Marianne Nielsen
Myndeklubben omfatter 17 racer og ikke alle er født med en pels og et fedtlag, der beskytter mod blæst og kulde. De fleste af hundene kan sagtens klare det kolde vejr, hvis de er i fysisk god form og bliver holdt i gang. Og en udstilling indbefatter som bekendt en del ventetid.
Men de fleste har forstået og accepteret, at 2020 er et anderledes år. Og Myndeklubben havde som mange andre specialklubber valgt at afholde deres oktober udstilling udendørs.
For udstillingsleder Allan Dambo var det klart at foretrække pga. den trælse men nødvendige COVID-19 planlægning og som betød, at udstillingen skulle deles i 4 arrangementer.
– Men det var lige før jeg bekymrede mig mere om vejret, jo nærmede vi kom udstillingsdagen. Jeg hørte kun medierne tale om nattefrost og en blæsende kold oktober.” siger Allan og fortsætter: ” Udstillingen i Århus har vi besluttet er årets sidste, så vi ville jo gerne have, at alle gik herfra med en god oplevelse uden at hundene blev stivfrosne.
Som det ofte er med bekymringer, så er det kun de færreste af dem, der bliver til noget og det skete også i dette tilfælde.
Dommerne Charlotte Høier og Gunnar Nymann var i topform og solen skinnede om kap med deres gode humør. Charlotte elsker som udgangspunkt alle mynder og var svært begejstret for sine vindere i whippet ringen. Gunnar tabte sit hjerte til en ung irsk ulvehund, som han gav bedst i racen. Han fandt den velbygget, muskuløs, kraftig og alligevel let i bevægelse. Han var begejstret. Begge var glædeligt overrasket over hundenes gode kvalitet, da de arbejdede sig igennem racebedømmelserne.
Dagens mest positive overraskelse for arrangøren kom dog et helt uventet sted fra.
Uventet hjælp
To dage før udstillingen efterlyste klubben en COVID19 ansvarlig til ene ring i en temmelig usexet annonce på klubbens facebook side. Salgstalen bestod i, at man skulle arbejde fra kl. 8 om morgenen til udstillingen var slut (underforstået sent). Man måtte ikke selv udstille, men fik dog forplejning. En ung fyr fra Sønderjylland meldte sig på banen. Han havde ikke selv hund eller nogen relation til klubben. Men han havde set nogen havde brug for hjælp og så tog han gerne en køretur på 150 km (hver vej) for at hjælpe.
En halv time før det aftalte mødetidspunkt på dagen, fik udstillingsleder Allan Dambo et opkald og tænkte: Åhh nej nu melder han afbud. Men den friske fyr ville blot sige, han var klar på pladsen!
Allan fik dog opsnuset, at fyren havde arbejdet som frivillig på hundeinternater i Asien.
– Man bliver jo helt mistænksom. Tænk at han helt uselvisk kommer og hjælper os i Myndeklubben. – det har jeg aldrig oplevet, siger Allan, der har været i branchen i mere end 30 år og helt sikkert vil fortælle denne historie videre mange år frem i tiden.
