Foto: Wiegaarden/Susanne Slot

Da jeg så mit navn som BIS-dommer på Europaudstillingen 2023 arrangeret af DKK i Herning, gik der mange tanker igennem mit hoved.

De første følelser var glæde, stolthed og forventning. Glæde over at se mit navn på en så betydningsfuld post. Stolthed over at jeg var fundet værdig til at træffe en så vigtig beslutning. Forventning til at møde så mange pragtfulde hunde og føle dem i mine hænder.

Da jeg havde sundet mig lidt, dukkede andre tanker op. En af dem var ydmyghed. Det er for mig et af de vigtigste ord, når man fungerer som eksteriørdommer. Det er et ord, der bankes ind i hovedet på unge dommere under uddannelse. Udstillerne kommer med deres hunde – gode som mindre gode – til os, og de skal alle have en fair behandling. Dommeren er ikke hovedpersonen, det er hunden. Som eksteriørdommer skal man altid være – eller forsøge at være – objektiv. Man må glemme sine egne præferencer, så længe hunden foran dig lever op til standardens krav.

Læs også: KLUMME: Nu med hund

En anden tanke, der dukkede op, var: Kan jeg gøre det godt nok? Det er et meget åbent spørgsmål, for hvad betyder ”at gøre det godt nok”. Det afhænger helt af hvem, der ser. Er det dig selv, du skal tilfredsstille, eller er det udstillerne, publikum eller dine dommerkollegaer?

En af DKK’s første Allround-dommere M.M. Madsen var i mange år en af mine og KK’s bedste venner. Han var en stor terrier-personlighed og lærte mig utrolig meget om terriere og hundeverdenen. Han var en gentleman i ordets fuldeste betydning. Han viste ydmyghed overfor dommerhvervet og satte aldrig sig selv først.

Da DKK i 1977 arrangerede verdensudstillingen i Herning, dømte M.M. BIS. Han gjorde det med bravur, men det, jeg husker bedst, var interviewet, hvor han begrundede sit valg af de fire, sidste hunde. For ham var alle hundene i BIS af guldkvalitet, men som vi alle ved, er der forskellige karat af guld. Det er værd at huske på.

Da KK og jeg som meget unge i 60’erne stiftede familie, var vi enige om, at en hund skulle være en del af familien. Vi var også enige om, at det skulle være en udstillingshund. Det førte os til DKK og et liv præget af hunde. Det har været et fantastisk liv, og hundene har givet os så meget.

Læs også: KLUMME: Dejlig udstilling i Herning

KK fandt sin plads i den organisatoriske del, og jeg gik vejen over udstilling, opdræt og dommeruddannelse. Jeg blev eksteriørdommer i 1980 og Allround-dommer i 2013. Terrierne var mit ståsted. Jeg elsker selvstændige og dominante hunde, der bruger deres medfødte evner på en fornuftig måde. Jeg har gennem årene lært at værdsætte de forskellige racers specifikke egenskaber – en afghaners stolte holdning og vidtskuende blik, en mops’ rullende gang og en lhasa apsos arrogante blik, når du løfter dens pandehår.

Hundeverdenen er et fantastisk sted på godt og ondt. Hunden er et fantastisk dyr. Den giver dig så meget. Den er der altid for dig. Den aflæser dit humør og er klar, når du er det. Når jeg ser tilbage på mine år i hundeverdenen, er det med stor taknemlighed. Den har givet mig fantastiske oplevelser. Jeg har fået lov til at udtrykke min mening om en races udvikling, den har givet mig en dejlig vennekreds og været med til, at jeg har set en stor del af verden.

Jeg ønsker og håber, at ”vores hundeverden” i tiden fremover stadig vil være et sted, hvor man møder andre mennesker, der brænder for denne dejlige sport lige så meget som jeg, og altid husker, at det vigtigste er at sætte hunden i fokus.