Hunde og brand

11-01-2016 10:09
Det er sket mere end en gang, at en hund har været årsag til brand, som det for nylig skete i Hobro.

En hund var ladt alene hjemme med adgang til køkkenet. På komfuret stod en plastictaske. Hunden var urolig, sprang op har derved tændt for to af kogepladerne. Inden længe stod plastictasken i flammer, som hurtigt bredte sig til huset, som var bygget af træ. Heldigvis blev hunden reddet ud – men situationen giver stof til eftertanke. Kombinationen af brandbart materiale på kogepladerne og urolig hund med adgang til komfuret er meget uheldig. Skulle der opstå brand, når hunden er alene hjemme, skal redningsfolkene vide, at der er dyr i huset. Det kan du f.eks. gøre ved at benytte Dyrefondets mærkat, som viser, at der bor dyr i huset, som skal reddes ud ved brand og andre ulykker. Mærkatet er gratis, sættes på yderdøren. Du kan se det under billedet til højre, hvor du også finder link til Dyrefondet. Råd ift. at undgå brand: • Forlad aldrig et rum med levende lys • Hav røgalarmer og pulverslukkere i nærheden • Lad aldrig åbne ildsteder være uden opsyn • Opbevar tændstikker utilgængeligt for børn • Ryg aldrig i sengen eller når du er meget søvnig • Sluk på kontakten, når el-artikler og opladere ikke er i brug • Forlad aldrig et tændt strygejern • Sluk for kaffemaskiner, brødristere og elkedler, når de ikke er i brug - benyt evt. en timer • Gå aldrig fra en gryde med olie eller fedt under opvarmning • Sørg for at dine elinstallationer er lovlige, så risikoen for brand i væggene nedsættes Kilde: www.if.dk /Lotte Nygaard

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout