Voice of pets tæt på lukning

09-06-2021 09:09

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Konkursen kommer nærmere og nærmere for den over 70 år gamle dyreværnsorganisation, der tidligere gik under navnet Dansk Dyreværn Aarhus

Copyright Hunden.dk
Foto: Shuttertstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

 

For et par år siden var armbevægelserne fortsat store hos det, der dengang hed Dansk Dyreværn Aarhus. Hunden.dk var med, da daværende Miljø- og Fødevareminister Jakob Ellemann Jensen (V) og Dyrevelfærdsordfører fra Dansk Folkeparti, Karina Due, i 2019 blev vist rundt på stedet og hørte om de store drømme, man drømte på matriklen.

Dengang drømte man om at afholde Pet Welfare Summit, hvor førende eksperter, forskere og dyreelskere skulle diskutere tidens tendenser.

Nu er virkeligheden en noget anden.

Dyreværnsorganisationen går nu under det noget mere internationalt klingende navn Voice of pets, flere medarbejdere er blevet fyret, i maj blev bestyrelsen afskediget, og nu står man halvanden måned fra en konkurs.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Aarhus Stiftstidende har talt med næstformanden i den nye bestyrelse, Anne Trane, der tidligere har været mangeårig leder af stedet.

Hun er ikke i tvivl om, hvad der er gået galt i den organisation, der for få år siden havde omkring 25 millioner kroner i likvide midler.

– Man har valgt at fyre flere medarbejdere og hyre andre (hvilket i en periode kostede dobbeltløn, red.), og vi står med et et prioritetslån på seks millioner kroner, som man har optaget for at have penge til drift. Så det er virkelig op ad bakke at vende skuden, siger hun til stiften.dk.

 

Du kan læse hele interviewet med Anne Trane her.

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout