At leve som hund og kat

25-04-2022 12:12

Astrid Gerd Holtet

Flere danske hjem huser både en hund og en kat – men hvorvidt hunde og katte egentlig kan leve sammen, og føle sig godt tilpas, har et engelsk studie set nærmere på

Copyright Hunden.dk
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

Både hunde og katte er højt elskede af mange mennesker, men de to dyr er meget forskellige og det er ofte årsag til konflikter imellem dem. I ordsproget ”At leve som hund og kat” ligger der en erkendelse af, at de to ikke altid kan leve i fred og fordragelighed, men på trods af det, deler mange danske hunde hjem med en eller flere katte.

Lever de op til ordsproget?

På trods af deres forskellighed findes der dog talrige eksempler på at hunde og katte kan enes og leve under samme tag – og endda nogle, hvor de ser ud til at have gavn af hinanden. Så hvad skal der til for at hunde og katte kan få en velfungerende og harmonisk relation? Det har et engelsk forskerhold fra universitet i Lincoln forsøgt at finde frem til.

Gennem en stor spørgeskemaundersøgelse af over 700 husstande med både hund og kat, undersøgte forskerne hvor godt de engelske hunde og katte havde det med hinanden, og hvad der adskilte de gode relationer fra de dårlige.

Det er oftest katte, der ikke kan lide hunde

Selvom flere af husstandene i studiet rapporterede om velfungerende hund-kat relationer, så var det langt fra alle, hvor sammensætningen var problemfri. I nogle husstande oplevede ejerne at de to kæledyr ikke fungerede sammen, og i langt de fleste tilfælde skyldtes det, at katten var utryg ved hunden – og kun sjældent omvendt.

Derudfra peger forskerne altså på, at hvis man ønsker at have en hund og en kat under samme tag, så er det vigtigt at katten lærer at føle sig tryg i hundens selskab.

Den store forskel mellem de to dyrs evne til at leve sammen, kan, ifølge forskerne, skyldes at katten er domesticeret noget senere end hunden. I domesticeringsprocessen formes dyrene ikke kun til at leve sammen med mennesker, men også til at leve sammen med andre dyrearter. I kraft af at hunden har været domesticeret længere tid end katten, kan den have lettere ved at indgå i relationerne med andre arter.

Grundlaget for en god relation

Nyheden fortsætter efter annoncen

Ud fra spørgeskemaundersøgelsen har forskerne også undersøgt hvad der øger chancerne for at skabe en god relation mellem hunden og katten. De fandt frem til tre vigtige ting:

1) At katten introduceres tidligt

Chancerne for at der skabes en god relationen mellem de to kæledyr, øges hvis katten er killing, når den introduceres til hunden. Er katten under et år gammel, er sandsynligheden for at den vænner sig til hunden meget større. Hundens alder så ikke ud til at have så stor betydning.  

2) At hunden vil dele

Relationer, hvor hunden er villig til at dele sin kurv eller liggeplads med katten, har større sandsynlighed for at blive velfungerende. Hvorvidt katten vil dele sin kurv eller liggeplads, virker til at være af mindre betydning.

3) At katten er meget inde

I familier, hvor katten levende indenfor, var der større sandsynlighed for at hunden og katten kunne enes. Her peger forsker på, at det formentlig hænger sammen med at de to tilbringer mere tid sammen, og at det gavner deres relation.  

 

 

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout