Rejsen mod verdensmesterskabet begyndte sidste år ved VM i Tyskland. Dengang deltog Mikkel Thybo Bach Jensen i 6-spandsklassen, som består af seks hunde, der trækker en vogn med fire hjul. Selvom det ikke endte i sejr, blev ambitionerne tændt.
- Vi ville gerne stille op med et stærkt seksspand igen i år, men tabet af en alfahan satte os tilbage, fortæller Mikkel.
Hans kone, Natalie, var dog ikke i tvivl.
- Hun pressede på og mente, at vores hunde stadig havde, hvad der skulle til, siger han. Beslutningen faldt derfor på Scooter 2-klassen, hvor to hunde trækker en kickbike. Det var et økonomisk valg, men også en spændende udfordring.
Første gang på engelsk grund
Turen til verdensmesterskabet i Haughley Park, Suffolk, var fyldt med nye oplevelser.
- Det var første gang, jeg og hundene skulle prøve noget lignende, lyder det fra Mikkel. Med færgen fra Holland til England og en særlig hundekahyt blev starten på eventyret en hyggelig drengetur med hans to grønlandshunde, Tycho og Nicolaus.
I England ventede over 200 deltagere fordelt på forskellige discipliner. I Scooter 2-klassen stillede syv mushere, som føreren af hundespandet hedder, op. Minimumsgrænsen er tre hold, så derfor var der alligevel en del konkurrence i klassen.
Arrangøren af verdensmesterskabet er World Sleddog Association (WSA). Det er en international organisation, der arbejder for at fremme slædehundesporten på både sne (traditionelle slædeløb) og uden sne (dryland-discipliner som scooter, bikejoring og canicross).
Normalt har deltagerne et mindre hold af hjælpe med til alt det praktiske og til at holde de brølstærke hunde, inden starten går i gang, men da Mikkel var afsted alene – og ovenikøbet var eneste dansker – måtte han finde hjælp hos de andre nationer. De havde dog intet problem med at hjælpe til, hvilket viser den fantastiske sportsånd, som der er blandt slædehunde-folket.
Drama og fart på banen
Ruten var på fem kilometer, og lørdagens heat den 23. november blev altafgørende, da søndagens løb blev aflyst på grund af for varme temperaturer og stormvejr.
- Banen bestod af to kilometer skov, en kilometer åbent terræn og endnu to kilometer skov, forklarer Mikkel.
Undervejs bød løbet på dramatik.
- Efter én kilometer havde jeg indhentet italieneren foran mig, men jeg måtte vente med at overhale, indtil vi nåede det åbne terræn. Inden vi var tilbage i skoven, nåede jeg at overhale endnu et hold, fortæller han og understreger, at han da begyndte at have en rigtig god fornemmelse af at kunne nå en topplacering.
Men triumfen kom ikke uden udfordringer. Midt på ruten fik hundene øje på en muntjak-hjort, som de drejede efter, hvilket sendte Mikkel en tur over styret.
- Jeg holdt heldigvis godt fast, sprang op igen og fortsatte. Så vidste jeg godt, at det handlede om at give alt, hvad vi havde.
En historisk sejr
Heldigvis lykkedes det for det danske hold at give fuld gas, for med søndagens aflyste heat afgjorde lørdagens tider konkurrencen.
- Det var svært at tro på det, men da folk begyndte at sige tillykke, gik det op for mig, at vi havde vundet, fortæller Mikkel.
Titlen markerer et historisk øjeblik for dansk slædehundesport.
- Det er første gang, Danmark vinder en VM-pokal i sporten. Selvom vi var et lille hold med kun en fører og to hunde, er det alligevel en kæmpe bedrift, siger han.
Fra Arktis til verdenseliten
Mikkels passion for slædehunde startede under hans arbejde for Arktisk Kommando i Grønland fra 2014-2016, hvor han samarbejdede med Sirius-patruljen.
- Det gav mig en enorm respekt for slædehunde, lyder det fra ham. Gennem hans senere arbejde pådrog han sig større ansvar for slædehundene og mødte også sin kone Natalie, der introducerede ham for slædehundesporten. Hun var afgørende i, at han i 2019 fik sin første slædehund, en siberian husky.
I dag bor parret på en nedlagt landejendom med fire hektar jord, hvor deres syv siberian huskyer og to grønlandshunde har store løbegårde.
- Hundenes trivsel er det vigtigste for os. De har den plads, de skal bruge, og vi træner to til tre gange om ugen i løbssæsonen, forklarer Mikkel og tilføjer: - Med de rigtige faciliteter er det ikke svært at have mange hunde.
Fremtiden for dansk slædehundesport
Selvom Mikkel nu er verdensmester, ser han både muligheder og udfordringer for fremtiden.
- Plads er afgørende for sporten. Hvis der bliver lukket mere natur af omkring skovene og plantagerne, bliver det sværere at træne større spand, lyder det tankevækkende fra ham.
Alligevel er ambitionerne høje.
- Jeg vil gerne forsvare min titel næste års VM og måske stille op med et fire- eller seksspand. Og så satser vi naturligvis på, at min kone skal med, siger han med et smil.
- Det ville også være fantastisk, hvis der kom flere danskere med.
Overvægt hos hunde er et problem, som mange ejere overser. Selv få ekstra kilo kan påvirke både trivsel, bevægelighed og levetid.
Hvis du drømmer om at fremvise din hund til de store internationale udstillinger i Roskilde, er det nu, du skal trykke på knappen. Den sidste tilmeldingsfrist er den 7. april kl. 8.00.
Påsken er det ideelle tidspunkt at pakke bilen og køre mod nye horisonter. Vi har fundet fem steder, hvor naturen er i særklasse, og hvor din hund får masser af nye indtryk til snuden. Her er vores bud på forårstur i din region.
De sidste par uger er tre ellers raske hunde døde i Greve Kommune. Alle er døde af en eller anden forgiftning
Har I en kontorhund på din arbejdsplads? Hvis ikke, så kan det være I skulle få én – et nyere amerikansk studie har nemlig vist, at tilstedeværelsen af en hund fremmer samarbejdet hos mennesker
Manglende appetit hos hunde kan skyldes mange forskellige ting, både harmløse og alvorlige – vi ser lidt nærmere på årsagerne
Mange tror, at hunden kun ser grå nuancer, men virkeligheden er langt mere farverig. Vi dykker ned i hundens unikke farvesyn og forklarer, hvad din firbenede ven egentlig ser, når I leger med den røde bold i haven.
Overvægt hos hunde er et problem, som mange ejere overser. Selv få ekstra kilo kan påvirke både trivsel, bevægelighed og levetid.
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
Den gule sløjfe er et enkelt, men vigtigt signal i hundeverdenen. Mange hundeejere bruger den som en venlig opfordring til andre om at holde afstand. Det handler ikke om, at hunden er farlig, men om at give den tryghed i situationer, hvor den har brug for ro.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Helena Pryssing og hendes yngste hanhund, Shadow var tilbage i marts til Shadows første IGP 3-prøve, hvor de havde valgt at stille op til DDKs VM-kvalifikation. Der var god stemning hele dagen og hyggen var i top, selvom tingene ikke gik helt som håbet. Læs hendes beretning her.
På Rold Gl. Kro - Hundekroen er de firbenede gæster i fokus med deres helt egen menu. Selv om menuen har været der i noget tid, har tiltaget for nyligt skabt stor begejstring på de sociale medier.
Hvis du drømmer om at fremvise din hund til de store internationale udstillinger i Roskilde, er det nu, du skal trykke på knappen. Den sidste tilmeldingsfrist er den 7. april kl. 8.00.
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?