Mia Thulstrup
Flere hundeejere har måttet se deres elskede hunde kæmpe mod kræft. Mange af dem har også måttet møde sorgen, da kampen blev tabt. Bolette Frølund fortæller om tabet af hendes newfoundlænder, Pernille:
– Jeg modtog en fantastisk tæve ved navn Pernille, da hun var 2 år gammel. Pernille faldt så hurtig til, at efter 2 dage var hun altid, hvor vi var. En rigtig familiehund. Pernille kom på et tidspunkt i vores liv, hvor vi var lidt hårdt spændt for, især mig. Men hun blev hurtigt den, som altid kunne få mig til at smile, selv når alt andet var træls. En dag opdagede jeg, at hun begyndte at drikke voldsomt meget og savle mere, end en newfoundlænder normalt gør. Dyrlægen kunne ikke finde noget, så han valgte at beholde hende til en kikkertundersøgelse i halsen. Men der var intet at se. Efter 4 dage opdagede jeg en morgen, at hun havde en kæmpe knude under tungen, som ikke var der aftenen forinden. Vi hastede afsted til Doktor Dyr, som bedøvede hende for at dræne kuglen for væske. Men desværre var der ingen væske. Derfor kunne det kun være kræft. Min bedste ven stod ikke til at redde. Jeg fik hende med hjem i et tæppe og måtte sige det sidste svære farvel. I dag er det 3 år siden, og jeg savner hende stadig.
Bolettes forældre, indehavere af Frølunds Newfhome Heidi og Mogens Frølund, har været gennem kampen med tæven Didde:
– Didde og vores yngste datter havde et helt særligt bånd, som vi andre ikke var en del af. De kunne alt sammen. Didde fejlede aldrig noget, indtil hun blev 4 år. Pludselig ville hun ikke spise. Vi undrede os, for hun var en madglad hund. Efter en enkelt dag eller to begyndte Didde at hyle, hver gang hun vendte sit hoved nedad. Vi lagde mærke til, at hun var helt hævet omkring hals og brystkasse. Dyrlægen blev kontaktet. Der blev taget alverdens prøver, men der var intet at se. End ikke på de prøver, som blev sendt til Tyskland. Imens prøverne fra Tyskland blev undersøgt, spiste Didde kun, hvis vi håndfodrede hende. Da prøverne stadig intet viste, tog vi den lange køretur til Bygholm Dyrehospital i Horsens for at få hende nærmere undersøgt. Dyrlægen tog atter prøver og ventetiden var lang ude i venterummet, hvor vi sad med Didde. Dyrlægen var 99 % sikker på, at Didde havde kræft. Vi tog den tunge beslutning, og Didde tog sin sidste vejrtrækning.
Newfoundlandklubben i Danmarks region Jylland Nord har indgået samarbejde med arrangørerne af Stafet for Livet i Aalborg. Klubben får programsat tid til at vise vores dejlige hunde frem til kæl og knus, og hvad vi/I ellers kan finde på af sjove og hyggelige indslag. Regionen inviterer derfor alle newfoundlænderejere, deres familier og venner til at deltage i stafetten i Aalborg d. 17./18. august 2019.
