Et slugt fremmedlegeme, bøvl med ørerne eller et brækket ben. En rask og rørig hund kan hurtigt ende på dyrlægens operationsbord. Til glæde for både hunde og hundeejere er et stigende antal danske hunde sygeforsikret. Det betyder, at en dyrlægeregning kan blive dækket helt eller delvist af et forsikringsselskab. Næsten 200.000 hunde er sygeforsikret 39 procent af de danske hundeejere har i dag en sygeforsikring til deres hund. Det viser en ny repræsentativ undersøgelse, som YouGov har foretaget for Agria Dyreforsikring. Resultatet er en stigning på fire procent på godt et år. Der findes godt 500.000 hunde i Danmark. Ifølge den nye undersøgelse er knap 200.000 hunde i dag sygeforsikret. Glæde hos Dansk Kennel Klub Udviklingen glæder Anne Orholt, kommunikationsmedarbejder i Dansk Kennel Klub. “Vi er glade for, at udviklingen går i den rigtige retning. Når man anskaffer sig en hund, påtager man sig et stort ansvar, og det er positivt, at et stigende antal danskere tænker langsigtet og tager ansvar for deres kæledyr. Når hunden først er syg, er det jo for sent at handle,” siger hun. Færre aflivninger takket være sygeforsikringerne Sonja Karaoglan, direktør i Agria Dyreforsikring, hæfter sig ved, at flere hunde nu undgår at blive aflivet som følge af manglende sygeforsikring. “Vi hører desværre fra dyrlægerne om hundeejere, der må træffe det svære valg at lade deres hund aflive, selvom den kan behandles og blive helt rask. Det kommer simpelthen bag på mange, at selv et mindre indgreb hos dyrlægen kan blive dyrt. Hvis hunden er sygeforsikret, undgår man at bringe sig selv i det dilemma,” siger hun. Uvidenhed om forsikring Selv om udviklingen i antallet af sygeforsikrede hunde går i den rigtige retning, bekymrer det Dansk Kennel Klub, at et stort antal danskere ikke er klar over, hvad en sygeforsikring dækker. YouGov-undersøgelsen viser, at 43 procent af de adspurgte hundeejere ikke ved, at en sygeforsikring dækker, hvis hunden bliver syg eller kommer til skade. “Det undrer mig, at så mange hundeejere ikke ved, hvad en sygeforsikring dækker. Men det fortæller os, at vi sammen med forsikringsbranchen skal blive endnu bedre til at oplyse om forskellene mellem den lovpligtige hundeansvarsforsikring og en sygeforsikring og fordelene ved dem begge,” siger Anne Orholt. Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov på vegne af Agria Dyreforsikring. Der er i alt gennemført 1.007 CAWI-interview med danskere i alderen 18-74 år, som har hund, kat eller hest, i perioden den 18. – 21. marts 2016. /Pressemeddelelse fra Agria Dyreforsikring
Mange tror, at hunden kun ser grå nuancer, men virkeligheden er langt mere farverig. Vi dykker ned i hundens unikke farvesyn og forklarer, hvad din firbenede ven egentlig ser, når I leger med den røde bold i haven.
Overvægt hos hunde er et problem, som mange ejere overser. Selv få ekstra kilo kan påvirke både trivsel, bevægelighed og levetid.
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
Den gule sløjfe er et enkelt, men vigtigt signal i hundeverdenen. Mange hundeejere bruger den som en venlig opfordring til andre om at holde afstand. Det handler ikke om, at hunden er farlig, men om at give den tryghed i situationer, hvor den har brug for ro.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
På Rold Gl. Kro - Hundekroen er de firbenede gæster i fokus med deres helt egen menu. Selv om menuen har været der i noget tid, har tiltaget for nyligt skabt stor begejstring på de sociale medier.
Helena Pryssing og hendes yngste hanhund, Shadow var tilbage i marts til Shadows første IGP 3-prøve, hvor de havde valgt at stille op til DDKs VM-kvalifikation. Der var god stemning hele dagen og hyggen var i top, selvom tingene ikke gik helt som håbet. Læs hendes beretning her.
Hvis du drømmer om at fremvise din hund til de store internationale udstillinger i Roskilde, er det nu, du skal trykke på knappen. Den sidste tilmeldingsfrist er den 7. april kl. 8.00.
Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse