Bjarke Kirkegaard Nielsen
Klarede man sig godt til udstillingen i Fredericia, stod man med ret gode kort i årskonkurrencerne, men nu har DKK’s bestyrelse besluttet, at langt de fleste årskonkurrencer aflyses i år. Derfor bliver der ikke nogen Årets Hund 2020, Årets Avlshund 2020, Årets Opdrætter 2020 eller Årets Veteran 2020.
Til gengæld bliver der stadig kåret en Årets Juniorhandler, som bliver fundet ved det store Hangar Junior Cup 24. oktober.
Derudover er Særordningen for opnåelse af dansk juniorchampionat blevet revideret og titlen DKJUCH kan således nu opnås på følgende måder:
3 x JCAC
2 x JCAC + 1 x RJCAC
2 x JCAC + 1 x CK opnået i 2020
1 x JCAC + 2 x RJCAC
1 x JCAC + 1 x RJCAC + 1 CK opnået i 2020
1 x JCAC + 2 x CK opnået i 2020
Særordningen gælder foreløbigt hele udstillingsåret 2020.
Ordningen er gældende for alle hunde, som i løbet af perioden fra nedlukningen i marts 2020 til udgangen af 2020 opfylder eller har opfyldt alderskravet for deltagelse i juniorklasse. Det vil sige, at den ikke gælder hunde, som var fyldt 18 måneder før nedlukningen den 11. marts 2020.
Skal vi så ikke lige alle hæve vores fredagsglas og skåle på et ønske om et mere normalt 2021