I starten af marts fik Dyrenes Beskyttelse overdraget fem hunde og to katte i en dyreværnssag nær Juelsminde i Østjylland. Kvinden havde også tre heste på ejendommen. Dyrene havde det efter omstændighederne godt, men de viste sig at have en hård fortid med i bagagen. Dyrene kom nemlig fra et såkaldt hoarderhjem, og da ejendommen blev undersøgt, fandt Dyrenes Beskyttelse to døde hunde i en skraldespand. Det skriver Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse.
– Den ene af hundene er blevet obduceret, og obduktionen viste desværre, at den er sultet ihjel. Vi afventer stadig obduktionen af den anden hund, men der tegner sig allerede en dybt tragisk sag, som alle vi involverede er meget berørte over. Det er simpelthen dyremishandling af værste skuffe, og det er naturligvis også derfor, at vi nu har valgt at politianmelde sagen, forklarer Yvonne Johansen, dyreværnschef i Dyrenes Beskyttelse.
Via 1812
Det var Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812, der fik et tip fra en borger med relation til landejendommen, hvor vedkommende havde set adskillige beskidte bure med hunde i. En frivillig kredsformand fra Dyrenes Beskyttelse besøgte derfor ejendommen, hvor hun ikke kunne få adgang til at se forholdene indendørs, men dog fik lov til at tilse dyrene udenfor.
– Det syn, der mødte vores frivillige kredsformand, var ikke kønt. Her flød med affald og ting over det hele, og der var generelt meget beskidt. Dyrene lugtede af urin og afføring, men var ellers umiddelbart sunde og raske. Det er sager som denne, der gør vores arbejde svært, for vi kan jo se, at hverken mennesker eller dyr lever under optimale forhold. Men omvendt er det ikke ulovligt at leve i skidt, så længe dyrene ikke vanrøgtes. Og da vi ikke er en myndighed, kan vi ikke bare gå ind og fjerne folks dyr, siger Yvonne Johansen.
Dyr for en sofa
Derfor begyndte Dyrenes Beskyttelse i stedet sammen med en lokal borger at lægge pres på ejeren af dyrene for at overdrage dem. Det lykkedes i bytte for en sofa. Der var tale om fem hunde og to katte, som alle blev kørt til Dyrenes Beskyttelses internat i Brande, hvor de blev dyrlægetjekket og fik den nødvendige pleje. Først efterfølgende blev Dyrenes Beskyttelse gjort opmærksom på, at der lå døde hunde i skraldespanden.
– Sager som denne viser, hvor alsidige vores folk ofte skal være i deres arbejde. Takket være indsatsen fra en bekymret borger med ben i næsen og en sofa i overskud blev dyrene overdraget til vores internat. Det er en utrolig tragisk sag, der hurtigt tog en drejning fra trist til værre, da vi finder ud af, at nogle hunde er blevet passet, mens andre formentlig er blevet sultet ihjel, fortæller Yvonne Johansen.
En hård straf
De fem hunde og de to katte er heldigvis allerede kommet ud til kærlige hjem gennem Dyrenes Beskyttelses internat i Brande. De tre heste har også fået en ny ejer. For dem endte det lykkeligt, og de får i dag alt den kærlighed og omsorg, de fortjener. Desværre er sager som denne ikke unormale.
– Vi ser desværre en hel del sager, hvor nogle mennesker, der typisk i forvejen lever på kanten af samfundet, får samlet en masse dyr sammen, men ikke er i stand til at tage sig af dem. Denne tendens kalder vi dyrehoardere, og det går desværre ofte ud over dyrenes ve og vel, når dyreholdet vokser ejerne over hovedet. Dyr kræver rigtigt meget af deres ejere i form af blandt andet foder, pasning og pleje, og det er rigtigt trist syn, når mennesker ikke lever op til deres ansvar over for deres dyr, pointerer Yvonne Johansen og fortsætter:
– Ofte vil vi forsøge os frem med dialog og vejledning til at få rettet op på forholdene, men nogle gange er det for sent. I en sag så grov som denne har vi måtte politianmelde den tidligere ejer for grov uforsvarlig behandling af dyr, og vi følger naturligvis sagen og stiller os til rådighed for politiets efterforskning. Det er vores klare holdning, at den her slags mennesker skal have en hård straf og dermed fratages retten til at holde dyr fremover.
