Camille Marie Saugmann Ørbæk
I sidste weekend, altså d.9-10 februar, startede udstillingsåret endelig. Jeg må nok sige, at jeg havde glædet mig meget. Ikke bare til selve udstillingen, men stemningen omkring udstillingen, som bare er helt fantastisk.
Tidligt lørdag morgen tog mine bedsteforældre og jeg afsted mod Fredericia. Jeg skulle udstille 2 samojeder, og derefter ind i juniorhandling med min trofaste makker Showy. Ventetiden var lang, men heldigvis kan man jo gå og kigge på alle de andre søde hunde, som også er på udstillingen. Men da det så endelig blev vores tur, gik det hurtigt og godt. Nu ventede dagens højdepunkt bare, nemlig juniorhandling.
Igen var ventetiden lang, men det er jo fordi man glæder sig. Men da klokken nærmede sig 15:00, kunne jeg godt mærke, at nervøsiteten begyndte at stige. Men det samme gjorde glæden og spændingen.
Showy og jeg stod, sammen med alle de andre maxi-juniorhandler, og ventede på, at det blev vores tur til at komme ind i ringen. Da mini-juniorhandler var færdige med at blive bedømt og det blev os, var jeg klar. Klar til det nye udstillingsår, klar til at vise hvad jeg kan og ikke mindst klar til at have det sjovt.
Showy og jeg løb ind i ringen, og gjorde det bedste vi kunne. Vi blev så taget ud blandt de fire bedste i maxi-gruppen, hvilket betød at vi skulle ind igen. Desværre blev det ikke til nogen placering og selvfølgelig er der altid nogle ting, som man kunne have gjort bedre, men alt i alt var jeg tilfreds med min præsentation. Hvilket for mig er noget af det vigtigste.
Søndag morgen skulle jeg heldigvis ikke så tidligt op, som jeg skulle lørdag, da jeg kun skulle ind i juniorhandling. Det der med at stå tidligt op, er ikke lige mig. Men nogle gange er man jo bare nødt til det.
Vi kørte først ud for at hente Showy, og derefter gik turen igen mod Fredericia. Da vi så ankom, var klokken 13, så vi havde jo overhovedet ikke travlt på nogen måde. Jeg gik og kiggede lidt på alle de skønne hunde, klædte om og hyggede mig bare. Men på en eller anden måde formår jeg altid, at få stress på, også selvom der faktisk ikke behøves at være stress på. Så da håret var sat, skulle lommerne fyldes med godbidder og Showy skulle gøres klar. Og så var vi ellers klar. I god tid endda.
Da det så blev vores tur, løb vi ind i ringen og gjorde det bedste vi kunne. Desværre blev det heller ikke til nogen placering søndag, men igen gjorde jeg det bedste, som jeg kunne og var tilfreds med vores præsentation.
Så alt i alt var årets første udstilling en rigtig god weekend, med en masse skønne mennesker og selvfølgelig også gode oplevelser.
Nu venter Show Of Winners og Crufts lige om hjørnet og lad mig bare sige, at jeg glæder mig mega meget til det. Og der kommer selvfølgelig et blogindlæg op omkring det.
