Der er historier, som rammer lige i hjertet. Dette er en af dem, og den kræver stor ros til kredsformand i Dyrenes Beskyttelse, Lotte Jæger. Hun fortæller selv historien herunder.
Jeg fik en henvendelse i oktober fra hjemmeplejen om en mand, der var meget syg, og en hund der var tynd og ikke blev passet som den burde. Ligeledes var der en del fugle, som heller ikke fik den pleje, de burde.
Jeg kom til stedet og mødte en meget syg mand, som bestemt ikke ville af med sine dyr eller have hjælp til at komme af med nogle af fuglene, som jo kræver en del at passe ordentligt. Hunden var nu ikke overdrevet tynd og der stod mad, dog havde den meget meget lange negle, og jeg følte jeg måtte hjælpe der.
Han sagde han ikke kunne komme til dyrlæge med den, hvilket jeg sagtens kunne se var rigtigt. Derfor spurgte jeg, om jeg måtte jeg komme forbi med en kollega en dag, så vi kunne hjælpe med at få klippet de negle. Det takkede han ja til. 10 dage efter kom Pernille (en af de andre nordjyske kredsformænd) og jeg til stedet, hvor hjemmeplejen havde sat nogle af fuglene ud (manden døjede også med luften, så de mente vel det var bedst de kom ud.)
Jeg beordrede fuglene ind da vi var sidst i oktober, så de kunne ikke tåle kulden. Jeg tilbød igen, at vi kunne hjælpe ham af med nogle af fuglene, men svaret var klart nej. Det ville tage livet af ham hvis han skulle af med hans dyr, og han var i øvrigt snart rask igen, sagde han.
Vi klippede hundens negle og forlod stedet igen. Jeg forklarede hjemmeplejen, at der ikke var mere vi kunne gøre, men de jo måtte ringe igen, hvis situationen ændrede sig, og han gerne ville af med dyrene.
De ringede så igen den 12.12 hvor de fortalte manden nu skulle indlægges men ikke ville, og han kunne intet mere. Det var ikke engang muligt for ham at komme ud af sengen. Dyrene blev ikke passet mere, da de ikke havde tid/lov til det. Jeg skulle komme hurtigt, og jeg lovede at komme næste morgen tidligt. Jeg valgte at tage min kollega Pernille med derned, da jeg regnede med at skulle have hund og fugle med. Vi bankede på og gik ind. Døren stod åben, og vi fandt en meget meget afkræftet mand i sengen. Vi fik ham i tale så godt vi nu kunne, og igen fik han sagt han ikke ville af med de dyr. Jeg prøvede at forklare ham, at ingen jo passede dem, og det mente han jo nok, han gjorde (fuglene manglede vand, hunden havde lavet inde osv). Vi prøvede begge at forklare ham, at vi var der for at hjælpe ham , men han ville ikke af med dyrene.
Han prøvede at komme op og sidde og Pernille gav ham en hjælpende hånd. Han ville op og passe fuglene. Jeg sagde, jeg havde givet dem vand, og jeg nu luftede hunden, så skulle han ikke tænke på det, og så ville jeg finde ud af, hvordan jeg kunne hjælpe ham bedst muligt. Jeg tog hjem og jeg ringede til vores dyrlæge som jeg fortalte at jeg IKKE ville være med til at få de dyr fjernet. Og jeg heller ikke vidste hvad pokker, vi så gjorde. Hun bad mig lige vente med at ringe til hjemmeplejen, og så ville hun lige tænke over, hvad vi gjorde. Vi talte sammen efter en lille times tid, og jeg havde nået til den beslutning, at jeg tilbød at tage forbi og lufte hunden og give fuglene det, de manglede, indtil han ikke var mere. Jeg kunne bare ikke bære at tage de dyr fra ham, så det kunne for mig ikke være anderledes.
Jeg ved jeg tilbød noget, som lå ud over det vanlige, men jeg er bare sådan og jeg så ikke noget stort i mit tilbud, og jeg er overrasket over den opmærksomhed det har fået.
