Hundeejere har en tendens til at vælge hunde der matcher deres egen personlighed. Foto: AdobeStock

Du har sikkert selv oplevet det pudsige syn af en hund og dens ejer, hvor ligheden er slående. Men hvordan kan det egentlig være? Er det mennesket der over tid bevidst eller ubevidst efterligner hunden, eller er det omvendt? Eller er det bare noget vi bilder os ind?

Dette spørgsmål slog Videnskab.dk sig sammen med lektor i psykologi ved Københavns Universitet, Jesper Dammeyer, for at svare på.

Er der noget om snakken?

Inden vi leder efter årsagen til, at hunde og deres ejere ligner hinanden, skal vi dog først finde ud af om det overhovedet er tilfældet.

Flere forskere har gennem tiden forsøgt at undersøge, om hunde og deres ejere rent faktisk ligner hinanden. Det gjorde man i et amerikansk studie fra 2004 ved at teste om tilfældige personer ud fra billeder kunne gætte hunde-ejer-par. De viste 45 billeder af hunde, som skulle parres med 28 personer.

Deltagerne i studiet kunne i to ud af tre tilfælde matche de rigtige par når der var tale om racerene hunde. Forskerne selv var dog ikke helt overbevist, men mente at det kun pegede i retning af at der var noget om snakken. 

Et japansk studie fra 2009 lavede et lignende studie og kom frem til samme resultat. 

— Konklusionen på de her studier er, at man simpelthen kan matche en person og deres hund, blandt andet fordi der er en eller anden form for fysisk lighed mellem dem, siger Jesper Dammeyer til Videnskab.dk og fortsætter.

— Årsagen er den, at vi simpelthen foretrækker ting og personer, som ligner os selv. En psykologisk effekt, der gør sig gældende på mange områder – blandt andet når vi vælger, hvilken hunderace vi godt kunne tænke os.

I forksningen kalder man denne psykologiske effekt "ligheds- eller homofili-effekten."

Ens karaktertræk

Også ligheden i personlighed mellem hund og ejer er blevet undersøgt.

Et studie lavet i Ungarn i 2012 beviste at der mellem hunde og deres ejere var signifikante ligheder i forhold til fem personlighedstræk - neuroticisme, ekstrovertion, samvittighedsfuldhed, venlighed og åbenhed. Både hundejerne selv, deres venner og familie havde hjulpet med beskrivelsen af både hundens og ejerens personlighed.

Der kunne ikke findes noget bevis på, at mængden af tid hund og ejer havde brugt sammen, også havde indflydelse på deres ligheder. Derfor pegede studiet på at ejerene havde valgt hunde der matchede deres egen personlighed. Det blev bakket op af et andet studie fra 2012 der viste at aggressive mennesker i højere grad vælger aggressive hunde. 

Jesper Dammeyer forklarer at begge studier viser at det igen er homofili-effekten, som spiller ind, når en ejer vælger en hund der matcher ens egen personlighed. Men han mener også at der sker en tilpasning over tid, hvor hunden og ejeren påvirker hinanden.

Han forklarer at der er to grunde til den forstærkende effekt:

1. Hundens adfærd har indflydelse på ejerens adfærd: Det gælder for den aggressive hund, men også, hvis man har en mere aktiv hund, som har brug for meget motion, så bliver ejeren også selv mere sporty, fordi man skal sørge for, at hunden bliver aktiveret.
2. Ejerens selvopfattelse: Ens hund og dens race vil påvirke ens selvopfattelse. Hunden bliver som en forlængelse af en selv – ligesom man også bygger en identitet op omkring ens bil, tøj og hobbyer. Oftest er man ikke bevidst om det.

— Det er både ens indre identifikation, som er på spil, men også andres forventninger til én. Det er ligesom de klassiske kønsroller, hvor en pige gør de ting, som man forventer, at en pige gør, forklarer Jesper Dammeyer til Videnskab.dk.