Astrid Gerd Holtet
Hvalpens første tid
Når hvalpen fødes, er dens sanser ikke fuldt udviklede, og den er meget afhængig af, at tæven hjælper den og passer på den. I de første uger holder den sig til reden, og den bruger det meste af tiden på at spise og sove.
I løbet af den neonatale periode udvikles hvalpens sanser gradvist, og den begynder at kunne opleve verden omkring sig. Ligeledes udvikles dens bevægeapparat, så den bliver mere mobil. Dens opmærksomhed bliver gradvist rettet mere og mere udad, men den holder sig fortsat tæt ved tæven.
Lever af tævens mælk
I den neonatale periode lever hvalpen kun af mælk fra tæven. Problemer hos tæven, som fx brystbetændelse eller anden sygdom, nedsat mælkeproduktion eller for store kuld, kan medføre at hvalpen ikke får nok at spise. Ganespalte eller andre problemer hos hvalpen, kan også resultere i, at de ikke får den mængde næring den bør.
Det er vigtigt, at hvalpen får tilstrækkelig næring og tager på i vægt. Jævnlig vejning af den neonatale hvalp sikrer. at problemer med mælkeindtag, eller andre problemer, opdages hurtigt. Får hvalpen ikke den mælk den bør, kan det være nødvendigt at fodre den med en modermælkserstatning.
Uro eller meget piben i den helt unge hvalp, kan være tegn på problemer, eksempelvis at hvalpen ikke får nok at spise.
Råmælken beskytter hvalpen
Lige efter fødslen danner tæven en speciel type mælk, der kaldes for råmælk eller kolostrum. Råmælken indeholder blandt andet antistoffer, der beskytter hvalpen mod farlige sygdomme indtil dens eget immunforsvar er fuldt udviklet. Får hvalpen ikke råmælken, vil den ikke være optimalt beskyttet mod udefrakommende sygdomme.
Den første tid er vigtig
Selvom at hvalpens sanser og mobilitet er begrænset, er de første tre uger vigtige for hvalpens udvikling. Problemer hos tæven, der gør at hun ikke tager sig ordentligt af hvalpen, kan påvirke hvalpens fysiske, men også psykiske udvikling.
/Astrid Holtet, dyrlæge
