Astrid Holtet
Vedvarende eller langvarige betændelser i øregangen er noget mange hunde døjer med. Ofte sker der en overvækst af bakterier eller gærsvampe i hundens øregang – og nogle gange kan infektionen sprede sig fra øregangen og videre ind i mellemøret eller det indre øre. Når en øregangsbetændelse står på i længere tid, opstår der ofte en permanent skade på øregangen
Hvorfor får hunde øregangsbetændelse?
Oftest er øregangsbetændelsen et resultat af et underliggende problem. Hunde med hængeører, en øget produktion af ørevoks, snævre øregange, eller hunde hvis ører ofte er våde eller fugtige, er i øget risiko for at udvikle en øregangsbetændelse. Derudover er der en del sygdomme, der kan øge risikoen for øregangsbetændelse, herunder allergi, hormonsygdomme, tumorer i øregangen og infektioner med øremider. Endvidere kan fremmedlegemer, som fx græsstrå, der sætter sig fast i øregangen, også give anledning til at hunden udvikler en infektion.
Symptomer på øregangsbetændelse
Blandt de mest almindelige symptomer på øregangsbetændelse hos hunde er:
Fremtiden for en hund med øregangsbetændelse
Står øregangsbetændelsen på over længere tid kan det lave forbigående eller varig skade på øret, herunder forsnævring af øregangen og arvævsdannelse i øregangen, øget produktion af ørevoks og ødelæggelse af trommehinden.
Øregangsbetændelse kan være svær at komme til livs og behandlingen vil ofte inkludere en oprensning og behandling af øret, men også en udredning af den underliggende årsag til betændelsen. Når den underliggende årsag er fundet, skal der også tages hånd om denne – gøres det ikke, vil der være stor risiko for at hunden får tilbagevendende problemer med øregangsbetændelse.