udfordring for rallyentusiasterne og opleve, at de hårde bedømmelser blev taget med godt humør. Det er skønt at tænke på, at om kun godt fem måneder bliver det første officielle nordiske mesterskab nogensinde en realitet. Det er et meget stort skridt for rallysporten i Norden.
Vi kigger selvfølgelig også længere frem. Allerede den 28. oktober, dagen efter det nordiske mesterskab, afholder FCI’s rallyudvalg møde i Danmark, hvor vi bl.a. skal evaluere de nordiske mesterskaber – alle medlemmer af FCI’s rallyudvalg er inviteret til at overvære dem – og arbejde videre mod det næste store mål: etableringen af regelsæt for en FCI-klasse i rally, og dermed danne grundlag for at afholde EM og VM i rally.
Der sker virkelig meget i rallysporten i disse år, og DKK er med, hvor det sker.
Prisen på hunde, katte og andre kæledyr er under Corona steget i takt med vores lyst til firbenet selskab, når vi har arbejdet hjemme eller været i isolation. Det har gjort køb af en hund eller kat til en stor investering, hvor mange har betalt 15-25.000 kroner for en firbenet ven.
Patricia Campbell Hearst er rigmandsdatter, vinder i Westminster Kennel Dog Show og meget meget mere. Læs den vilde historie her
En hvalp er ikke til at stå for, men man skal altså lige huske, at der er masser af arbejde i at være ejer af en nuttet hvalp
Bracco italiano imponerede og sikrede sig titlen som Best in Show på sidste udstillingsdag i Roskilde. Hundens elegante fremtoning og stærke bevægelser gjorde den til en klar vinder.
Sommerferien er nu ved at være slut for de fleste. Sådan er det også her på redaktionen, og fra mandag udkommer det splinternye nummer af Magasinet HUNDEN
Mandag aften meldte DKK ud, at norske hunde ikke kan deltage i den kommende weekends udstilling i Ballerup. Derudover er der taget forholdsregler for at forhindre eventuel smitte
Er din hund bange for tordenvejr? Så er her en guide, som du kan bruge for at hjælpe den
Fredagen på Bornholm bød på sol, smil og masser af logrende haler, og nu kan du genopleve hele stemningen i billeder.
Så er udstillingen i Vejen slut. Vi fik næsten al slags vejr og en fantastisk masse gode hunde. BIS søndag var et bevis på det sidste
Roskilde Dyrskueplads emmede af liv i weekenden, da udendørssæsonen blev skudt i gang. Se en masse pletskud fra weekenden her, og find link til det store tilbudsgalleri her, med 4290 billeder fra ringene, stemningen og de små og store øjeblikke.
Opdrætter Bettina Martens fra kennel Coton CPH’s står bag den bedst placerede danskopdrættede og dansk ejede hund blandt alle racer i DKK’s Årets Hund 2025. I dette portræt fortæller hun om arbejdet med racen Coton de Tulear, livet som opdrætter og vejen frem mod World Dog Challenge for Top Dogs i Bologna den 6. juni 2026.
Gør jeres næste hundearrangement endnu bedre med flotte præmier. Hundeklubber og hundeforeninger kan nu ansøge om gavekort til Rold Gl. Kro - Hundekroen.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Mange hunde viser ikke tydeligt, når de har ondt. Derfor overser mange ejere de små signaler, der i virkeligheden kan være tegn på smerter.
Drømmen om at tage hunden med på eventyr kræver mere end blot et blåt pas og en destination. Den gode rejse begynder allerede, når bilen pakkes, og handler i høj grad om at være forberedt på både de planlagte stop og de uventede situationer, der opstår undervejs.
Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?
De fleste hundeejere har mindst én historie, der stadig giver røde kinder og nervøse grin. For hunde har en helt særlig evne til at skabe kaos på de mest ubelejlige tidspunkter, ofte uden selv at opdage det.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Demens kan komme snigende og er ikke et ualmindeligt problem hos ældre hunde – men hvad skal man holde øje med? Her får du syv almindelige tegn på demens, som er gode at kende, hvis du har en ældre hund