Jeg har længe drømt om en vinter sydpå sammen med min pelsven. Et eventyr kun for os hvor vi havde tid til at opleve, nyde solen og bare nyde livet sammen. Generelt er jeg sjældent den bekymrede type, men at krydse 3300 kilometer gennem Europa alene i bil og at tage sin knapt 13 år gamle hund med på langtur alene kræver alligevel både lidt planlægning, overvejelser og for at være helt ærlig også lidt mod.
Godt nok er jeg vant til at rejse og bruge meget tid i udlandet, og godt nok er Nemo også vant til et liv på farten og derfor også forholdsvis nem at have med, men alligevel var der en række forbehold som gjorde, at det altså ikke “bare” var lige at tage af sted. Blandt andet at jeg ikke er fan af at køre bil på de tyske motorveje, at Nemo efter et slemt overfald som yngre desværre ikke er super god med hunde, han ikke kender, og endeligt at vintermånederne er vores absolut største højsæson i DogCoach. Men venter man på det helt rigtige tidspunkt, så kommer man jo aldrig af sted. Så da årets sidste levering var landet trygt på lageret i efteråret, pakkede jeg bilen og startede på eventyret ned gennem Europa mod Algarve.
Praktiske løsninger på farten
Noget af det, jeg havde forberedt godt forud for turen, var, udover vacciner og pas, også at finde en løsning på, hvordan jeg fik fragtet BARF med på turen. Mad på frost til fire måneder er jo lidt en udfordring. Løsningen blev dampkogt BARF, som er pakket i pølser, og som kan opbevares uden at være på køl, og desuden havde jeg en køleboks med til tilslutning i bil og til strøm, når vi overnattede.
Med på turen var også den særlige rygsæk, hvor Nemo kan sidde og kigge ud af siden, og som gjorde det muligt at tage ham med på længere ture, eller at kunne tage ham op, hvis vi pludselig var steder med lidt for mange løse hunde eller for meget virak. Rygsækken havde vi naturligvis trænet lidt med hjemmefra, og han var derfor også helt tryg ved den, og faktisk satte han sig selv ned, når han lige havde brug for at komme op og få en pause en gang imellem.
3300 km ned gennem Europa
Jeg vidste, at turen i bilen ville blive lang, og at vi var nødt til at tilpasse den, så vi havde pause-dage og fik oplevelser og tid undervejs til, at jeg også kunne nå at arbejde. Heldigvis er vi i DogCoach i forvejen 100% remote og digitale, hvilket betyder, at jeg kan arbejde, hvor jeg vil. På vores vej gennem både Tyskland og Holland fik vi også lejlighed til at besøge hundevenner, møde nogle af vores dygtige DogCoach ambassadører og besøge udvalgte forhandlere. Så det blev et mix af arbejde og oplevelser. Typisk valgte jeg at køre fem til seks timer og komme frem inden det blev mørkt, for så var der også tid til gåtur, aftensmad, arbejde og hygge. De fleste overnatningssteder bookede jeg gennem Airbnb. Her kan du bedre finde steder med natur, og du kan skrive forud, at du kommer med en hund, der ikke er tryg ved andre hunde. Dette viste sig at være en effektiv strategi, og jeg blev mødt med stor forståelse og tilpasning til Nemo.
Netop sådan et lille Airbnb stødte vi på i Dordogne i den sydlige del af Frankrig, hvor et sødt ægtepar havde to tiny houses, som de lejede ud. De havde selv en større hund, som værtinden fortalte, var meget sød og nem med andre, hvilket desværre ikke altid er en garanti for, at Nemo også er sød og nem, men vi valgte at teste det med en lille fælles gåtur. Heldigvis tacklede begge hunde det flot, og det endte med et ægte venskab mellem både hunde og mennesker. Faktisk hyggede vi os så meget i Frankrig i vores 11 m2 lille hytte, at vi endte med at blive en fuld uge, inden vi tog videre. Frankrig var et ægte hit. Nemo nød haven og det lille hus, og vi fik begge en pause i solen med masser af ture rundt i de smukke franske landsbyer.
Vi gjorde det!
Herefter havde vi frisk energi og krydsede Spanien på bare 24 timer. Jeg har tidligere brugt meget tid i den nordlige del af Portugal, og jeg kom også med en agenda om at undersøge mulighederne for at kunne producere en del af DogCoach tøjet i Portugal i fremtiden. Vi krydsede derfor grænsen i den nordlige del af landet, hvor de fleste fabrikker ligger, og derfor kom følelsen af at komme endeligt over målstregen først en uges tid senere. Jeg skrev følgende på min Facebook væg den 17. november: “Så ramte vi endelig Portugal. Og det følte som en milepæl, da vi kørte ind i Ericeira til en fuldstændig magisk solnedgang. Vi gjorde det”
På trods af bekymringer, praktiske udfordringer og alt det, som man må tage med på rejser, så var det at stå der på kanten til havet ved et af mine absolut favoritsteder i hele verden, og at kunne dele øjeblikket med min seje vuf, noget jeg har haft drømt om i mange år.
