Endnu et K9 biathlon løb ser dagens lys

01-07-2019 08:54

Bjarke Kirkegaard Nielsen

K9 biathlon er blevet det nye sort i hundeverdenen. Efter den store succes ved hundedagene på Rosenholm Slot står arrangørerne nu bag endnu et K9 biathlon. Denne gang i Aabenraa

Copyright Hunden.dk
Foto: Wiegaarden/Bjarke Kirkegaard Nielsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Danskerne er kendt som et cyklende folk. Sjældent kan man gå sig en tur i skoven, uden at skulle huske at lytte efter hvinende mountainbikedæk.

Men flere og flere vælger også at tage motionsturene på løbeben, og det kan man i den grad mærke i hundeverdenen, hvor der er en stigende interesse for forskellige løbediscipliner som for eksempel Dirty Paws og K9 biathlon.

Ved hundedagene på Rosenholm Slot havde arrangørerne, som kalder sig Lilleskov Slot, stor succes med deres K9 biathlon. Faktisk havde de så stor succes, at Lotte Höhrmann og Torben Lund blev opfordret til at arrangere et nyt løb, og det er nu blevet til virkelighed.

Derfor kan man 5. oktober løbe K9 biathlon ved Stevninghus Spejdercenter i Aabenraa. Der vil være tre ruter på henholdsvis 3, 6 og 12 km, og prisen er 225 kroner pr. person med hund. Vil man bare være tilskuer, er der gratis entre.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Tilmelding sker her

Du kan læse mere her

Er du stadig i tvivl om, hvorvidt K9 biathlon er noget for dig, kan du se denne flotte video af en af løberne på Rosenholm Slot. Det skal dog siges, at dette er fra den lange og sværeste rute.

 

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout