Lyver små hunde om deres højde?

18-03-2022 08:08

Astrid Gerd Holtet

Urinmarkering er en vigtig måde for hunde at kommunikere med hinanden på. Der ligger meget information i markeringerne, og de menes blandt andet at fortælle noget om afsenderhundens størrelse – men måske lyver små hunde om deres størrelse, viser ny forskning

Copyright Hunden.dk
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

At afsætte små mængder urin rundt omkring – det der også kaldes urinmarkering – er en måde hvorpå hunde kan kommunikere med hinanden, og der menes at ligge meget information i disse små urinpytter, som hundene efterlader rundt omkring. Afsenderens køn, hormonelle status og meget mere, kan formentlig aflæses i urinen. Derudover menes måden som urinen afsættes på, også at afspejle afsenderen – jo højere oppe af noget hunden afsætter urinen, jo større er hunden. Men måske er små hanhunde ikke helt ærlige, når de videregiver denne information, for måske kan den måde de afsætter de små dråber, snyde modtageren til at tro, at de små hunde er større end de egentlig er?

Amerikansk forskerhold ser nærmere på hanhundes urinmarkering

Nyheden fortsætter efter annoncen

Et forskerhold fra University of Cornell i USA har set lidt nærmere på hvor højt hanhunde afsætter deres urin, når de markerer op ad ting, ved at videooptage en masse hanhunde og måle, hvor højt de løfter benene og hvor højt urinen bliver afsat.

Små hanhunde løfter bagbenet højere end de store hunde

Ud fra videoerne så forskerne at de små hunde, i gennemsnit, løftede benene højere end de større hunde, og dermed ramte deres urin højere oppe ad de hegn, lygtepæle eller vægge, som hundene tissede op ad. Størrelse og vægt er en konkurrencefaktor for hunde, og forskerne mener, at deres fund peger på at små hanhunde måske afsætter deres urin højere end de store hunde, i et forsøg på at fremstå større og stærkere end de i virkeligheden er. 

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout