Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout
Træningen er slut, hunden er hjemme, og egentlig burde dagen være overstået. Men oppe i hovedet bliver tankerne ved at kredse om dagens træning. Hvorfor reagerede hunden sådan? Gav jeg signalet for sent? Burde jeg have gjort noget andet? Skal vi træne mere på det inden næste prøve? Og hvad nu, hvis præcis det samme sker igen?
For mange hundeførere er det velkendte tanker. Det er naturligt at evaluere sin træning, især når man gerne vil udvikle sig sammen med sin hund. Men hvornår holder refleksionen op med at være nyttig? Og hvornår begynder den i stedet at stå i vejen?
Det er nogle af de spørgsmål, Lillian Kanne har taget fat på i artiklen “Når hovedet overtager” i septembernummeret af HUNDEN.
Når man gerne vil gøre det rigtigt
Det kan umiddelbart lyde som noget positivt at analysere, forberede sig grundigt og forsøge at finde forklaringen, når noget ikke fungerer. For en engageret hundefører kan det næsten føles forkert ikke at gøre det. Måske ser man videoen fra træningen endnu en gang. Måske spørger man en anden til råds, ændrer lidt på metoden eller lægger et par ekstra træningspas ind før næste konkurrence.
Alt sammen med de bedste intentioner.
Men netop den stærke trang til hele tiden at finde svar kan blive interessant at se nærmere på. For nogle gange er det måske ikke hunden eller træningsmetoden, der har mest brug for opmærksomhed.
I sin artikel undersøger Lillian Kanne, hvad overtænkning og overanalyse kan gøre ved hundeføreren, både før en præstation, midt i den og bagefter.
Og ikke mindst stiller hun spørgsmålet: Hvad betyder det egentlig for hunden?
Lillian Kanne er uddannet socialpædagog, cand.pæd. i pædagogisk antropologi og psykoterapeut med speciale i metakognitiv terapi. Hun er samtidig aktiv hundefører og arbejder med metakognitive teknikker både professionelt og i sit eget hundeliv.
To ender af samme line
Hundetræning foregår aldrig kun i den ene ende af linen. Vi lægger mærke til hundens blik, tempo, kropsholdning og små ændringer i adfærden. Men hunden registrerer samtidig os.
Hvordan påvirker det samarbejdet, hvis føreren går ind i en træning med hovedet fyldt af bekymringer? Kan vores egen uro få større betydning, end vi umiddelbart tror? Og hvad sker der, når jagten på den perfekte præstation begynder at fylde mere end kontakten til hunden?
I HUNDEN kobler Lillian Kanne sine egne erfaringer som hundefører sammen med sin faglige baggrund og forskning på området. Resultatet er en artikel, der ikke kun handler om konkurrencehunde og store præstationer.
For overtænkning kan lige så godt opstå på den helt almindelige træningsplads, på gåturen eller hjemme efter en øvelse, der ikke gik som forventet.
Skal alle tanker løses?
Vi er vant til, at problemer kræver løsninger. Hvis hunden ikke gør det, vi forventede, må vi finde årsagen. Hvis vi selv bliver nervøse før en prøve, må vi få styr på nervøsiteten. Men behøver enhver tanke i virkeligheden at føre til en handling?
Det perspektiv er centralt i artiklen, hvor Lillian Kanne præsenterer konkrete metakognitive teknikker, som hundeførere kan arbejde med både alene og i træningsgruppen.
For er vi sikre på at god hundetræning altid handler om at træne mere? Eller kan det nogle gange være værd først at undersøge, hvad der foregår i hovedet på den, der holder linen?
Læs hele artiklen “Når hovedet overtager” af Lillian Kanne i septembernummeret af HUNDEN.
