495 dage uden udstillinger

23-04-2021 15:18

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Hvert år plejer DKK at afholde seks internationale udstillinger. Men vi kommer næsten til at runde 500 dage mellem den forrige og den næste

Copyright Hunden.dk
Foto: Wiegaarden/Jørgen Bak Rasmussen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Fredericia 8. og 9. februar 2020. På det tidspunkt var corona stadig først og fremmest en mexicansk øl, der smager af mest, hvis man putter en limeskive ned i halsen på den. Dengang havde vi ingen anelse om, hvor længe der skulle gå, før vi igen kunne tage til en international hundeudstilling.

I dag er det meldt ud, at den coronatilpassede udstilling i Roskilde er blevet aflyst, og derfor ser næste udstilling ud til at blive i Vejen 18. til 20. juni.

Til den tid vil der være gået 495 dage siden udstillingen i Fredericia i 2020, og det er jo helt uhørt lang tid.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Derfor bliver det også interessant at se, hvilke hunde der til den tid stiller op. Mange hvalpe er kommet til og mon ikke også, der desværre er flere hunde, der er gået bort i mellemtiden.

Uanset hvad bliver det noget helt særligt, når vi forhåbentlig mødes i Vejen.   

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout