Wilfred Olsen: En perfekt start

18-06-2021 13:25

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Formanden for DKK’s Udstillingsudvalg Wilfred Olsen glæder sig over en fornem start i Vejen

Copyright Hunden.dk
Foto: Wiegaarden/Bjarke Kirkegaard Nielsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

 

Mens hundene rundt i udstillingsringene fortsat bliver bedømt, er formanden for DKK’s Udstillingsudvalg ikke bange for at kalde genåbningen af DKK’s udstillinger for en succes indtil videre.

Der er ingen tvivl om, at man fra DKK’s side har været spændte på, hvordan folk ville tage imod udstillingens restriktioner, men udstillerne har gjort det formidabelt.

– Det er gået virkelig godt indtil videre. Vi har ikke haft problemer med restriktioner eller coronapas, og det er jeg både rigtig glad for og meget stolt over, siger Wilfred Olsen og fortsætter med et grin:

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Så håber jeg, at jeg kan sige det samme søndag eftermiddag.

Udover de gode coronatakter så skal det også nævnes, at folk har været rigtig gode til at få hundene ud af bilerne. Når solen steger ned over en udstilling, plejer der at være et par meldinger over højttalerne om hunde i biler. Indtil videre har der ikke været en eneste i dag, og det skal folk have ros for.

Klokken 14.00 går det løs i Store Ring med Juniorhandling, som vi naturligvis dækker, ligesom vi også dækker finalerne resten af dagen og hele weekenden.

  

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout