Linn Radsted
For 2 år siden kæmpede jeg som en besat for at redde en meget syg hund da jeg rejse på Bali, og efter enorm opbakning og en fuldstændig utrolig og helt gratis indsats fra det lokale dyreværn, opdagede jeg hvor meget de lokale kæmper at løse gadehundeproblematikken.
Chong som hunden blev kaldt af den lokale café hvor jeg mødte ham, endte faktisk med at få et hjem - nemlig hos min lokale driver. Og det det lokale dyreværn sørgede for at afhente ham og bringe ham op til hans nye hjem uger efter at jeg var vendt hjem til Danmark.
Jeg sørgede for han fik mad og han blev behandlet mens jeg var der, men alt øvrig transport og behandling betalte jeg ikke så meget som en krone for – selvom jeg tilbød det mange gange - ret utroligt i et så fattigt land.
Chong endte desværre med at dø få uger han ankom til sit nye hjem, og jeg kommer aldrig til at vide 100% om han var for syg af parasitter til at kunne reddes, om han spiste rottegift eller om transport og alt stressen simpelthen fik svækket ham for meget
Det føltes helt forfærdeligt da jeg modtog billedet af den stakkels hund, som jeg havde kæmpet i flere uger for at forsøge at redde og involveret alt – fra caféejere, lokale, dyrværn samt et hav af mennesker herhjemme i Danmark.
Hele den lokale landsby holdt en ceremoni og sendte mig video og fotos af ham med de karakteristiske balinesiske bedebuketter liggende rundt om ham
Jeg lærte en masse af den historie.
ikke mindst om hvor naive vi vesterlændinge ofte er når det gælder gadehunde i fattige lande.
Men jeg tabte også mit hjerte til alle de stakkels snuder og ikke mindst for at forsøge at gøre en reel forskel i en til tider helt umulig situation, og med en indsats som rækker mere end i et par feriedage.
Så da jeg tidligere i år besøgte Sri Lanka og ankom i et område hvor jeg daglig mødte fodringspatruljer, og hvor gadehunden ikke var skræmmende tynde og fyldt med sår – gav det mig for første gang håb om at der faktisk var lysere tider på vej nogle steder.
Alene på Sri Lanka er der over 40 millioner gadehunde, så antallet er jo helt enormt at skulle håndtere.
Jeg blev nysgerrig og besluttede mig for at finde klinikken og finde ud af præcist hvordan de kunne lave så organiseret et stykke arbejde et sted, i et land hvor elektricitet og mad til alle ikke er selvfølgeligheder
En formiddag fik jeg så en fuld rundvisning på Dog Care Clinic, som til dato er det mest ambitiøse projekt for gadehunde jeg til dato har mødt i verden.
200 hunde boede fast på stedet, som var opdelt i adskillige hundegårde, med plads til at boltre sig på.
Opdelingen var baseret på hundenes køn, alder og evt. skavanker.
Der var desuden operationsstuer, hvalpestuer og journaler på alle hunde på klinikken.
Over en million hunde er sammenlagt behandlet siden klinikken startede i 2007 i en lille bambushytte. Udover gadehunde tilbyder klinikken også mulighed for at de lokale kan komme ind med syge hunde og få dem behandlet gratis, ligesom de gratis tager ud i området og oplyser i skoler etc. omkring hunde.
For allerførste gang, så jeg en indsats som rent faktisk battede.
Altså hvor man havde fundet en form, som kunne hjælpe og gøre en stor forskel på den lange bane.
Så da turen her i december gik retur hertil Sri Lanka, besluttede vi at forsøge at gøre hvad vi kunne for at hjælpe klinikken med en virkelig håndsrækning, og forsøge ved fælles indsats, at se om vi kunne redde endnu flere hjælpeløse hunde og starte en indsamling.
Planen er herfra, at vi om få dage genbesøger klinikken og forhåbentlig overbringer dem de gode nyheder.
Allerede nu har vi fået tilsagn om en større donation af dyrlægeudstyr fra en større dyrelægeklinik i København.
Udfordringen lige nu er at finde transport herned af pakken (som ikke blot kan sendes) – så i disse dage forsøger vi at finde venner og bekendte som kan hjælpe os med at løse transportudfordringen og krydser fingre for det lykkedes.
Vi klør stadig på med vores lille indsamling, og håber at mange af jer vil hjælpe os med at komme i mål, således vi kan sikre endnu flere hunde en langt bedre fremtid her i Sri Lanka
Støt indsamlingen her og hjælp os med at gøre en forskel, hver en krone gør en kæmpe forskel her.
Herunder kan du se en video af klinikkens arbejde. Advarsel: Der er stærke billeder