Efter skønne dage i Ericeira fortsatte vi til rejsens slutdestination, nemlig en lille by i den sydlige del af Algarve. Jeg havde valgt at tage længere mod syd for at være sikker på mest mulig varme og sol. Området var helt ukendt, og jeg vidste ikke meget andet, end at haven var indhegnet, hvilket er ret svært at finde i Portugal. Heldigvis viste det sig, at den lille lokale landsby var præcis alt det, jeg havde drømt om. Her fik vi tre solrige måneder, hvor min gamle let gigtplagede makker livede op i en grad, som gjorde ham nærmest umulig at gå træt i den omkringliggende nationalpark, og hvor jeg nød at se ham storme ud i haven til solpladsen hver eneste dag.
Tryghed, ansvar og eventyr med hund i Portugal
Generelt er man naturligvis altid mere opmærksom, når man rejser alene, og alene med en hund føler jeg ansvaret endnu større, for skulle der ske noget med mig, ville min hund jo være helt alene.
Heldigvis er Portugal et nemt land at navigere i, og hunde er velkommen mange steder også på restauranter m.m. De seneste år har portugiserne endda også lært hundesnoren bedre at kende, hvilket betød langt færre løse hunde end frygtet. Jeg hørte, at man rent faktisk kunne komme i fængsel, hvis ens hund var løs og gjorde skade på andre. Om det er sandt, ved jeg ikke.
Vel hjemme igen ser jeg tilbage på eventyret med stor taknemmelighed. Selvom det naturligvis har krævet langt mere end blot at hoppe ombord på et fly, er der ikke noget, jeg ved bedre, end at kunne tage min bedste ven med ud i verden og skabe endnu flere minder sammen.
Vi siger ofte, at hunden er vores bedste ven, men er vi hundens bedste ven? Lever vi overhovedet op til den titel? Og hvordan kan vi optimere relationen mellem hunde og mennesker? Det er blot et par af de spørgsmål, forskergruppen "Mit liv med hund" igennem flere år har undersøgt.
“Det gør ikke noget, min jakke skal vaskes alligevel”. “Pyt med det, jeg elsker hunde”. Sådanne kommentarer hører man ofte, når folk hilser på en hund, der hopper op. Hvis hunden er din, og du drømmer om en hund, som kan hilse på mennesker, mens den har alle fire poter på jorden, så GØR det noget.
World Dog Show 2025 bliver i denne weekend skudt i gang i Finland, og danske udstillere er selvfølgelig med blandt de mange tusind deltagere. Hos hunden.dk vil vi meget gerne høre jeres historier – måske kommer din oplevelse med i magasinet HUNDEN.
Flere følelser er på spil, når et kæledyr forsvinder, og derfor bør lovgivningen skelne mellem døde ting og levende væsner, lyder det fra både minister og dyreorganisationer.
I disse svære tider kan det være dejligt med lidt lyspunkter
I denne weekend den 12.-13. november afvikler Dansk Kennel Klub årets sidste hundeudstilling, ”Winter Wonder Show”, i Messecenter Herning. Den prestigefyldte Winter Wonder Show er dog ikke bare årets sidste, men også årets største udstilling med knap 7.500 hunde tilmeldt. Det er altså et sandt hundemekka og med rigelig mulighed for alle hundeelskere og hundeinteresserede at få en overdosis af pelset, logrende kærlighed
Dansk Kennel Klub har offentliggjort væsentlige ændringer i reglementet for hundeudstillinger, herunder nye kategorier, justerede certifikatregler og tiltag for hundevelfærd. Ændringerne træder i kraft den 1. januar 2025.
I næste uge kommer Magasinet HUNDEN nummer 4 ud i postkasserne. Her kan du få et lille overblik over, hvad du kan forvente af bladet
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Næsten hver femte danske hund får lov at bevæge sig frit rundt i bilen under kørslen: Hvis verdens mindste hunderace, en chihuahua, ikke er fastspændt, kan situationen potentielt blive fatal blot ved en hård opbremsning – ikke blot for hunden, men også for bilens øvrige passagerer, advarer Agria Dyreforsikring.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Blommerne og mirabeller hænger tungt fra træernes grene og truer med at falde ned i hovedet på de forbipasserende. Er man så heldig at gå tur på en natursti, kan man oven i købet plukker dem og nyde dem med det samme. Og er hunden med, fristes man helt naturligt til også at give sin hund et par stykker af disse sødmefyldte og saftige frugter. Men er det nu en god ide?
Benny havde i årevis levet et trist liv. Uden pleje og efterladt alene i et hjem, hvor gulvet var fyldt med afføring og urin. Men den dag en bekymret kvinde kontaktede Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812, begyndte hans vej mod et nyt liv.
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
“Det gør ikke noget, min jakke skal vaskes alligevel”. “Pyt med det, jeg elsker hunde”. Sådanne kommentarer hører man ofte, når folk hilser på en hund, der hopper op. Hvis hunden er din, og du drømmer om en hund, som kan hilse på mennesker, mens den har alle fire poter på jorden, så GØR det noget.
Her i sommerferien tager vi fat i nogle af de raceportrætter, som tidligere er blevet bragt i Dansk Kennel Klubs medlemsmagasin HUNDEN.
Efter en måned på de snoede landeveje gennem Danmark og det nordlige Tyskland må det være tid til en beretning hjem om vores oplevelser, erfaringer og op- og nedture indtil nu.
