Astrid Gerd Holtet
Hunde findes i alverdens former og størrelse – og det gør de som følge af den selektive avl mennesker har foretaget på hunde gennem flere hundrede år. Gennem en målrettet udvælgelse, har vi skabt racer med bestemte fysiske og mentale karakteristika, som er velegnede til helt bestemte opgaver.
Et forskerhold, sammensat af forskere fra USA og Europa, har undersøgt hvordan denne selektion har påvirket hundens hjerne, og fundet at der er tydelige forskelle i racernes hjernestruktur, og disse forskelle hænger sammen med de adfærdsmæssige egenskaber, der kendetegner de forskellige racer.
MRI-scanning af 33 hunderacer
Ved hjælp af MRI-scanning (magnetic resonance imaging), undersøgte holdet bag studiet 62 hunde fordelt på 33 forskellige racer, og fandt en tydelig forskel i deres hjernestruktur, som ikke kun kan tilskrives forskelle i størrelse og hovedfacon.
Forskelle i hjernestruktur kan forklare forskelle i adfærd
De neuroanatomiske forskelle, som forskerne fandt i hundenes hjerner, var ikke ligelig fordelt over hele hjernen, men i særlig grad lokaliseret til områder med betydning for syn, lugt, vagtadfærd og socialadfærd. Dermed peger forskerne på at disse strukturelle forskelle kan forklare forskelle i hunderacers adfærdsmæssige karaktertræk, og at fundene giver en unik mulighed for at blive klogere på den evolutionære relation mellem hjernestruktur og adfærd. Ydermere sandsynliggør forskernes resultater, at den menneskelige selektion efter forskellige egenskaber, i høj grad har været med til at forme hundenes hjerne.
