Foto: Shutterstock

Monty har stort set ikke sovet hele natten. Han har spekuleret på, hvordan han skal få sit julekødben tilbage. Trods de mange søvnløse timer er han ikke kommet nærmere en løsning. Flere og flere hunde går triste rundt i gaderne. Himlen er grå og sneen, der havde lagt sig så fint, er blevet til gråt sjap og alt for kolde vandpytter.

Lysskiltet over Troels Talblinds Bingohal knitrer og pludselig forsvinder noget af lyset, så der bare står Tro Tallin s Bing hal.

Med et brydes den grå og pærespringende stemning af en voldsom motorlarm. En sort Mercedes bryder frem gennem tågerne, dækkene hviner og bilen bliver kastet ind til fortovskanten foran Slagter Flæskes butik. En grå klump sjap rammer Monty midt på snuden.

Denne gang er han klar. Det er øjeblikket, han har ventet på. Ud af biles stiger igen manden med øreflaphatten stiger igen ud af bilen.

– Vent her, siger han.

Stemmen får det til at løbe koldt ned ad ryggen på Monty. Den er på en og samme tid nasal, aggressiv på en meget ubehagelig måde …….

– Hov, tænker Monty.

Inde bag øjnene foregår der en helt masse, men det kan man ikke umiddelbart se. Monty er ikke i tvivl om, at han har hørt stemmen før. Han kan bare ikke kombinere den med noget menneske. Et omrids af en mandsperson dukker op i erindringen. Han forsøger at få det til at passe med den mand, der lige nu med hastige skridt er på vej ind til Slagter Flæske.

Med et er det som om, en af pærerne fra Troels Talblinds Bingohal er hoppet over i hovedet på Monty. Med et PLING, der giver genlyd i Montys hoved, og ville have givet folk med den slags tendenser migræne i 14 dage, går det pludselig op for Monty.

– Det er Tæppe Tissetorben …….Tippe Tossetræben …… John?..... Nej det er Torben Tæppetisser i egen ubehagelige person.

Atter engang slutter besøget hos Slagter Flæske med, at Torben Tæppetisser kommer ud med en stor brun kasse, som kastes i bagagerummet, inden hundeministeren tripper ind på bagsædet, og råber ”kør”.

I sin travlhed har hr. Tæppetisser, som han tituleres de få gange, han forvilder sig op på Folketingets talerstol, tabt et lommetørklæde ned i den mørkegrå sjap.

Monty snuser til det og får straks fært. Han iler efter duftsporet, som fører ham lige ind midt i Slagter Flæskes butik.

– Hvad vil du her, spørger Flæske og peger på Monty med en halvrå rullepølse.

Monty lister forsigtigt ud igen. Han dufter igen til lommetørklædet, og kan nu udover duften af friskt kød, også fange en mere hengemt duft. Den dufter lidt som det tøj, far har liggende bagerst i klædeskabet. Det tøj han kunne passe for 15 år siden, og som han er sikker på, han igen vil kunne passe, når han bare lige taber sig lidt.

Den hengemte duft fører Monty på en længere rejse langs sporene fra den sorte Mercedes. Jo længere han kommer i sporet, des mere overtager duften af dieselos pladsen i Montys snude.

Til sidst må han give op. Han finder læ under en lille træbro, hvor han falder i søvn. Det har været en lang og udmattende dag.