Oldtiden: Hunde var guld værd

22-09-2021 08:22

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Hyrdning, jagt og evnen til at trække slæder. Det var evner, som også var meget værd i oldtiden. Derfor blev hunde brugt som handelsvare

Copyright Hunden.dk
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

 

Det er ikke kun corona, der kan få hunde til at stige i pris. Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at hunde i oldtiden blev brugt som handelsvare på tværs af kulturer på grund af deres evne til at hyrde, jage og trække slæder.

I det nye studie har forskerne fået adgang til tøj på museer, hvor forskerne har kunnet kigge på pels på tøjet. Men de har også studeret knogler fra fortidens hunde. Gennem DNA-analyser har forskerne kunnet se, hvordan hundene fra oldtiden har flyttet og blandet sig over tusindvis af år.

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Vi var i stand til at se en bevægelse af hunde, der formentlig er blevet betragtet som handelsvarer. Hundene var afgørende på den måde, samfundene dengang fungerede på. Det forklarer også, hvorfor hunde overhovedet blev domesticeret i første omgang, siger Tatiana Feuerborn, postdoc ved Københavns Universitet og hovedforfatter på studiet til Videnskab.dk.

Studiet viser også, at mange nutidige hunde bærer en del af oldtidshundene i deres genetik.

Læs mere om emnet på Videnskab.dk

   

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout