Bjarke Kirkegaard Nielsen
De kommer begge fra et hjem med hund. For Wilfred Olsen var det ganske almindelige brugshunde, mens Ulrikke Olsen voksede op i en kennel med cocker spaniels og hvor Dansk Kennel Klub var det eneste rigtige at være medlem af.
– Jeg har altid haft hund. Lige bortset fra nogle år, hvor jeg var BZ’er, fortæller Ulrikke Olsen.
Den store kærlighed til og forståelse af hunde har parret utallige beviser på, at de besidder. De har nemlig pokaler og udmærkelser fra hundeudstillinger over hele Europa. Alligevel var det noget helt særligt at modtage opdrætsprisen i Fredericia, som en af tre opdrættere sidste lørdag.
– Det var en enorm stor ære. Vi er meget taknemmelige og rørte og stolte og glade, opremser Ulrikke Olsen i telefonen, mens stoltheden kæmper bravt mod influenzaen i stemmen.
Lige siden det første kuld, har parret opdrættet islandske fårehunde. For Ulrikke har det været en race, hun har fulgt gennem hele livet, mens Wilfred først for alvor stiftede bekendtskab med den senere i livet.
– Jeg kendte en af de første opdrættere af racen helt fra jeg var barn. En dag havde jeg Wilfred med ude ved hende, og han kom aldrig længere end til køkkenet, hvor han sad og klappede en islandsk fårehund, fortæller hun.
Efter en periode på barrikaderne i det indre København i 1980’erne drog det unge par mod Fyn, da deres første søn netop var blevet født.
Omgivet af den smukke natur på Fyn fik Wilfred en ide.
– Han sagde en dag, at han gerne ville have en hund, som han kunne tage på udstilling med, og da vi begge syntes godt om islandske fårehunde, var valget nemt, fortæller Ulrikke Olsen.
De kontaktede opdrætteren, som Ulrikke havde kendt fra barnsben, og hun havde tilfældigvis en hunhvalp, som de kunne købe. Fra den dag er det kun gået en vej for Ulrikke og Wilfred Olsen og for Kennel Surtsey, og de har ikke fortrudt, at valget faldt på islandske fårehunde.
– En islandsk fårehund er altid glad og venlig. Den er god til børnefamilier og til den aktive familie. Vi plejer at sige, at den er til dem, der ikke gider have en golden retriever, fordi naboen har en, fortæller Ulrikke Olsen og tilføjer:
– Derudover er det en hund, som er rigtig god til at omstille sig. Når bare den er sammen med sin familie, så er den ligeglad med om den er hjemme, i et sommerhus eller på en båd. Og så skader det jo ikke, at det er en hund, som ikke-hundemennesker også godt kan lide.
