Foto: Shutterstock

Efter en god nats søvn begiver hoben sig ud for at finde Monty. Egentlig er det ikke så svært, da de gennem den magiske skærm har kunnet se, at Torben Tæppetisser er checket ind i sit eget hjem og ikke har forladt det de sidste par dage.

De traver gennem skov, krat, mudder og sjap til de når huset. De går rundt om huset for at få et blik ind i lokalerne, men de kan ikke se noget. Siden Monty stod samme sted, er samtlige vinduer blevet blokeret af store papkasser.

Peter og Molly kalder på Monty, som svarer med en ivrig gøen.

– Det er ham, råber Molly glad.

– Was ist das, lyder det pludselig på klingende tysk.

Befrierne kaster sig om bag nogle træer. Derfra kan de se en muskuløs mand komme ud og kigge rundt. Han ser sur og nervøs ud på samme tid.

Til sidst sætter han sig ind i bilen, som han åbenbart også sprang ud fra.

Hoben lister frem igen.

– Vi skal være stille, hvisker Peter.

Carl S. Juhl, der er den mindste af dem alle, går forrest, da han hurtigst kan gemme sig. Han tænker så det knager. Egentlig havde planen været at finde Monty ved at kigge ind gennem vinduerne, men så længe de ikke kan se ind, kan de ikke lokalisere den forsvundne hund.

Peter undrer sig over, hvordan det næsten kunne tage en hel nat at fortælle om en plan, der var så dårlig, men han tør ikke sige noget. Carl virker som en, man ikke skal genere.

– Jeg må tænke, snerrer den lille mand arrigt.

Hans udbrud får igen tyskeren til at reagere. Han springer ud af sin store bil, som en schæferhund på politiopgave. Han kigger sig omkring, snuser til jorden, mens en lang tråd af savl forbinder hans underlæbe med græsset.

Carl er stivnet af skræk. Han står lige foran tyskerens udspilede øjne.

– Ein Gartenzwerg, konstaterer han og snuser videre.

Igen må han rykke ind i bilen uden at have fundet noget.

– Kom, hvisker Carl, vi smutter hej, og lægger en ny plan til i morgen.