Undskyld … hvad sagde damen?? Ja, det kan jeg godt forstå, du tænker. Men overskriften beskriver - i meget korte træk - den rejse, jeg har foretaget indenfor DKK, og som har givet mig så mange skønne og sjove oplevelser.
Jeg er et af de mennesker, der er født i en hundekurv - eller: Så tæt på, som det er muligt, for vores første Australske Terrier lå under mine forældres seng, da jeg blev født tilbage i 1968. Min mor fortalte mig mange gange, at jeg mødte Totte med det samme, jordemoderen var gået - hun måtte nemlig ikke vide, han lå der. Dermed kan man sige, at jeg er “tidligt skadet”, for jeg har ikke været ude af hundeverdenen siden den september-dag. Jeg fik min første hund som 8-årig, og trænede lydighed med hende i “Sunds Lydige Hunde”, som blev stiftet af Elin Flensborg og min mor, Birte Steffensen. I 1977 var min mor, som en del af DKK’s udstillingsudvalg, med til at arrangere Verdenshundeudstillingen i Herning. Og det var her, 9-årig mig havde debut “bag kulisserne”: Dengang var der morgenkaffe til udstillerne på Herning-udstillingen, og jeg var kaffeuddeler. Jeg havde også æren af at være “fanebærer”, da broholmerne skulle præsenteres i Store ring som en race under konstruktion - et meget varmt minde. Sidenhen avancerede jeg til at hjælpe udstillingskontoret med at skrive resultaterne i stambøgerne - ja, det gjorde man faktisk engang … i hånden! Det var en god indføring i præmielister og præmieringssystemet, og som 14-årig startede jeg som ringsekretær, har siden afholdt ringpersonalekurser - og næste år kan jeg fejre 40 års ringsekretær-jubilæum!
I mange år sagde jeg kategorisk “nej”, når folk opfordrede mig til at gå i gang med dommeruddannelsen. Det skulle jeg ikke! Jeg havde det fint med at være sekretær. Men på en Herning-udstilling tilbage i 2011, fik jeg på det bestemteste at vide af en - nu respekteret kollega - at NU tog jeg mig sammen! Det gjorde jeg så, og i dag er jeg dommer for omkring 50 racer i forskellige grupper, og jeg har klart mod på at lære mere.
Ligesom med dommeruddannelsen har jeg ikke tidligere været klar til at stille op til DKK’s bestyrelse, når jeg blev spurgt. Men sidste år var der mange ting, der gjorde, at det var det rigtige tidspunkt for mig. Og nu er jeg her så - med flere ideer, der ligger og modner inde i hovedet. Jeg sætter en ære i at være med til at videreudvikle DKK, og jeg nyder udfordringerne og samarbejdet i såvel bestyrelse, udstillingsudvalg og i dommerpåsætningen.
Og hvad vil jeg så sige med denne klumme? Jo: At frivilligt arbejde i DKK kan give en MASSE skønne og dejlige udfordringer og oplevelser, fantastiske venskaber - og lede til en hulens masse, som man slet ikke havde forestillet dig, man skulle eller kunne. Jeg er ikke færdig med at udforske, og vil klart opfordre dig til at melde dig som frivillig - uanset om det er i udstillings-, lydigheds- eller andet regi: Det kan VARMT anbefales.
Her får du klummen fra martsnummeret af HUNDEN
Hanne Laine Jensen skal dømme BIS-finalen ved det store European Dog Show i Herning. Det bad vi hende skrive en klumme om til februarnummeret af HUNDEN, og her får du klummen på hunden.dk
Her får du klummen fra decembernummeret af HUNDEN. Bag denne klumme står den irske eksteriørdommer, Paul Lawless
Da der i 2018 var VM for schæferhunde i Randers, blev en af deltagernes hunde stjålet. Efter lang tids eftersøgning, blev hunden fundet igen. Hunden hed Hector, og en video på youtube viser, at Hector er i topform
Nyt studie peger på, at nogle hunde kan gennemskue, når et menneske lyver over for dem
Hos HUNDEN er vi i fuld gang med opsætningen af årets racekavalkade, som årligt vises i februarnummeret. Husk i den forbindelse at sende os dit favorit billede af din racevinder.
Her i sommerferien tager vi fat i nogle af de raceportrætter, som tidligere er blevet bragt i Dansk Kennel Klubs medlemsmagasin HUNDEN.
Skolehunden James blev nøglen til eksamensro og succes for Magnus i 9. klasse.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Foråret og sommeren er højsæson for ærter fra vores egne haver. Vi elsker dem – især selve ærten, men mange synes også godt om bælgen, hvis man har fjernet den seje hinde indeni. Det hele kan heldigvis også spises af vores hunde.
Helen Riis og hendes kæreste rejser til Norges fjelde med deres hunde, hvor de oplever naturens storhed, fysisk udfordring og et stærkt fællesskab. Vandreturene er krævende og kræver både træning, planlægning og godt udstyr, men giver uforglemmelige minder og dyb samhørighed.
Et liv uden gåture, tryghed eller selskab – og med mundkurv på. Sådan begyndte tilværelsen for Jessi, en sort pudelblanding, der aldrig havde fået lov at være hund på hundens præmisser. Først da hun blev indleveret på Dyrenes Beskyttelses internat i Nordjylland, begyndte rejsen mod et bedre liv.
Når først beslutningen er taget, og drømmen om en lille, logrende hvalp går fra tanke til realitet, kan det være svært at lægge følelserne helt på hylden for at forholde sig til de lidt mere praktiske sider af hvalpekøbet. Men før du lader dig rive med af nuttede hvalpehoveder, små poter og den bløde hvalpemave, er der måske noget, du ikke helt har stillet skarpt på endnu.
Her i sommerferien tager vi fat i nogle af de raceportrætter, som tidligere er blevet bragt i Dansk Kennel Klubs medlemsmagasin HUNDEN.
Golden retrievere, is, glade familier og en brandbil fyldt med vand og god stemning. Guldbasseklubbens brandmandsdag blev en uforglemmelig fest for både to- og firbenede.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
