Hul i hjertet

07-11-2021 09:03

Astrid Holtet

Ventrikulær septaldefekt, populært kaldet ”hul i hjertet”, er en medfødt hjertelidelse, der kan føre at hunden med tiden udvikler et hjertesvigt

Copyright Hunden.dk
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

Hundens hjerte er opdelt i to dele – en højre og en venstre hjertehalvdel. Højre del af hjertet sender uiltet blod ud til lungerne, hvor blodet iltes og føres tilbage til hjertets venstre side. Den venstre side af hjertet sender derefter det iltede blod ud i kroppen, så alle kroppens celler kan få den ilt de har brug for.

Når hunden har hul i hjertet
De to hjertehalvdele er adskilt fra hinanden af en skillevæg. Hos nogle hunde udvikles denne skillevæg ikke ordentligt, og det kan blandt andet resultere i små huller i væggen mellem højre og venstre hjertekammer. Denne tilstand kaldes for ventrikulær septaldefekt (VSD) eller ”hul i hjertet”. Hullerne medfører at noget blod kan løbe fra venstre side af hjertet til den højre side.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Betydning af sådanne huller afhænger i høj grad af hullets størrelse. Meget små huller kan være forholdsvis uproblematiske, mens store huller kan forstyrre, hvordan blodet pumpes rundt, i sådan en grad, at hjertet belastes. I alvorlige tilfælde kan belastningen af hjertet resultere i hjertesvigt.

Symptomer på ventrikulær septaldefekt
Når blodet løber igennem skillevæggen, vil det give en forstyrrelse af blods strømning. Denne turbulens vil dyrlægen kunne høre som en mislyd på hjertet, når der lyttes med et stetoskop. Selvom hunden er født med problemet, vil mange hunde ikke udvikle symptomer før senere i livet. Graden af symptomer afhænger af, hvor store hullerne er.
 

Blandt de mest almindelige symptomer er blandt andet

  • Hunden bliver hurtigt træt, når den er fysisk aktiv
  • Hunden virker stakåndet eller har åndenød
  • Hunden hoster
  • Hunden ser ud til at mangle energi
  • Hunden sover meget
  • Hunden er mindre end sine kuldsøskende

Copyright Hunden.dkIllustration: ShutterstockFremtiden for en hund med ventrikulær septaldefekt
Hvordan fremtiden ser ud for en hund med VSD afhænger i høj grad af, hvor stort hullet er. Små huller kan være uproblematiske, mens større huller kan føre til, at hjertet har en nedsat pumpeevne og i sidste ende kan det resultere i hjertesvigt. Kompromitteres hjertets pumpevne kan hunden hjælpes med hjertemedicin.

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout