Det er tidlig morgen. Monty åbner sine øjne. Han ligger stadig på sofaen. Det sorte imiterede læder under hans krop er knastørt. Ikke en eneste dråbe savl har forladt hans ellers så savlende gab. Han løfter ikke hovedet. Ligger bare med det sorte labradorhoved på sofaens pude.
Fra værelset kan han høre Molly og Peter slås om Mollys chokolade, da Peters kalender jo allerede er tømt.
– Ingen kødben. Er verden da gået helt af lave, tænker Monty.
Morgenen går sin vante gang i resten af huset. Monty bliver bare liggende. Der er ikke nogen, der lægger mærke til ham. Det er som om, de glemmer ham, når han bare ligger helt stille og roligt.
Han overvejer et øjeblik, om han skal gå hen til de andre, men han orker ikke. Så er det alligevel nemmere at være i fred.
– Er der nogen, der har set Monty, spørger mor.
– Ja han ligger vist inde på sofaen og slapper af. Han nyder godt nok, at det er ved at være jul, siger far og griner.
Monty sukker dybt. Yderdøren åbner og lukker sig. Så er alt stille i huset.
– Ingen kødben, tænker Monty igen.
Han traver hen til sin madskål og knuser noget tørfoder mellem sine tænder. Han slubrer den smule vand ind, hans tunge kan fange. Resterne af det tørre foder bløder op i munden på ham og i et sekund er konsistensen næsten som kødet på et kødben.
Han sukker igen. Traver hen til sofaen. Lægger sig. Lukker øjnene og åbner dem ikke før, huset igen fyldes med liv.
Azazel er fanget, forræderen tilgivet, og der er kakao og ro i julemandens kontor.
Men Lapis mangler stadig, og uden den kan julen ikke flyve.
Besætningen når julemandens slædehal, hvor julen endelig kan ses og mærkes.
Men da sækkepiben kalder Vitus frem som et billede, kalder den måske også noget langt værre.
Besætningen når julemandens slædehal, hvor julen endelig kan ses og mærkes.
Men da sækkepiben kalder Vitus frem som et billede, kalder den måske også noget langt værre.
Det er i dag den 2. december. Der er stadig lang tid til jul
Nu er det endelig jul - jul igen
Molly og Peter savner Monty
Det er 5. december. Det er værre med Montys poter, men hjælpen er på vej
Det er ikke alle, der forstår Monty. Sådan er det nok at være hund
Vi bliver i butikken
Artikel 1 af 3: I et halvt århundrede har Torben og Merete Elmedal dedikeret deres liv til den danske nationalrace. Deres rejse med Broholmeren er ikke kun en fortælling om personlig passion, men også historien om en races genfødsel og bevarelse. Torben og Merete Elmedal fortæller her om de skelsættende år, hvor fundamentet for den moderne broholmer blev lagt.
1. - 3. maj lægger Ansager græs til det største Dobermann VM i 11 år, når 46 ekvipager fra 19 nationer dyster om titlen. Det er en begivenhed, der fejrer både den professionelle brugshund og den menneskelige familiemakker.
Artikel 2 af 3: Genskabelsen af broholmeren kan kun beskrives som en succesfulde reetablering. Men hvordan sikrer man sundhed, temperament og type, når man starter næsten helt fra nul? Torben og Merete Elmedal dykker her ned i de faglige overvejelser, de kreative løsninger og vigtigheden af det mentale fundament. Torben og Merete Elmedal deler her erfaringer og beretninger fra 50 år med Broholmeren.
Tyskland er en af de mest populære destinationer for danske hundeejere. Her får du overblikket over indrejsekrav og lokale regler, så ferien bliver tryg for både dig og din hund.
Et tilfældigt møde i en hundeskov i Sønderborg i foråret 2024 blev starten på et nyt livskapitel for Leif og Kirsten, som for nyligt tog deres to hunde med på en bryllupsrejse, hvor oplevelser med hundene var i højsædet.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Skal ferien foregå inden for EU’s grænser, kræver det styr på dokumenter og tidsfrister. Her får du et præcist overblik over reglerne for rejse med hund i EU.
Foråret lokker hundeejere ud i naturen, men med varmen følger risikoen for møder med hugormen. Denne artikel gennemgår forebyggelse, symptomer og korrekt førstehjælp ved bid i danske naturområder.
Fredag den 27. marts var dagen, Maria længe havde frygtet og set frem til. Nerverne rasede, og tvivlen sneg sig ind, mens hun gjorde klar til den praktiske eksamen. Ville det tætte samarbejde med den spanske vandhund Svea bære frugt, når det virkelig gjaldt?
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