Herunder kan du se et galleri af, hvordan hundene levede
Dyrenes Beskyttelse leder efter den tidligere ejer af fire hvalpe, der i juli blev fundet efterladt i en transportkasse på en landevej ved Brande i Midtjylland. Hvalpene, der både var døve og blinde, er formentlig resultatet af uansvarlig avl.
Benny havde i årevis levet et trist liv. Uden pleje og efterladt alene i et hjem, hvor gulvet var fyldt med afføring og urin. Men den dag en bekymret kvinde kontaktede Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812, begyndte hans vej mod et nyt liv.
I hundeskoven kan din hund slippe hverdagens snor, bruge kroppen og møde andre hunde – alt sammen i naturens grønne rammer. Men hvad er det egentlig, der gør hundeskoven så fantastisk for både hund og ejer? Og hvordan få du det bedste ud af jeres næste tur?
Engflåten er fundet på en død guldsjakal, men den er endnu ikke fundet i naturen. Derfor mener biolog Martin Sciuto, at hundeejere kan tage det roligt. Er hunden i forvejen beskyttet mod flåter, er der ingen fare ved engflåten
30. december løb tre hunde ind i naboens have i Sønderjylland. Naboens reaktion var at køre dem til Fyn, hvor han læssede dem ud af bilen. Det endte fatalt for en af de tre hunde
Nogle gange bliver man bare chokeret over menneskers mangel på empati. Her er et eksempel på ufattelig mishandling af en hund i USA
Der er hundesyge i Skive. Derfor er det i denne tid ekstra vigtigt, at hunden er vaccineret, da den så er beskyttet mod den dødelige sygdom
Tre mænd er i dag ved retten i Kolding dømt for bl.a. omfattende ulovlig import og handel med hundehvalpe. Dommen lød på 6 måneders ubetinget fængsel, 4 måneders betinget fængsel og en bøde på 100.000 kr. samt konfiskation af fortjenesten og frakendelse af retten til erhvervsmæssig handel med hunde og erhvervsmæssig opdræt af hunde
Det, alle dyreejere frygter, er det sværeste øjeblik, når der skal træffes beslutning om det sidste farvel til hunden eller katten. Beslutningen om aflivning kan være en svær proces, som kræver forståelse for dyrets behov og livskvalitet og ofte må dyrlægen spørges til råds undervejs. Her kommer Agria Dyreforsikring med nogle gode råd om, hvordan du kan komme frem til den rigtige og ansvarlige beslutning
I morges var Lotte Höhrmann og Mark Laursen fra det virtuelle K9 Biathlonløb 31. oktober og 1. november i Radio Diablo på Sydfyn. Her kunne de afsløre en ret stor nyhed
Roskilde Dyrskueplads emmede af liv i weekenden, da udendørssæsonen blev skudt i gang. Se en masse pletskud fra weekenden her, og find link til det store tilbudsgalleri her, med 4290 billeder fra ringene, stemningen og de små og store øjeblikke.
Opdrætter Bettina Martens fra kennel Coton CPH’s står bag den bedst placerede danskopdrættede og dansk ejede hund blandt alle racer i DKK’s Årets Hund 2025. I dette portræt fortæller hun om arbejdet med racen Coton de Tulear, livet som opdrætter og vejen frem mod World Dog Challenge for Top Dogs i Bologna den 6. juni 2026.
Gør jeres næste hundearrangement endnu bedre med flotte præmier. Hundeklubber og hundeforeninger kan nu ansøge om gavekort til Rold Gl. Kro - Hundekroen.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Mange hunde viser ikke tydeligt, når de har ondt. Derfor overser mange ejere de små signaler, der i virkeligheden kan være tegn på smerter.
Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?
Hvad gør du, hvis strømmen forsvinder, vandet lukkes, eller du pludselig ikke kan få fat i hundefoder og medicin?
De fleste hundeejere har mindst én historie, der stadig giver røde kinder og nervøse grin. For hunde har en helt særlig evne til at skabe kaos på de mest ubelejlige tidspunkter, ofte uden selv at opdage det.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Demens kan komme snigende og er ikke et ualmindeligt problem hos ældre hunde – men hvad skal man holde øje med? Her får du syv almindelige tegn på demens, som er gode at kende, hvis du har en ældre hund