Bjarke Kirkegaard Nielsen
Baglænskædning er en træningsform, hvor man så at sige vender hele processen på hovedet. Den primære forskel på forlænskædning og baglænskædning er om man bevæger sig fra start til slut i adfærdskæden eller omvendt.
Laver man en forlænskædning, starter man med den første adfærd og kobler så den næste på. Sådan fortsætter man, indtil hele kæden er koblet sammen.
Skal man for eksempel ud at gå med sin hund, er der en adfærdskæde, som hunden skal gennemføre. Det kan for eksempel være, at hunden sætter sig, bliver siddende og får snor på, døren åbnes og på ”værsgo” går man sammen ud ad døren.
Her består adfærdskæden af ”sit”, ”vent” og ”gå fremad”. At komme udenfor er hundens belønning.
Skal man lære hunden det samme gennem baglænskædning, vil man starte med det sidste punkt. Altså ”gå fremad.” Når hunden har styr på dette, kobler man ”vent” på. Når hunden har styr på ”vent”, får den igen belønningen ved at komme ud. Slutteligt kobler man ”sit” på, og kæden er komplet.
Den store fordel ved baglænskædning er, at hunden hele tiden bevæger sig mod noget den kender godt. Det bliver den sidste del af kæden, hunde gennemgår flest gange, og derfor vil hunden hele tiden have noget kendt foran sig. Det gør tingene lettere at huske for hunden.
Vil du læse mere om baglænskædning, kan du læse Astrid Gerd Holtets glimrende artikel om emnet i det nye HUNDEN, som rammer postkasserne i denne uge. Artiklen står på side 20-26.
