K9 Biathlon for alle skød det nye år i gang med et lille og stemningsfuldt nytårsløb i Bevtoft, hvor vinteren viste sig fra sin smukkeste side. Formiddagen var badet i sollys, og over middag kom et ganske let drys sne, akkurat nok til at understrege vinterfølelsen, uden at det forstyrrede dagen. Ikke en vind rørte sig, hvilket gjorde kulden til at håndtere for både to og firbenede deltagere.
Løbere, hunde og frivillige havde en fest fra start til slut, og stemningen var præget af grin, hjælpsomhed og fællesskab. Det lille format gav plads til nærvær, snakke og god tid, og mange tog sig tid til både at heppe og dele oplevelser undervejs.
K9 Biathlon for alle er et hundeløb, hvor mennesker og hunde deltager sammen på en forhindringsbane i naturen. Fokus er på fællesskab, oplevelse og samarbejde mellem hund og fører, og alle kan være med uanset alder, erfaring og niveau.
Et arrangement med plads til alle
Lotte Höhrmann, der sammen med Torben har været en bærende kraft bag K9 Biathlon for alle fra begyndelsen, glædede sig over både stemningen og den måde dagen forløb på.
“Det her løb var præcis det, vi havde håbet på. Et lille, roligt og hyggeligt arrangement, hvor der var plads til alle. Kulden til trods var humøret højt, og jeg er dybt taknemmelig for den ordentlighed og respekt, deltagerne viste både hinanden, hundene og området,” siger hun.
Netop ordentligheden var noget, der sprang i øjnene. Da sidste deltager forlod området, var det stort set umuligt at se, at der havde været løb. Ingen affald, ingen spor, kun et stille vinterlandskab, der fik lov at være, som det var.
For Kasper Kjær Iversen, der nu står i spidsen for K9 Biathlon for alle i tæt samarbejde med Lotte og Torben, blev nytårsløbet en stærk bekræftelse på, at den nye begyndelse er kommet godt fra start.
“Det var helt fantastisk at opleve den stemning, der opstod her i Bevtoft. Dagen var præget af fællesskab, respekt og glæden ved at være aktive sammen med sin hund. At se området efterfølgende og kunne konstatere, at alt var efterladt pænt og ordentligt, gør mig bare ekstra glad,” fortæller han.
Nytårsløbet markerede ikke blot årets første event, men også begyndelsen på et nyt kapitel for K9 Biathlon for alle. Næste gang fællesskabet samles i Bevtoft bliver allerede den 14. februar, hvor der er lagt op til et stemningsfuldt Valentinesløb.
Du kan Finde alle kommende K9 Biathlon for alle løb her.
Mange tror, at hunden kun ser grå nuancer, men virkeligheden er langt mere farverig. Vi dykker ned i hundens unikke farvesyn og forklarer, hvad din firbenede ven egentlig ser, når I leger med den røde bold i haven.
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
Det er ikke hver dag, vi ser innovationer, der flytter grænserne for, hvad vi troede var muligt inden for pelspleje, men i dag kan vi præsentere et nyt og banebrydende produkt fra Nathalie Dog Care. Produktet lover at ændre hverdagen markant for ejere af plettede hunde, der drømmer om den helt perfekte finish.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Påsken er det ideelle tidspunkt at pakke bilen og køre mod nye horisonter. Vi har fundet fem steder, hvor naturen er i særklasse, og hvor din hund får masser af nye indtryk til snuden. Her er vores bud på forårstur i din region.
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?
Oplever du, at din hund reagerer på gåturen over for mennesker, andre hunde, lyde eller trafik? Trækker din hund i linen, scanner den omgivelserne og ser det ud som om, din hund søger hen mod konflikterne i stedet for at undgå dem?
Det er uendelig vigtigt, at man vælger en race, der passer til lige netop det liv, man lever – og at man kan honorere racens behov. Både for hundens og for ejerens skyld!
Her kan du læse de portrætter af forskellige racer, der har været bragt i magasinet HUNDEN.
I det naturskønne område tæt på Egå strand er der opstået noget helt særligt. Det startede med tilfældige hilsner på de grønne arealer, men i dag er det blevet til et stærkt og trygt fællesskab under navnet Brohavens Hunde Loge.