Astrid Gerd Holtet
Kræft i mælkekirtlerne er en af de mest almindelige kræftformer hos tæver, og den opstår, når nogle af de mælkeproducerende kirtelceller begynder at delle sig ukontrolleret. Lidt over halvdelen af tilfældene er ondartede – det vil sige at kræften ikke er afgrænset til et bestemt område, men at den i stedet spreder sig til livsvigtige organer, og dermed kan sygdommen blive livstruende.
Kræftknuderne kan forekomme i forskellige former og størrelser. I starten kan knuderne ikke altid ses, men kun opdages hvis man mærker omkring tævens mælkekirtler.
Tævens hunlige kønshormoner menes at spille en rolle i udviklingen af mælkekirtelkræft, og risikoen for at den fejlagtige celledeling sker, stiger med antallet af løbetider tæven har haft. Tæver der steriliseres tidligt, især efter første løbetid, har en markant mindre risiko for at udvikle mælkekirtelkræft. Brugen af løbetidsudsættende medicin, i form af p-sprøjter, øger til gengæld risikoen for at tæven udvikler sygdommen.
Behandling ved mælkekirtelkræft
Den mest almindelige behandling er at kræftknuderne fjernes ved en operation. Det er vigtigt at undersøge hvorvidt kræften har spredt sig – har den det, kan behandling med kemoterapi i nogle tilfælde være en mulighed.
Har kræften spredt sig fra den oprindelige knude vil prognosen være dårligere, end hvis kræften er afgrænset til et enkelt område. Jo tidligere tilstanden opdages, jo større sandsynlighed er der for at kræften ikke har spredt sig, og det er derfor vigtigt, at man jævnligt tjekker sin tæves mælkekirtler og opsøger en dyrlæge, hvis man mærker forandringer, der kunne være en kræftknude.
