Jeg har længe drømt om en vinter sydpå sammen med min pelsven. Et eventyr kun for os hvor vi havde tid til at opleve, nyde solen og bare nyde livet sammen. Generelt er jeg sjældent den bekymrede type, men at krydse 3300 kilometer gennem Europa alene i bil og at tage sin knapt 13 år gamle hund med på langtur alene kræver alligevel både lidt planlægning, overvejelser og for at være helt ærlig også lidt mod.
Godt nok er jeg vant til at rejse og bruge meget tid i udlandet, og godt nok er Nemo også vant til et liv på farten og derfor også forholdsvis nem at have med, men alligevel var der en række forbehold som gjorde, at det altså ikke “bare” var lige at tage af sted. Blandt andet at jeg ikke er fan af at køre bil på de tyske motorveje, at Nemo efter et slemt overfald som yngre desværre ikke er super god med hunde, han ikke kender, og endeligt at vintermånederne er vores absolut største højsæson i DogCoach. Men venter man på det helt rigtige tidspunkt, så kommer man jo aldrig af sted. Så da årets sidste levering var landet trygt på lageret i efteråret, pakkede jeg bilen og startede på eventyret ned gennem Europa mod Algarve.
Praktiske løsninger på farten
Noget af det, jeg havde forberedt godt forud for turen, var, udover vacciner og pas, også at finde en løsning på, hvordan jeg fik fragtet BARF med på turen. Mad på frost til fire måneder er jo lidt en udfordring. Løsningen blev dampkogt BARF, som er pakket i pølser, og som kan opbevares uden at være på køl, og desuden havde jeg en køleboks med til tilslutning i bil og til strøm, når vi overnattede.
Med på turen var også den særlige rygsæk, hvor Nemo kan sidde og kigge ud af siden, og som gjorde det muligt at tage ham med på længere ture, eller at kunne tage ham op, hvis vi pludselig var steder med lidt for mange løse hunde eller for meget virak. Rygsækken havde vi naturligvis trænet lidt med hjemmefra, og han var derfor også helt tryg ved den, og faktisk satte han sig selv ned, når han lige havde brug for at komme op og få en pause en gang imellem.
3300 km ned gennem Europa
Jeg vidste, at turen i bilen ville blive lang, og at vi var nødt til at tilpasse den, så vi havde pause-dage og fik oplevelser og tid undervejs til, at jeg også kunne nå at arbejde. Heldigvis er vi i DogCoach i forvejen 100% remote og digitale, hvilket betyder, at jeg kan arbejde, hvor jeg vil. På vores vej gennem både Tyskland og Holland fik vi også lejlighed til at besøge hundevenner, møde nogle af vores dygtige DogCoach ambassadører og besøge udvalgte forhandlere. Så det blev et mix af arbejde og oplevelser. Typisk valgte jeg at køre fem til seks timer og komme frem inden det blev mørkt, for så var der også tid til gåtur, aftensmad, arbejde og hygge. De fleste overnatningssteder bookede jeg gennem Airbnb. Her kan du bedre finde steder med natur, og du kan skrive forud, at du kommer med en hund, der ikke er tryg ved andre hunde. Dette viste sig at være en effektiv strategi, og jeg blev mødt med stor forståelse og tilpasning til Nemo.
Netop sådan et lille Airbnb stødte vi på i Dordogne i den sydlige del af Frankrig, hvor et sødt ægtepar havde to tiny houses, som de lejede ud. De havde selv en større hund, som værtinden fortalte, var meget sød og nem med andre, hvilket desværre ikke altid er en garanti for, at Nemo også er sød og nem, men vi valgte at teste det med en lille fælles gåtur. Heldigvis tacklede begge hunde det flot, og det endte med et ægte venskab mellem både hunde og mennesker. Faktisk hyggede vi os så meget i Frankrig i vores 11 m2 lille hytte, at vi endte med at blive en fuld uge, inden vi tog videre. Frankrig var et ægte hit. Nemo nød haven og det lille hus, og vi fik begge en pause i solen med masser af ture rundt i de smukke franske landsbyer.
Vi gjorde det!
Herefter havde vi frisk energi og krydsede Spanien på bare 24 timer. Jeg har tidligere brugt meget tid i den nordlige del af Portugal, og jeg kom også med en agenda om at undersøge mulighederne for at kunne producere en del af DogCoach tøjet i Portugal i fremtiden. Vi krydsede derfor grænsen i den nordlige del af landet, hvor de fleste fabrikker ligger, og derfor kom følelsen af at komme endeligt over målstregen først en uges tid senere. Jeg skrev følgende på min Facebook væg den 17. november: “Så ramte vi endelig Portugal. Og det følte som en milepæl, da vi kørte ind i Ericeira til en fuldstændig magisk solnedgang. Vi gjorde det”
På trods af bekymringer, praktiske udfordringer og alt det, som man må tage med på rejser, så var det at stå der på kanten til havet ved et af mine absolut favoritsteder i hele verden, og at kunne dele øjeblikket med min seje vuf, noget jeg har haft drømt om i mange år.
Efter skønne dage i Ericeira fortsatte vi til rejsens slutdestination, nemlig en lille by i den sydlige del af Algarve. Jeg havde valgt at tage længere mod syd for at være sikker på mest mulig varme og sol. Området var helt ukendt, og jeg vidste ikke meget andet, end at haven var indhegnet, hvilket er ret svært at finde i Portugal. Heldigvis viste det sig, at den lille lokale landsby var præcis alt det, jeg havde drømt om. Her fik vi tre solrige måneder, hvor min gamle let gigtplagede makker livede op i en grad, som gjorde ham nærmest umulig at gå træt i den omkringliggende nationalpark, og hvor jeg nød at se ham storme ud i haven til solpladsen hver eneste dag.
Tryghed, ansvar og eventyr med hund i Portugal
Generelt er man naturligvis altid mere opmærksom, når man rejser alene, og alene med en hund føler jeg ansvaret endnu større, for skulle der ske noget med mig, ville min hund jo være helt alene.
Heldigvis er Portugal et nemt land at navigere i, og hunde er velkommen mange steder også på restauranter m.m. De seneste år har portugiserne endda også lært hundesnoren bedre at kende, hvilket betød langt færre løse hunde end frygtet. Jeg hørte, at man rent faktisk kunne komme i fængsel, hvis ens hund var løs og gjorde skade på andre. Om det er sandt, ved jeg ikke.
Vel hjemme igen ser jeg tilbage på eventyret med stor taknemmelighed. Selvom det naturligvis har krævet langt mere end blot at hoppe ombord på et fly, er der ikke noget, jeg ved bedre, end at kunne tage min bedste ven med ud i verden og skabe endnu flere minder sammen.
Den gule sløjfe er et enkelt, men vigtigt signal i hundeverdenen. Mange hundeejere bruger den som en venlig opfordring til andre om at holde afstand. Det handler ikke om, at hunden er farlig, men om at give den tryghed i situationer, hvor den har brug for ro.
På Rold Gl. Kro - Hundekroen er de firbenede gæster i fokus med deres helt egen menu. Selv om menuen har været der i noget tid, har tiltaget for nyligt skabt stor begejstring på de sociale medier.
Mange tror, at hunden kun ser grå nuancer, men virkeligheden er langt mere farverig. Vi dykker ned i hundens unikke farvesyn og forklarer, hvad din firbenede ven egentlig ser, når I leger med den røde bold i haven.
I hvert magasin af HUNDEN kårer vi månedens bedste læserfotos. Husk at sende jeres bedste billeder ind inden den 20. juli
Hver måned udvælger HUNDENs professionelle fotografer de bedste pletskud af jeres smukke hunde. Månedens tre flotteste billeder bliver bragt i magasinet HUNDEN, og alle tre får tilsendt lækre foderpræmier fra Gilpa.dk.
Så er den god nok. Dansk Kennel Klub udvider med stort center på Midtsjælland. Det sjællandske center bliver en pendant til Vilhelmsborg i Jylland
Vinden er svagere, solen er stærkere. Det er varmere i dag end i går. Helidgivis er udstillerne i Dansk Kennel Klub gode til at finde skygge til deres hunde
I hvert magasin af HUNDEN kårer vi månedens bedste læserfotos. Husk at sende jeres bedste billeder ind inden den 22. april
DKK’s sundhedsudvalg besluttede efter et webinar om vaccinationer at revidere vaccinereglerne. De nye regler trådte i kraft 1. januar. Her er et lille overblik
Mange tror, at hunden kun ser grå nuancer, men virkeligheden er langt mere farverig. Vi dykker ned i hundens unikke farvesyn og forklarer, hvad din firbenede ven egentlig ser, når I leger med den røde bold i haven.
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
Det er ikke hver dag, vi ser innovationer, der flytter grænserne for, hvad vi troede var muligt inden for pelspleje, men i dag kan vi præsentere et nyt og banebrydende produkt fra Nathalie Dog Care. Produktet lover at ændre hverdagen markant for ejere af plettede hunde, der drømmer om den helt perfekte finish.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Påsken er det ideelle tidspunkt at pakke bilen og køre mod nye horisonter. Vi har fundet fem steder, hvor naturen er i særklasse, og hvor din hund får masser af nye indtryk til snuden. Her er vores bud på forårstur i din region.
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?
Oplever du, at din hund reagerer på gåturen over for mennesker, andre hunde, lyde eller trafik? Trækker din hund i linen, scanner den omgivelserne og ser det ud som om, din hund søger hen mod konflikterne i stedet for at undgå dem?
Det er uendelig vigtigt, at man vælger en race, der passer til lige netop det liv, man lever – og at man kan honorere racens behov. Både for hundens og for ejerens skyld!
Her kan du læse de portrætter af forskellige racer, der har været bragt i magasinet HUNDEN.
I det naturskønne område tæt på Egå strand er der opstået noget helt særligt. Det startede med tilfældige hilsner på de grønne arealer, men i dag er det blevet til et stærkt og trygt fællesskab under navnet Brohavens Hunde Loge.