Hjemmeplejen ringede, og jeg fortalte, at jeg IKKE ville være med til at tage dyrene fra ham, det ville måske tage livet af ham før tid. Det gav hun mig ret i, men de måtte ikke engang gå derind, uden hunden var lukket væk. Jeg må indrømme, at jeg spurgte, om ikke hun kunne gå et sted hen og høre chefen, om der ikke kunne gøres en undtagelse, så de kunne lukke hunden ud, når de var der 4 gange om dagen. Jeg skulle nok komme og samle dens efterladenskaber op hver dag. Det ville hun høre efter, og hun var glad for mit tilbud om at hjælpe. Jeg lovede også at sørge for dyrene, når han var væk, hvis ikke der var nogen der tog sig af dem. Kl 7.15 den 15/12 blev jeg ringet op af hjemmeplejen. Han stille sovet ind. Hunden fik med det samme et nyt og godt hjem (den var også rigtig rar) Fuglene sørgede jeg for blev hentet og fik et nyt hjem.
Et liv uden gåture, tryghed eller selskab – og med mundkurv på. Sådan begyndte tilværelsen for Jessi, en sort pudelblanding, der aldrig havde fået lov at være hund på hundens præmisser. Først da hun blev indleveret på Dyrenes Beskyttelses internat i Nordjylland, begyndte rejsen mod et bedre liv.
Det var en træt og tørstig hvalpeflok, der ankom til Dyrenes Beskyttelses internat i Aarhus i begyndelsen af foråret som en del af en social sag. Det tog heldigvis kun få uger i kærlig pleje, før flokken var klar til at kaste sig ud i nye begyndelser.
Hos Dyrenes Beskyttelse Aarhus spiller de frivillige en vigtig rolle i hverdagen. De hjælper med at skabe en tryg og berigende hverdag for dyrene - både hunde, katte og andre dyr, der har brug for omsorg.
Et nyt internat i fredelige omgivelser skal give flere hunde og familiedyr en god start på næste kapitel. Med base i det tidligere pensionat styrker Dyreværnet sin indsats i Jylland.
Hvad gør man, når en kraftig orkan brager ind over den ø, man bor på? Chella Phillips fra Bahamas valgte at redde 97 hunde fra orkanen
De første otte år af sit liv, blev Richard så dårligt behandlet, at han mistede pelsen på ryggen og tissede blod. Det lykkedes en frivillig i Dyrenes Beskyttelse at redde ham i tide, og for nyligt blev han adopteret af den familie, han skal blive gammel hos. Det skriver Dyrenes Beskyttelse på deres hjemmeside
Ny undersøgelse fra Københavns Universitet peger på, at hunde fra internater oftest er helt almindelige familiehunde
Johanne Skriver har været frivillig på Nordjyllands Internat siden hun var 9 år gammel. Da hun blev konfirmeret i efteråret, valgte Johanne Skriver at donere en del af sine konfirmationspenge og samtidig starte en indsamling. Hun har nu samlet 40.000 kr. ind
Sommeren kan være hård for vores firbenede venner. Hunde har svært ved at komme af med varmen, og derfor skal du som ejer tage særlige hensyn, når solen bager. Her får du gode råd til, hvordan du holder din hund sund og glad i sommervarmen.
Golden retrievere, is, glade familier og en brandbil fyldt med vand og god stemning. Guldbasseklubbens brandmandsdag blev en uforglemmelig fest for både to- og firbenede.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Mynderne sprinter gennem det nordjyske landskab med blikket stift rettet mod den kunstige hare. Lure coursing forener fart og fokus med glæden ved at se hundene udleve deres medfødte instinkter i et varmt fællesskab blandt hundeejere.
Foråret og sommeren er højsæson for ærter fra vores egne haver. Vi elsker dem – især selve ærten, men mange synes også godt om bælgen, hvis man har fjernet den seje hinde indeni. Det hele kan heldigvis også spises af vores hunde.
Et liv uden gåture, tryghed eller selskab – og med mundkurv på. Sådan begyndte tilværelsen for Jessi, en sort pudelblanding, der aldrig havde fået lov at være hund på hundens præmisser. Først da hun blev indleveret på Dyrenes Beskyttelses internat i Nordjylland, begyndte rejsen mod et bedre liv.
Den elskede schipperke Ludo blev på hans 14 års fødselsdag fejret med flag og forkælelse på Rold Gl. Kro - Danmarks første hundekro af hans ejer, Ann-Christina Nielsen, som har fulgt ham tæt gennem et langt hundeliv med både sygdom, triumfer og kærlighed.
Kortere snor, sundere avl og bedre trivsel: Fra den 1. juli 2025 gælder nye regler for alle hundeejere i Danmark.
Kirsebærrene falder næsten af sig selv ned i munden på mig, når jeg ryster en gren. Store, runde og med den smukkeste vinrøde – ja næste sorte – farve smager de vidunderligt. Stenene spytter jeg ud i hånden, og det er der en god grund til
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
