Foto: Shutterstock

Det er morgen. Hjemme hos familien siver julestemningen langsomt ud med håbet om at finde Monty igen.

Far forsøger ihærdigt at piske stemningen op ved at danse rundt i stuen, hver gang han får lejligheden.

­– Nu er det jul igen og nu er det jul igen….., gjalder det ud af fars vidt åbne gab, mens hans ben spjætter rundt i stuen som var han en rutineret riverdancer.

Det hjælper dog ikke. Molly og Peter gider ikke at være i julestemning. Hver aften slukker de fjernsynet, når der kommer julekalender.

16 kilometer derfra er Monty godt i gang med dagens mission. Han skal finde ud af, hvor duften af den hengemte Torben Tæppetisser ender.

Monty har sat sig på træbroen. Blandt nogle træer lidt længere ned ad vejen rækker en søjle af røg ud mod de grå skyer på himlen. Monty bestemmer sig for at undersøge, hvad det er.

Da han når træerne, ser han en postkasse. Den er hvid og stoppet til med reklamer. Der står ikke navn på postkassen. Et syvtal vender på hovedet og ligner en mand, der står på ski på den hvide baggrund.

Monty presser maven ned mod jorden og sniger sig ind mod huset. Udenfor et lille halvtag kan han se den sorte Mercedes. Chaufføren sidder i bilen. Han børster tænder, mens han kigger sig i bakspejlet.

Monty sniger sig helt tæt forbi bilen. Han vil hen til huset for at se, hvad Torben Tæppetisser laver.

Han når op til huset. De første tre vinduer, han når, kunne lige så vel have været mursten, da det er umuligt at se gennem dem.

Lidt fremme kan han se et rødligt skær, fra et vindue. Han lister derhen. Stiller sig på bagben og lader forpoterne hvile på kanten af vinduet, mens han kigger ind i huset. Han får et chok.

Derinde sidder Torben Tæppetisser midt på gulvet. Rundt om ham står tårne af brune papkasser. Han ser, at det er papkasserne, der har skærmet for, at han kunne se ind ad de andre vinduer.

I sine hænder har Torben Tæppetisser et kolossalt kødben, som han grådigt gnaver af. En blanding af savl og kødsaft vælter ned over hans fedladne kæbeparti og ned over den bare mave. Maven ligner næsten et helt landskab med åer af kødsaft og savl, der løber gennem bjerge af mandepatter, vildnis af utæmmet brystbehåring og rundt om den kollesale, udspilede ø, der er Torben Tæppetissers vom.

Hans små stramme underbukser kan ikke absorbere den megen saft, der drypper ned fra overkroppens vilde natur, hvorfro Torben Tæppetisser sidder i en sø af egen savl og kødbenets saft.

– Was machen sie hier, lyder det pludselig bag Monty.

Det er chaufføren, som er kommet ud af bilen.

Monty har svært ved at svare.