Gennem mange tusinde år har der eksisteret lavbenede hunderacer, men om de er i direkte familie med nutidens gravhunde, er der nogen uenighed om. Den lavbenede statur er opstået pga. arvelig betinget dværgvækst kaldet kondrodystrofi.
Den moderne gravhund er i hovedtræk opstået i middelalderen; stamfædrene er tyske, lavbenede støvere, hvis ben er korte på grund af, at de er ramt af dværgvækst (kondrodystrofi). Der var individer, der havde kortere ben end flertallet, og dem har man selektivt avlet på, da de ekstra korte ben var en fordel i forhold til jagt på ræve, grævlinger og kaniner under jorden.
Den korthårede variant er den oprindelige type, lige som dens forfader støveren. Den ruhårede variant er opstået ved at krydse den oprindelige korthårede udgave med ruhårede hunde som f.eks. dandie dinmont terrier, som også er en kortbenet race. Den langhårede udgave, mener man, er opstået ved at krydse den oprindelige korthårede udgave med f.eks. små spanieltyper. Over tid udviklede der sig tre størrelser inden for hvert hårlag ved, at man krydsede de mindste individer med hinanden, så man fik de helt små varianter, som kunne gå i kaniners gangsystemer og jage dem ud. Således er vi kommet frem til de i alt ni racer, vi kender i dag; tre forskellige hårlag – hver i tre forskellige størrelser.
Gravhunden er på grund af sin oprindelse en drivende hund, somarbejder både over og under jorden. På grund af sine korte ben arbejder gravhunden langsommere end andre drivende racer over jorden, hvilket der er flere og flere jægere, der sætter pris på. Vildtet stresses ikke i samme grad, og drevet er lettere at følge.
Fysiske behov
Når gravhunden går under jorden, er det stadig drevet, der karakteriserer dens måde at arbejde på. Dens mål er at flytte f.eks. ræven, så den kommer ud af graven. Man har gennem avlen fremelsket hunde, der via taktik og snilde formår at få ræven til at flytte sig.
Gravhundens mentalitet og behov er direkte afledt af den arbejdsform, den gennem generationer er fremavlet til. Det selvstændige arbejde både over og under jorden gør, at racen har en udpræget selvstændighed, og den skal kunne gøre det i lang tid. Arbejdsformen gør også, at hunden skal være fysisk stærk og skal kunne holde til at arbejde i mange timer i træk. Så daglig tilfredsstillelse af fysiske behov for bevægelse og behovet for mentale udfordringer i form af udfordringer til næse og hjerne er et must for, at en gravhund er en tilfreds gravhund. Man skal være forberedt på, at giver man ikke sin gravhund mulighed for at bruge sig selv, så er den ikke sen til selv at finde på det, den selv synes, er passende beskæftigelse, den bruger sin veludviklede selvstændighed og problemløsningstrang til selv at finde meningsfulde opgaver.
En velstimuleret gravhund er derimod en rolig hund, der elsker at være sammen med sin familie, både store og små; også gerne i møblerne og gerne mange timer ad gangen. Så er man en aktiv familie, der enten vil bruge hunden på jagt eller til andre aktive udendørsaktiviteter, så er gravhunden et godt valg. Dog skal man være klar over, at hundens arbejdsradius er stor, og at det i mange situationer kræver at hunden er i snor. Ubetinget lydighed er på grund af gravhundens oprindelige arbejdsområde ikke dens stærke side, og ønsker man at kunne gå løs med sin gravhund, kræver det en tidlig og grundig indlæring.
Pelspleje
Pelsplejen for den ruhårede variant er, at den skal trimmes jævnligt for, at pelsen bevarer sin stride karakter og smudsafvisende egenskab. Det er meget forskelligt fra individ til individ, hvor meget pels de har, og hvor tit de skal trimmes. Almindeligvis hvert halve år. En trimning betyder, at man fjerner de døde og halvdøde hår. Man må aldrig klippe en ruhåret pels, da dette gør pelsen blød og svær at arbejde med resten af hundens liv. Kroppen skal være dækket af en fuldkommen ensartet tilliggende, tæt og strid dækpels. Ansigtet skal have skæg og øjenbryn, der giver den ruhårede gravhund sit frække og gavtyveagtige udseende.
Gravhunden kan tilbydes meget varieret beskæftigelse. Jægeren kan bruge den på grav og drevjagt, samt til eftersøgningsopgaver i form af spor. Dem, der vælger at have gravhunden som familiehund, kan bruge den til rigtig mange ting. F.eks. lange gåture ud i naturen, hygge med agility, spor og nosework. Kort sagt al beskæftigelse er værdsat, bare det rummer en vis grad af fysisk aktivitet og mental udfordring.
Aktiviteter med en gravhund
Gravjagt er jo den jagtform, som gravhunden oprindeligt er ”designet” til. Her får hunden brug for alle sine instinkter, såsom dens utrolige taktiske tæft, dens lugtesans og ikke mindst dens mod. Langt de fleste gravhunde elsker gravjagt, og er de oplært med respekt for ræven, vil hund og jæger få mange gode timer sammen på jagt efter ræven.
Gravhunden egner sig også til drevjagt, hvor dens evner som fremragende, lille driver kan bruges. Her er der fokus på hundens evner og egnethed til at opsøge, rejse og drive vildt over jorden. Gravhunden driver langsomt med vildtet, som derved stresses mindre, og det giver et roligere drev, og derved et bedre overblik for jægeren. Gravhunden driver alle former for klovbærende vildt, samt hare og ræv. Gravhunden driver ofte meget selvstændigt, men skal helst have en god kontakt med sin fører, for at drevarbejdet bliver vellykket.
Gravhunden er fortrinlig til eftersøgning af anskudt eller på anden måde skadet vildt. Gravhunden søger roligt og grundigt, og dens medfødte evner og vilje til at følge fod kommer den her til gode. Gravhunden må ifølge gældende regler anvendes til eftersøgning af klovbærende vildt i op til 6 timer efter anskydningen, dog kun indenfor eget revir. Sportræning og -arbejde er en stimulerende aktivitet for både hund og fører.
På en udstilling kvalitetsbedømmes hunden og får en præmiering alt efter sit eksteriør samt sin opførsel på dagen; begge bedømt efter racestandarden for gravhunde. Inden hunden skal på udstilling, er det en god ide at træne både sin hund i at gå i ringen samt at stå på bordet. Under træningen lærer man at fremvise sin hund bedst muligt. Man kan deltage i såvel officielle som i uofficielle udstillinger. Deltagelse i udstillinger er både lærerigt og hyggeligt for såvel hund som for ejer.
Gravhunden som familiehund
Gravhunden er en rigtig god familiehund, der omgås både børn, voksne og ældre med kærlighed og omsorg. Den er både en god legekammerat og en omsorgsfuld beskytter.
Racen har da også i mange år haft sin faste plads i det danske Kongehus. Hendes Majestæt Dronning Margrethe og Hans Kongelige Højhed Prins Henrik havde i alt 17 hunde sammen, hvoraf de fleste var gravhunde. I anledning af Majestætens 80 års fødselsdag, blev der skabt en række nye portrætter af Majestæten, som havde gravhunden Tilia med på flere af billederne. Hans Kongelige Højhed Prins Henrik var da også protektor for Dansk Kennel Klub frem til sin død i 2018. Gravhunden har en fin fornemmelse for sindsstemninger og tilgiver dig gerne, når du har været urimelig, om end det kan tage lidt tid. Gravhunden er vældig trofast og utrolig hengiven overfor sin familie.
Gravhunden trives godt sammen med andre hunde både af samme og af anden race. De fleste gravhunde kan også sagtens omgås andre husdyr, dog skal man huske på, at gravhunden er en jagthund med sine instinkter intakte.
Når gravhunden efter en aktiv dag har fået brugt sin energi, elsker den at dele sofa, seng, hængekøje osv. med sin familie. Så vær forberedt på, at har du gravhund, så har du en hund, der deler alt med sin familie, både de gode og de svære stunder, men du får så også en hengiven ven for livet.
De fleste hundeejere kender fornemmelsen af en kold, våd snude mod hånden. I Kenneth Stevens og Øyvind Torseters billedbog "Hvordan hunden fik sin våde snude" får vi en fantasifuld og opdigtet forklaring på, hvordan det hele startede ombord på Noas ark.
Den gule sløjfe er et enkelt, men vigtigt signal i hundeverdenen. Mange hundeejere bruger den som en venlig opfordring til andre om at holde afstand. Det handler ikke om, at hunden er farlig, men om at give den tryghed i situationer, hvor den har brug for ro.
På Rold Gl. Kro - Hundekroen er de firbenede gæster i fokus med deres helt egen menu. Selv om menuen har været der i noget tid, har tiltaget for nyligt skabt stor begejstring på de sociale medier.
Har du læst Julie Valentins guide til indendørs aktivering i det seneste nummer af magasinet HUNDEN?
Da Dansk Kennel Klub sidste lørdag uddelte opdrætspriser i Fredericia, var Kennel Surtsey en af modtagerne. Det var en rørende oplevelse, fortæller Ulrikke Olsen, som er en af kennelens to ejere
Danskerne er vilde med sport. Og danskerne er vilde med hunde. Så når Dansk Kennel Klub kombinerer de to og i weekenden inviterer til ”Kampen om København” set fra hundeperspektiv, vil Ballerup Idrætsby blive fuld af hundeglam, højt humør og logrende haler. Der lægges ud med første bjæf lørdag kl. 10
Nedtællingen er i gang! I weekenden, den 7.-8. februar 2026, indleder Dansk Kennel Klub vinterferien i det østjyske med årets allerførste internationale hundeudstilling.
Ledsmerter er desværre blevet en alt for almindelig del af mange hundes liv. Takket være moderne dyrlægevidenskab, bedre ernæring og en øget opmærksomhed på dyrevelfærd lever hunde i dag længere end nogensinde før. Denne positive udvikling betyder dog også, at flere hunde når en alder, hvor slid og belastning af leddene bliver et reelt problem.
Efter en tæt konkurrence blandt mange dygtige juniorhandlere kunne Amalie Grønborg sikre sig sejren med sin samojedehund Ellie.
En ny type chip kan udover at fungere som hundens ID også vise hundens kropstemperatur. Indtil videre har det ikke været muligt at få en chip-scanner hos Dansk Kennel Klub, der kan benyttes til formålet, men det kan man nu
Artikel 1 af 3: I et halvt århundrede har Torben og Merete Elmedal dedikeret deres liv til den danske nationalrace. Deres rejse med Broholmeren er ikke kun en fortælling om personlig passion, men også historien om en races genfødsel og bevarelse. Torben og Merete Elmedal fortæller her om de skelsættende år, hvor fundamentet for den moderne broholmer blev lagt.
1. - 3. maj lægger Ansager græs til det største Dobermann VM i 11 år, når 46 ekvipager fra 19 nationer dyster om titlen. Det er en begivenhed, der fejrer både den professionelle brugshund og den menneskelige familiemakker.
Artikel 2 af 3: Genskabelsen af broholmeren kan kun beskrives som en succesfulde reetablering. Men hvordan sikrer man sundhed, temperament og type, når man starter næsten helt fra nul? Torben og Merete Elmedal dykker her ned i de faglige overvejelser, de kreative løsninger og vigtigheden af det mentale fundament. Torben og Merete Elmedal deler her erfaringer og beretninger fra 50 år med Broholmeren.
Tyskland er en af de mest populære destinationer for danske hundeejere. Her får du overblikket over indrejsekrav og lokale regler, så ferien bliver tryg for både dig og din hund.
Et tilfældigt møde i en hundeskov i Sønderborg i foråret 2024 blev starten på et nyt livskapitel for Leif og Kirsten, som for nyligt tog deres to hunde med på en bryllupsrejse, hvor oplevelser med hundene var i højsædet.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Skal ferien foregå inden for EU’s grænser, kræver det styr på dokumenter og tidsfrister. Her får du et præcist overblik over reglerne for rejse med hund i EU.
Foråret lokker hundeejere ud i naturen, men med varmen følger risikoen for møder med hugormen. Denne artikel gennemgår forebyggelse, symptomer og korrekt førstehjælp ved bid i danske naturområder.
Fredag den 27. marts var dagen, Maria længe havde frygtet og set frem til. Nerverne rasede, og tvivlen sneg sig ind, mens hun gjorde klar til den praktiske eksamen. Ville det tætte samarbejde med den spanske vandhund Svea bære frugt, når det virkelig gjaldt?
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
