BLOG: Nu går turen til EDS

14-06-2019 08:05

Camille Marie Saugmann Ørbæk

I dag drager Camille mod European Dog Show i Østrig, hvor hun skal repræsentere Danmark i juniorhandling. I dette bogindlæg kan du læse om hendes tanker forud for den store oplevelse

Copyright Hunden.dk
Foto: Wiegaarden/Bjarke Kirkegaard Nielsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Lige for tiden sidder jeg med mit hoved begravet i en masse bøger og læser op til eksamen. Meget af min tid bliver brugt på det her for tiden, men lige at kunne få en weekend fri fra alt læsningen er super dejligt. Og så især fordi hele weekenden bruges på hunde.

Som skrevet i mit sidste blogindlæg går turen snart til Østrig. Lige præcis i dag, fredag d. 14/6 2019, kører mine bedsteforældre, tante, samojeden Jason og jeg mod Østrig. EDS bliver i år afholdt i Østrig, og her skal jeg deltage i juniorhandling-konkurrencen og jeg glæder mig som en sindssyg!

Da jeg tilbage i november 2018 vandt årets juniorhandler, kvalificerede jeg mig til EDS 2019, hvilket for mig ikke rigtig var så realistisk. Det lå jo så langt ude i fremtiden, men nu er det altså nu og hvor er det bare vildt.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Ikke nok med at jeg glæder mig til at repræsentere Danmark igen, hvilket er noget af det største jeg har opnået, så glæder jeg mig ligeså meget til at mærke stemningen. Stemningen for mig er noget helt specielt og påvirker hele oplevelsen af en udstilling. Alle folk er glade og klar på at give den gas, men samtidigt er der også en lille snert af konkurrencen. Med det mener jeg intet negativt, men derimod noget meget positivt. Hvis ikke der også lå en smule konkurrence i det, så ville der heller ikke være den samme gejst, tror jeg i hvert fald.

Udover stemningen glæder jeg mig også ekstremt meget til at møde og se de andre juniorhandler igen. Mange af dem mødte jeg jo til Crufts, hvor jeg fik snakket med nogen, men til EDS er det jo ikke alle der kommer, så derfor tror jeg også at der er bedre tid til at få snakket med de andre og jeg håber virkeligt, at det bliver starten på det stort sammenhold.

Til sidst, men ikke mindst, glæder jeg mig jo utroligt meget til at gøre alt hvad jeg kan, repræsentere Danmark igen, bare have en fest inde i ringen, og nyde oplevelsen fuldt ud. Jeg glæder mig til at skrive et nyt indlæg om hvordan det hele forgik, og om det var som jeg regnede med, og jeg håber selvfølgelig at i vil læse med.

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout