Bjarke Kirkegaard Nielsen
I Norge har man endnu ikke for alvor slået hul på den sygdom, der rammer deres hunde. Samlet set er 102 hunde ramt af blodig diarre siden 1. august.
I weekenden kom der otte nye tilfælde til, og de har alle ramt i områder, som i forvejen har været ramt af sygdommen.
De nye tilfælde har ramt i Oslo, Akershus, Telemark og Nordland.
Man kan endnu ikke sige med 100 procents sikkerhed, at de 102 tilfælde hænger sammen, da diarre er et meget almindeligt symptom hos hunde, og da de mange tilfælde har været af varierende alvorlighed.
Dog kan man sige, at der siden 20. august har været en stigning i antallet af hunde med blodig diarre.
Med hensyn til den internationale udstilling i Ballerup i den kommende weekend, så afventer DKK stadig en vurdering fra de norske myndigheder og Norsk Kennel Klub, men der vil komme en udmelding fra DKK snarest.