Kræft i mælkekirtlerne er en af de mest almindelige kræftformer hos tæver, og den opstår, når nogle af de mælkeproducerende kirtelceller begynder at delle sig ukontrolleret. Lidt over halvdelen af tilfældene er ondartede – det vil sige at kræften ikke er afgrænset til et bestemt område, men at den i stedet spreder sig til livsvigtige organer, og dermed kan sygdommen blive livstruende.
Kræftknuderne kan forekomme i forskellige former og størrelser. I starten kan knuderne ikke altid ses, men kun opdages hvis man mærker omkring tævens mælkekirtler.
Tævens hunlige kønshormoner menes at spille en rolle i udviklingen af mælkekirtelkræft, og risikoen for at den fejlagtige celledeling sker, stiger med antallet af løbetider tæven har haft. Tæver der steriliseres tidligt, især efter første løbetid, har en markant mindre risiko for at udvikle mælkekirtelkræft. Brugen af løbetidsudsættende medicin, i form af p-sprøjter, øger til gengæld risikoen for at tæven udvikler sygdommen.
Behandling ved mælkekirtelkræft
Den mest almindelige behandling er at kræftknuderne fjernes ved en operation. Det er vigtigt at undersøge hvorvidt kræften har spredt sig – har den det, kan behandling med kemoterapi i nogle tilfælde være en mulighed.
Har kræften spredt sig fra den oprindelige knude vil prognosen være dårligere, end hvis kræften er afgrænset til et enkelt område. Jo tidligere tilstanden opdages, jo større sandsynlighed er der for at kræften ikke har spredt sig, og det er derfor vigtigt, at man jævnligt tjekker sin tæves mælkekirtler og opsøger en dyrlæge, hvis man mærker forandringer, der kunne være en kræftknude.
Naturstyrelsen Sønderjylland intensiverer nu indsatsen mod løse hunde i naturen for at beskytte vildtet og andre gæster. Kampagnen minder om reglerne i naturbeskyttelsesloven og henviser til landets mange hundeskove som et sikkert alternativ.
Du står i køkkenet. Du hakker grøntsager, smører en mad, eller taber en snack på gulvet. Hunden sidder allerede klar med det blik, der kan smelte isbjerge. Men må den egentlig få det?
Drømmen om en stor hund krævede omtanke da den skulle integreres i en flok af små pekingesere. Læs hvordan indsigt i racernes behov skabte et harmonisk hjem på tværs af størrelser.
Selv om kræft er en alvorlig diagnose for både hund og menneske, kan hunde med kræft spille en vigtig rolle i forskningen. Ved at deltage i udvalgte projekter kan hunde være med til at bane vejen for nye og mere effektive behandlinger til gavn for både dyr og mennesker
Ligesom mennesker rammes kæledyr af kræft og ondartede tumorer, og faktisk er kræft en af de hyppigste dødsårsager hos hunde. Heldigvis er mulighederne for helbredelse og behandling gode, jo tidligere sygdommen opdages, og derfor er det vigtigt, at man løbende tjekker sit kæledyr for knuder, lyder det fra specialdyrlæge i onkologi
Hvem vil ikke vide mere om risikoen for, at hunde får kræft og dør af det? Eller om operation er den bedste behandling for korsbåndsskader? Og hvordan står det rent faktisk til med de mange kælekaniner, vi har? Det er blot tre af de 12 nye forskningsprojekter, der har modtaget støtte fra årets uddeling af tæt ved 11 millioner svenske kroner fra Agria SKKs forskningsfond
Knoglekræft hos hunden er en sjælden kræfttype, men den er desværre ofte meget aggressiv og spreder sig hurtigt
Hundens æggestokke kan rammes af kræft – og det kan give hormonforstyrrelser med uregelmæssige løbetider
Sommeren 2018 skulle vise sig at være vendepunktet for en hund i sin bedste alder og en tidligere juniorhandler uden sin ledsager. ”Din hund har ondartet kræft…” lød det fra dyrlægerne. Valget stod mellem at amputere det ene forben eller lade Barbie leve med ondartet kræft i poten. Så mens vi andre nød den varme sommer, så stod Rie med en kæmpe beslutning for sin egen hund. For selvom Barbie sagtens kunne leve på blot 3 ben, så var det måske værd at forsøge at bekæmpe kræften og dermed give Barbie flere år på alle 4 ben?
Ligesom mennesker, kan hunde rammes af lymfeknudekræft – faktisk er det en af de mest almindelige ondartede kræftformer hos hunde i Danmark
Korrekt forebyggelse kan mindske risikoen for sygdom hos din hund. Derfor er det en god ide, med jævne mellemrum, at tage hunden med til sundhedseftersyn hos dyrlægen
At få sin hund hjem efter den har været i narkose og gennem en operation, kan være en overvældende oplevelse og give anledning til bekymring – vi ser på hvad du skal være opmærksom på det første døgn efter operationen
Alle hunde skal på et eller andet tidspunkt forbi dyrlægen, og det er ikke alle, der synes, det er en fest. På Hundeklinikken i København gør de noget ved dyrlægeangst med deres helt specielle tilgang til hundene
Skolehunden James skaber et trygt rum, hvor læsning bliver til en positiv oplevelse helt uden pres. Gennem nussetid og legende ritualer hjælper han eleverne med at finde både roen og læselysten frem i hverdagen.
Giardia er en af de mest frustrerende parasitter, som en hundeejer kan stifte bekendtskab med i hverdagen. Her får du den komplette guide til symptomer, behandling og den omfattende rengøring, der kræves for at blive smitten kvit.
Du står i køkkenet. Du hakker grøntsager, smører en mad, eller taber en snack på gulvet. Hunden sidder allerede klar med det blik, der kan smelte isbjerge. Men må den egentlig få det?
Lær hvordan din hunds indre maskinrum fungerer fra første bid til færdig afføring og hvorfor sundhed starter i tarmen.
Selvom de fleste hundeejere kender til fænomenet, findes der ingen endegyldig forklaring på græsspisning. Forskningen peger på flere mulige teorier, der rækker fra naturlige instinkter til simple præferencer i hverdagen.
Alt for mange hunde lider af voldsom angst hver eneste nytårsaften på grund af fyrværkeri. For at ændre dette er det afgørende at samle opbakningen, og at dele budskabet.
Solveig Evers Andersen fejrer i dag den 26. januar 2026 sit 50 års jubilæum som medlem af Dansk Kennel Klub. Det er en hyldest til et liv med hundene som midtpunkt, hvor glæden nu også deles med både børnebørn og oldebørn i hverdagen.
