Astrid Gerd Holtet
Meget tyder på at engflåten, der er almindeligt udbredt i den sydlige del af Europa, er på vej til Danmark, og med flåten følger den alvorlig sygdom, Babesiose.
Hvad er Babesiose?
Sygdommen Babesiose skyldes en lille, encellet parasit kaldet Babesia. Den bæres af engflåten, og hvis flåten bider sig fast på en hund, kan parasitten overføres og hunden kan blive alvorlig syg.
Babesiose minder på flere punkter om den alvorlige sygdom malaria. Ligesom malaria, trænger den lille Babasiaparasit ind i blodbanen, og derfra trænger den ind i hundens røde blodlegemer. I blodlegemet formerer parasitten sig, og det får cellen til at sprænges og gå i stykker. I takt med at parasitten opformerer sig i hunden, ødelægges flere og flere af hundens blodlegemer, og hunden udvikler blodmangel. Efterhånden som sygdommen skrider frem, kan hunden også få problemer med blandt andet leveren og nyrerne.
Symptomer på Babesiose
Symptomerne på Babesiose begynder at blive tydelige en til fire uger efter at hunden er blevet smittet. Graden af symptomer kan variere fra hund til hund, nogle hunde udvikler milde symptomer, der dog kan forværres med tiden, mens andre hurtigt bliver alvorligt syge.
Blandt de mest almindelige symptomer er:
Nogle hunde kommer sig hurtigt af sygdommen, mens andre kan udvikle livstruende komplikationer. Jo hurtigere behandlingen startes, jo bedre er prognosen.
/Astrid Holtet, dyrlæge