I sidste weekend, altså d.9-10 februar, startede udstillingsåret endelig. Jeg må nok sige, at jeg havde glædet mig meget. Ikke bare til selve udstillingen, men stemningen omkring udstillingen, som bare er helt fantastisk.
Tidligt lørdag morgen tog mine bedsteforældre og jeg afsted mod Fredericia. Jeg skulle udstille 2 samojeder, og derefter ind i juniorhandling med min trofaste makker Showy. Ventetiden var lang, men heldigvis kan man jo gå og kigge på alle de andre søde hunde, som også er på udstillingen. Men da det så endelig blev vores tur, gik det hurtigt og godt. Nu ventede dagens højdepunkt bare, nemlig juniorhandling.
Igen var ventetiden lang, men det er jo fordi man glæder sig. Men da klokken nærmede sig 15:00, kunne jeg godt mærke, at nervøsiteten begyndte at stige. Men det samme gjorde glæden og spændingen.
Showy og jeg stod, sammen med alle de andre maxi-juniorhandler, og ventede på, at det blev vores tur til at komme ind i ringen. Da mini-juniorhandler var færdige med at blive bedømt og det blev os, var jeg klar. Klar til det nye udstillingsår, klar til at vise hvad jeg kan og ikke mindst klar til at have det sjovt.
Showy og jeg løb ind i ringen, og gjorde det bedste vi kunne. Vi blev så taget ud blandt de fire bedste i maxi-gruppen, hvilket betød at vi skulle ind igen. Desværre blev det ikke til nogen placering og selvfølgelig er der altid nogle ting, som man kunne have gjort bedre, men alt i alt var jeg tilfreds med min præsentation. Hvilket for mig er noget af det vigtigste.
Søndag morgen skulle jeg heldigvis ikke så tidligt op, som jeg skulle lørdag, da jeg kun skulle ind i juniorhandling. Det der med at stå tidligt op, er ikke lige mig. Men nogle gange er man jo bare nødt til det.
Vi kørte først ud for at hente Showy, og derefter gik turen igen mod Fredericia. Da vi så ankom, var klokken 13, så vi havde jo overhovedet ikke travlt på nogen måde. Jeg gik og kiggede lidt på alle de skønne hunde, klædte om og hyggede mig bare. Men på en eller anden måde formår jeg altid, at få stress på, også selvom der faktisk ikke behøves at være stress på. Så da håret var sat, skulle lommerne fyldes med godbidder og Showy skulle gøres klar. Og så var vi ellers klar. I god tid endda.
Da det så blev vores tur, løb vi ind i ringen og gjorde det bedste vi kunne. Desværre blev det heller ikke til nogen placering søndag, men igen gjorde jeg det bedste, som jeg kunne og var tilfreds med vores præsentation.
Så alt i alt var årets første udstilling en rigtig god weekend, med en masse skønne mennesker og selvfølgelig også gode oplevelser.
Nu venter Show Of Winners og Crufts lige om hjørnet og lad mig bare sige, at jeg glæder mig mega meget til det. Og der kommer selvfølgelig et blogindlæg op omkring det.
Skolehunden James skaber et trygt rum, hvor læsning bliver til en positiv oplevelse helt uden pres. Gennem nussetid og legende ritualer hjælper han eleverne med at finde både roen og læselysten frem i hverdagen.
I dette blogindlæg vil jeg fortælle om, hvorfor pauser er så vigtige for en skolehunde som James, og hvorfor det samme gælder for alle familiehunde. Jeg kommer også ind på, hvorfor det er vigtigt, at hunde allerede som hvalpe og unghunde lærer at lave det, jeg kalder “ingenting”.
Med sommerfugle i maven og forventningens glæde over hvad der venter rundt om hjørnet, for enden af vejen og bag den næste grænse, er vi kørt gennem det nordlige Tyskland mod den polske grænse.
17-årige Sara DeAngelis kunne endnu engang tage titlen som Årets Juniorhandler med sig hjem.
15-årige Daniel de Silva har kun udstillet i halvandet år, men kan allerede nu kalde sig Årets Juniorhandler 2017 efter en forrygende sæson
Weekenden, d. 2/11-3/11, blev brugt på hundeudstilling i Herning, i hvert fald for mit vedkommende
Juniorhandler og gymnasieelev Cecilie Krarup er fast blogger for hunden.dk. Her skriver hun om sit ungdomsliv med hunde, ringtræning og ambitioner inden for udstillingsverdenen
Juniorhandler og gymnasieelev Cecilie Krarup er fast blogger for hunden.dk. Her skriver hun om sit ungdomsliv med hunde, ringtræning og ambitioner inden for udstillingsverdenen. Denne gang fortæller hun om sine oplevelser på årets første hundeudstilling i Fredericia og ser frem mod show of winners
Jeg mødte Cristine Hellström i de travle haller i Fredericia, præcis to år efter at samme udstilling blev startskuddet til en kamp for livet. Her fortæller hun om rejsen fra en terminal diagnose til igen at stå med en hundesnor i hånden.
Mange hundeejere oplever, at en lang gåtur ikke altid resulterer i en træt hund. Hvis hunden stadig har krudt i bagdelen efter turen, kan det skyldes, at den mangler mental aktivering frem for flere kilometer i benene.
Den islandske fårehund var i 1950’erne tæt på at forsvinde.
Jørgen Metzdorff fortæller her historien om racen, der overlevede takket være få passionerede mennesker.
Korrekt forebyggelse kan mindske risikoen for sygdom hos din hund. Derfor er det en god ide, med jævne mellemrum, at tage hunden med til sundhedseftersyn hos dyrlægen
Alle hunde skal på et eller andet tidspunkt forbi dyrlægen, og det er ikke alle, der synes, det er en fest. På Hundeklinikken i København gør de noget ved dyrlægeangst med deres helt specielle tilgang til hundene
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?
At få sin hund hjem efter den har været i narkose og gennem en operation, kan være en overvældende oplevelse og give anledning til bekymring – vi ser på hvad du skal være opmærksom på det første døgn efter operationen
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Vindruer og rosiner kan virke som en sund snack, men for hunden gemmer de på en livsfarlig risiko. Selv en enkelt drue kan føre til akut nyresvigt, og det er derfor afgørende at kende tegnene på forgiftning i tide.
