Fredag til søndag vil pladsen bugne af søde, dygtige hunde og deres ejere i anledning af Dansk Kennel Klubs tredobbelte hundeudstilling. I løbet af de tre dage vil over 8.700 hunde fra både ind- og udland blive bedømt, og Roskilde Dyrskueplads vil derfor være et sandt mekka for alle hundeelskere, hvor du er garanteret en overdosis af logrende og pelset kærlighed med våde snuder.
Fredagen indledes festlighederne med en nordisk udstilling, hvor der dystes om titlen "Vikingevinder". Lørdag fortsætter programmet med en international CACIB-udstilling, hvor den prestigefyldte titel "Roskildevinder" er på højkant. Søndag kulminerer weekenden med endnu en international udstilling, der samtidig giver mulighed for kvalifikation til verdens største hundeshow, Crufts i England. Alle FCI-grupper er repræsenteret hver dag, og publikum kan se frem til et overflødighedshorn af racer – fra de mindste chihuahuaer til de mest majestætiske grand danois.
Kom og vis din hund for alle racer – med og uden stambog
Uanset om du er garvet udstiller eller bare elsker hunde, er der masser at glæde sig til. Hver dag mellem kl. 11 og 14 har du nemlig mulighed for at tage din hund med og få en uofficiel vurdering – helt uden forhåndstilmelding. Det er en oplagt chance for at snuse til udstillingsverdenen og få kyndig vejledning i, hvordan du bedst præsenterer din hund i en udstillingslignende situation. Resultatet registreres ikke officielt hos Dansk Kennel Klub, men du får en god snak med dommeren, nyttige tips – og en flot roset med hjem som minde. Det eneste krav er, at din hund er over 12 uger gammel, og at du medbringer gyldige vaccinationspapirer.
Lydighed i fokus: Samspillet mellem hund og fører sættes på prøve
Det er ikke kun hundens ydre skønhed, der hyldes i den kommende weekend. Hundens og ikke mindst førerens evner sættes også på en prøve. Både lørdag og søndag kan du opleve dygtige hunde konkurrere i imponerende internationale lydighedsprøver, hvor fokus netop er på samarbejdet mellem hund og fører. Champion- og eliteklasserne starter klokken 9, mens LP1, LP2 og LP3 går i gang fra klokken 10. Der forventes stor tilslutning med henholdsvis 36 og 39 deltagere i LP-klasserne og 16 og 17 i Champion og Elite. Publikum, der ønsker at følge lydighedskonkurrencerne tæt, anbefales at benytte indgang 1 for nem adgang til banerne.
Dét for børn og barnlige sjæle
For de yngste besøgende på udstillingen venter masser af sjov og kreativ udfoldelse i Dansk Kennel Klubs Hund & Familie-stand, som ligger i standområdet. Her kan børnene dykke ned i en verden af kreativitet, hvor de kan tegne, lave perleplader, skabe deres egen kæphest, samt perlehalskæder og -armbånd. Når kæphesten er færdig, er der mulighed for at tage den med på en lille ridetur rundt på området.
Imens kan forældrene få en god snak om livet med hund og måske finde inspiration til den rette hunderace. Det er helt gratis at deltage, og forældre er selvfølgelig velkomne til at hjælpe med de kreative projekter.
Store ring, shopping og gode tilbud
Hvis man først har mulighed for at komme lidt senere på dagen, så er der bestemt også stadig mulighed for at se en masse flotte hunde. De hunde, dommerne har udvalgt som de flotteste tidligere på dagen, dyster nemlig i gruppefinalerne i Store ring fra kl. 15. Og til sidst kåres vinderhunden i ”Best in Show”.
Udstillingen byder igen på ”Fællesstanden”, hvor små enkeltmandsvirksomheder får mulighed for at fremvise deres produkter og tjenester. Derudover er der selvfølgelig også alle de stande fra en række velkendte brands omkring Store ring. Her kan besøgende finde gode tilbud fra vores trofaste standlejere som Royal Canin, Agria, KynoRehab, Pit Stop for Pets, Essential Food, GroomUs, Klausen Import, BR Roset og mange flere. Det er den perfekte mulighed for at købe alt, hvad et hundeelskerhjerte kan begære – og lidt til.
