Som det er sket så ofte før i december måned, har vinden besluttet sig for at hjælpe chillfaktoren en hel del af vejen ned mod de -10 grader.
Monty lusker rundt tæt op ad husmurene for at få en smule læ. Lige nu virker beslutningen om at tage sagen om de forbudte kødben i egen pote ret uovervejet. Han ved ikke, hvor han skal gå hen, eller hvad han skal gøre. I virkeligheden er han helt på bar bund.
En stor sort Mercedes flyder gennem en pøl af sjap og mudder. Den kaster den kolde blanding direkte mod Montys forfrosne pels. Han når lige at bævre på forhånd, inden han bliver dynget til i halvfrosne stråler.
Bilen bremser foran en slagter lidt nede ad gaden. Monty kan ane en lille, kraftig person med en stramt bundet øreflaphat på hovedet. Havde Monty været tættere på, ville han kunne se, at hattens snor skar en dyb kløft i huden under mandens hage.
Der er noget bekendt ved manden, mener Monty.
Manden kigger sig hurtigt fra side til side, inden han forsvinder ind i slagterbutikken. 37 sekunder senere kommer den samme mand ud med en stor brun papkasse, som hurtigt bliver kastet ned i bagagerummet på den sorte Mercedes. Han sætter sig ind på førersædet og forsvinder i en sky af røg, sjap og vand.
Hjemme hos Montys familie er stemningen lige så lav som chillfaktoren ude i den virkelige verden. Monty er for alvor væk.
– Mooooonty, græder Molly, mens mor forsøger at trøste hende.
Azazel er fanget, forræderen tilgivet, og der er kakao og ro i julemandens kontor.
Men Lapis mangler stadig, og uden den kan julen ikke flyve.
Besætningen når julemandens slædehal, hvor julen endelig kan ses og mærkes.
Men da sækkepiben kalder Vitus frem som et billede, kalder den måske også noget langt værre.
Besætningen når julemandens slædehal, hvor julen endelig kan ses og mærkes.
Men da sækkepiben kalder Vitus frem som et billede, kalder den måske også noget langt værre.
Nu er det endelig jul - jul igen
Monty har glemt, hvor han er
Det er i dag den 2. december. Der er stadig lang tid til jul
Spoileralert: Monty bliver befriet i dag
Det er ikke alle, der forstår Monty. Sådan er det nok at være hund
Så sker der noget
Nytårsaften er for mange hunde årets mest belastende døgn, hvor brag og uro kan udløse voldsom panik. Vi Finder Hund fortæller her, hvordan du mindsker risikoen, og hvordan du agerer korrekt, hvis hunden løber væk.
Juleaften fungerer hunden ofte som det rolige anker midt i festlighedernes forventningsfulde larm og travle forberedelser. Når julefreden endelig sænker sig, minder hunden os om værdien af det mest enkle nærvær og den ubetingede kærlighed.
Nystegt mortensand kan få mundvandet til at løbe på de fleste hunde, men pas på med at lade hunden få del af anden - skroget kan nemlig være farligt for hunde
Når hunden træder ind i sine gyldne år, ændrer båndet mellem hund og ejer sig til noget dybere og mere støt. Der findes en helt særlig skønhed i seniorhundens ro, som minder os om at sætte farten ned og nyde nuet.
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
Når frosten bider udenfor, søger mange hunde mod de varmeste steder i huset, herunder ejerens seng. Men er det en god idé for hygiejnen og nattesøvnen, eller bør sengen forblive en hundefri zone?
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Alle kender Matador - danskernes absolutte yndlingsserie. Ligeledes kender vel alle også kvinden bag serien, Lise Nørgaard, som hele sit liv har været en stor hundeven. Det er derfor heller ikke tilfældigt at Matador også har hunde på rollelisten - endda i fremtrædende roller
I dette blogindlæg vil jeg fortælle om, hvorfor pauser er så vigtige for en skolehunde som James, og hvorfor det samme gælder for alle familiehunde. Jeg kommer også ind på, hvorfor det er vigtigt, at hunde allerede som hvalpe og unghunde lærer at lave det, jeg kalder “ingenting”.
I en travl hverdag fungerer gåturen med hunden som et nødvendigt pusterum for det moderne menneske. Når vi følger hundens tempo og sanser, lærer vi at give slip på bekymringerne og finde ind til en indre ro.
