I sidste weekend, altså d.9-10 februar, startede udstillingsåret endelig. Jeg må nok sige, at jeg havde glædet mig meget. Ikke bare til selve udstillingen, men stemningen omkring udstillingen, som bare er helt fantastisk.
Tidligt lørdag morgen tog mine bedsteforældre og jeg afsted mod Fredericia. Jeg skulle udstille 2 samojeder, og derefter ind i juniorhandling med min trofaste makker Showy. Ventetiden var lang, men heldigvis kan man jo gå og kigge på alle de andre søde hunde, som også er på udstillingen. Men da det så endelig blev vores tur, gik det hurtigt og godt. Nu ventede dagens højdepunkt bare, nemlig juniorhandling.
Igen var ventetiden lang, men det er jo fordi man glæder sig. Men da klokken nærmede sig 15:00, kunne jeg godt mærke, at nervøsiteten begyndte at stige. Men det samme gjorde glæden og spændingen.
Showy og jeg stod, sammen med alle de andre maxi-juniorhandler, og ventede på, at det blev vores tur til at komme ind i ringen. Da mini-juniorhandler var færdige med at blive bedømt og det blev os, var jeg klar. Klar til det nye udstillingsår, klar til at vise hvad jeg kan og ikke mindst klar til at have det sjovt.
Showy og jeg løb ind i ringen, og gjorde det bedste vi kunne. Vi blev så taget ud blandt de fire bedste i maxi-gruppen, hvilket betød at vi skulle ind igen. Desværre blev det ikke til nogen placering og selvfølgelig er der altid nogle ting, som man kunne have gjort bedre, men alt i alt var jeg tilfreds med min præsentation. Hvilket for mig er noget af det vigtigste.
Søndag morgen skulle jeg heldigvis ikke så tidligt op, som jeg skulle lørdag, da jeg kun skulle ind i juniorhandling. Det der med at stå tidligt op, er ikke lige mig. Men nogle gange er man jo bare nødt til det.
Vi kørte først ud for at hente Showy, og derefter gik turen igen mod Fredericia. Da vi så ankom, var klokken 13, så vi havde jo overhovedet ikke travlt på nogen måde. Jeg gik og kiggede lidt på alle de skønne hunde, klædte om og hyggede mig bare. Men på en eller anden måde formår jeg altid, at få stress på, også selvom der faktisk ikke behøves at være stress på. Så da håret var sat, skulle lommerne fyldes med godbidder og Showy skulle gøres klar. Og så var vi ellers klar. I god tid endda.
Da det så blev vores tur, løb vi ind i ringen og gjorde det bedste vi kunne. Desværre blev det heller ikke til nogen placering søndag, men igen gjorde jeg det bedste, som jeg kunne og var tilfreds med vores præsentation.
Så alt i alt var årets første udstilling en rigtig god weekend, med en masse skønne mennesker og selvfølgelig også gode oplevelser.
Nu venter Show Of Winners og Crufts lige om hjørnet og lad mig bare sige, at jeg glæder mig mega meget til det. Og der kommer selvfølgelig et blogindlæg op omkring det.
I dette blogindlæg vil jeg fortælle om, hvorfor pauser er så vigtige for en skolehunde som James, og hvorfor det samme gælder for alle familiehunde. Jeg kommer også ind på, hvorfor det er vigtigt, at hunde allerede som hvalpe og unghunde lærer at lave det, jeg kalder “ingenting”.
Med sommerfugle i maven og forventningens glæde over hvad der venter rundt om hjørnet, for enden af vejen og bag den næste grænse, er vi kørt gennem det nordlige Tyskland mod den polske grænse.
En kærlig påmindelse om de kompromiser hunde indgår for at passe ind i vores verden
Juniorhandling plejer at blive afgjort i Store Ring på hundeudstillingerne. I år er det anderledes, men du skal ikke snydes for at se med
Det var ikke kun Camille Marie Saugmann Ørbæk, der gjorde sig positivt bemærket i Gøteborg. Andre danskere gjorde det også godt
17-årige Sara DeAngelis kunne endnu engang tage titlen som Årets Juniorhandler med sig hjem.
Juniorhandleren Naya Kühne Andersen imponerede den britiske dommer i finalen ved søndagens Winter Wonder Show i Herning.
Camille Marie er godt i gang med sin sidste sæson som juniorhandler. Du kan møde hende på udstillingen i Roskilde
For Camille er det ikke kun juniorhandling, der trækker. Hun er også glad for at udstille hunde
Juleaften fungerer hunden ofte som det rolige anker midt i festlighedernes forventningsfulde larm og travle forberedelser. Når julefreden endelig sænker sig, minder hunden os om værdien af det mest enkle nærvær og den ubetingede kærlighed.
Nytårsaften er for mange hunde årets mest belastende døgn, hvor brag og uro kan udløse voldsom panik. Vi Finder Hund fortæller her, hvordan du mindsker risikoen, og hvordan du agerer korrekt, hvis hunden løber væk.
Nystegt mortensand kan få mundvandet til at løbe på de fleste hunde, men pas på med at lade hunden få del af anden - skroget kan nemlig være farligt for hunde
Mange tror, at et godt kamera og masser af lækker teknik automatisk giver gode billeder og flotte vinkler af hunden. I virkeligheden handler det ofte om noget langt mere simpelt, og en del billigere.
Når hunden træder ind i sine gyldne år, ændrer båndet mellem hund og ejer sig til noget dybere og mere støt. Der findes en helt særlig skønhed i seniorhundens ro, som minder os om at sætte farten ned og nyde nuet.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
I dette blogindlæg vil jeg fortælle om, hvorfor pauser er så vigtige for en skolehunde som James, og hvorfor det samme gælder for alle familiehunde. Jeg kommer også ind på, hvorfor det er vigtigt, at hunde allerede som hvalpe og unghunde lærer at lave det, jeg kalder “ingenting”.
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
Når frosten bider udenfor, søger mange hunde mod de varmeste steder i huset, herunder ejerens seng. Men er det en god idé for hygiejnen og nattesøvnen, eller bør sengen forblive en hundefri zone?
Alle kender Matador - danskernes absolutte yndlingsserie. Ligeledes kender vel alle også kvinden bag serien, Lise Nørgaard, som hele sit liv har været en stor hundeven. Det er derfor heller ikke tilfældigt at Matador også har hunde på rollelisten - endda i fremtrædende roller