Der findes selvfølgelig også madboder, hvor man kan få stillet sulten og slukket tørsten.
Dørene åbner allerede klokken 7.45 hver morgen, så kom og oplev en weekend fyldt med hundeglæde, konkurrencer og spændende aktiviteter i det farverige og smukke forår. Dansk Kennel Klub glæder sig til endnu en gang at byde alle gæster velkommen, når Roskilde Dyrskueplads igen i år danner rammen om en smuk og stemningsfuld begivenhed, hvor fællesskabet omkring hunde er i centrum.
Udstillingens adresse: Roskilde Dyrskueplads, Darupvej, 4000 Roskilde.
(Bemærk, at udstillingen foregår udendørs)
Tid: Fredag-søndag, 9.-11. maj 2025
Indgang: Kl. 07.45
Racebedømmelser: Kl. 09.00
Finalekonkurrencerne: kl. 15.00 i finaleringen (Store ring).
Adgangspriser:
Voksne fra 13 år: kr. 65,- pr. dag.
Børn: 6-12 år: kr. 15,- pr. dag.
Børn under 6 år: Gratis
Familie billet (2 voksne + 3 børn): kr. 130,- pr. dag.
Entré for gæstehund (+ 3. mdr.): kr. 40,- pr. dag
Dansk Kennel Klub er meget mere end konkurrencer og avl. Gennem rådgivning og praktiske tips hjælper de helt almindelige hundeejere med at skabe en tryg og aktiv hverdag.
Hvis du drømmer om at fremvise din hund til de store internationale udstillinger i Roskilde, er det nu, du skal trykke på knappen. Den sidste tilmeldingsfrist er den 7. april kl. 8.00.
Maj måned skydes i gang med manér, når DKK inviterer til tre dages hundefest på Dyrskuepladsen i Roskilde. Med både nordisk og international udstilling er der titler som Vikingevinder og Roskildevinder på højkant i de grønne rammer.
Den talentfulde juniorhandler Simone Riisgaard Kristiansen imponerede dommerne og sikrede sig sejren i juniorhandling-finalen ved Dansk Kennel Klubs prestigefyldte Show of Winners.
Nordisk Mesterskab i juniorhandling er godt i gang i Store Ring. Her kan du se deltagerne
Efter en lang og flot juniorhandlerdyst stod Naya Kühne Andersen som vinder af juniorhandling lørdag med sin flatcoated retriever
Mange tror, at hunden kun ser grå nuancer, men virkeligheden er langt mere farverig. Vi dykker ned i hundens unikke farvesyn og forklarer, hvad din firbenede ven egentlig ser, når I leger med den røde bold i haven.
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Den gule sløjfe er et enkelt, men vigtigt signal i hundeverdenen. Mange hundeejere bruger den som en venlig opfordring til andre om at holde afstand. Det handler ikke om, at hunden er farlig, men om at give den tryghed i situationer, hvor den har brug for ro.
På Rold Gl. Kro - Hundekroen er de firbenede gæster i fokus med deres helt egen menu. Selv om menuen har været der i noget tid, har tiltaget for nyligt skabt stor begejstring på de sociale medier.
I det naturskønne område tæt på Egå strand er der opstået noget helt særligt. Det startede med tilfældige hilsner på de grønne arealer, men i dag er det blevet til et stærkt og trygt fællesskab under navnet Brohavens Hunde Loge.
Oplever du, at din hund reagerer på gåturen over for mennesker, andre hunde, lyde eller trafik? Trækker din hund i linen, scanner den omgivelserne og ser det ud som om, din hund søger hen mod konflikterne i stedet for at undgå dem?
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Hvis du drømmer om at fremvise din hund til de store internationale udstillinger i Roskilde, er det nu, du skal trykke på knappen. Den sidste tilmeldingsfrist er den 7. april kl. 8.00.
Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?