Greve: Forgiftninger meldt til politiet

23-10-2020 12:08

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Fem mistænkelige dødsfald på 15 dage har fået politikerne i Greve Kommune til at reagere, og sagen er nu meldt til politiet

 

Copyright Hunden.dk
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

Torsdag havde Teknik og Miljøudvalget i Greve Kommune et punkt på dagsordenen om dødsfald blandt hunde i kommunen. Det var formanden for udvalget, Mortan Martinsson fra Dansk Folkeparti, der havde bragt sagen for udvalget.

Sagen drejer sig om fem hundedødsfald i kommunen i perioden fra 24. august til 8. september, altså på godt to uger.

Fælles for hundene var, at de alle var sunde og raske, og at de op til deres dødsfald var blevet luftet inden for et område på cirka 7,5 kilometer ved Køge Bugt.

Vi har tidligere skrevet om tre af sagerne, men siden er der kommet to ekstra dødsfald til.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det er endnu ikke slået fast, hvad dødsfaldene skyldes udover, at flere af hundene tydeligt har vist tegn på forgiftning.

Der har været flere teorier i spil. Man har blandt andet været bekymret for, at hundene er blevet forgiftet af rottegift, mens en anden teori er gået på, at der har været blågrønne alger i Køge Bugt.

Tidligere har kommunen været ude og sige, at man ikke fra kommunens side har lagt rottegift ud i det område, og derfor går spekulationerne også på, om dødsfaldene kan være forårsaget gennem en bevidst handling fra en eller anden person.

Herunder får du en hjerteskærende video, hvor du blandt andet kan se Otto, der fandt sin hund, Happy, døende, da han kom hjem fra skole.

 

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout