Foto: Shutterstock

En lang nat er overstået, og en ny plan har taget form. Hoben, Carl, Molly og Peter har i fællesskab fundet ud af, at tyskeren er vejen til Monty. De vil narre ham til at vise vej til Monty.

Igen står de mange mennesker samlet i træerne ved huset. Molly sniger sig langsomt op mod huset. Heldigvis er det mørkt, så hun kan nemt gemme sig. Hun går hele vejen rundt om huset, mens hun hvisker Montys navn.

Inde i det mørke rum er Monty mere end trist. Han har opgivet ethvert håb om at komme ud i virkeligheden igen. Han har ikke bevæget sig i utallige timer, da hans ene øre pludselig stritter direkte mod loftet.

– Moooooooonty, lyder det fra den anden side af væggen. Stemmen er helt svag, men Monty genkender den. Det er Mollys fine pigestemme.

Inden kroppen, når at reagere på kaldene, åbner Monty sin mund og begynder at gø for fulde hals.

Molly kaster sig i skjul, mens hun fortsætter med at hviske hans navn.

Resten af folkemængden har taget opstilling i træerne bag den sorte bil.

– VERDAMT, lyder det fra bilen, inden døren flyver op og den tyske vagt spæner gennem mørket, mens han bander Monty langt væk.

Han løber hen langs muren, sparker et gigantisk hul i den grå mur, flyver ind til Monty, som han på det uvenligste beder om at være stille.

Med det samme Monty ser hullet i muren, springer han gennem luften og ud gennem hullet. I springet rammer han tyskeren på skulderen, og tyskeren tumler om på betongulvet.

I hoben findes tre murere og to tømrere, som sammen får lappet hullet i en fart. Tyskeren er fanget og Monty er fri.

Den arrige tysker brøler fra sit fangenskab. Der lyder flere dunk, da han forsøger at sparke et nyt hul i muren, men ingen mennesker kan sparke huller i mure to gange. Det ved alle.

Monty springer hen til Molly og Peter, som begge får et kæmpe hundekram. Det bliver et hjerteligt gensyn mellem de tre.

Inde hos Torben Tæppetisser undrer han sig over, at Monty åbenbart er blevet meget sur i sit fangenskab,

Han slår det dog væk igen og fortsætter sit soloædegilde.

– Nu skal vi hjem, Monty, siger Peter.

Men Monty begynder at klynke.

– Vil du ikke hjem?

Monty skubber flere gange til dem med sin snude.

– Jeg tror, han vil vise os noget, siger Molly, kom vi følger efter ham.

Monty lunter op mod huset, finder et vindue og slår snuden mod ruden.

– Hvad er det, spørger Peter.

Monty slår tænderne mod ruden, så der lyder høje prik inde i stuen.

Torben Tæppetisser undrer sig over lydene og går op mod vinduet, fjerner kasserne og står nu ansigt til ansigt med hele hoben af mennesker. Flere af dem har taget mobiltelefonen frem for at lyse ind ad vinduet, så de bedre kunne se.

Det skarpe lys rammer fedtpletterne på Torben Tæppetissers kinder. Hoben ser den stolte hundeminister i underbukser og med kødbensfedt og -saft løbende ned ad kinderne.

Aldrig har han været så flov.

Hoben bryder sammen af grin. Flere fotograferer ministeren med deres telefoner. Han bliver rasende og spæner ud mod dem i de bareste underbukser.

– Giv mig de telefoner, råber han og løber efter de mange mennesker, der flygter ud i skoven sammen med Monty.