Foto: Wiegaarden/Bjarke Kirkegaard Nielsen

Det var en stor ære for mig at være en del af fejringen af Dansk Kennel Klubs 125-års jubilæum, og det var naturligvis en stor fornøjelse at møde dejlige venner fra hele verden på Bornholm.

De sidste måneder har været hårde for os alle, for Ukraine, ukrainske hundeejere, alle ukrainere og for alle, der bekymrer sig for os og hjælper os.

Dansk Kennel Klub er nogle af dem, der virkelig bekymrer sig for os, ønsker at hjælpe os og virkelig gør meget for at støtte og hjælpe det ukrainske folk. Derfor var det også meget vigtigt for mig at få muligheden for personligt at takke Jørgen Hindse, Wilfred Olsen, Jette Nielsen og hele deres team for deres indsats, tid og hengivenhed.

Deres uvurderlige hjælp redder liv. Den redder hundeliv og hundeejeres liv, og det er virkelig umuligt at sætte ord på, hvor meget det betyder for os alle.

Læs også: KLUMME: Første VM uden Casey

125 år er rigtig mange år, men når man kender de folk, der får det hele til at fungere, står det hele fuldstændig klart. Det er fantastiske mennesker, som arbejder sammen, guidet af et klogt menneske med en stærk vilje samt klare og ærlige værdier. Dette garanterer mindst 125 år mere med stor succes og udvikling for Dansk Kennel Klub.

Og de berømte bornholmerudstillinger må man jo bare opleve både som udstiller og dommer. Udstillingsområdet er fantastisk, ringene er organiseret perfekt, der er styr på detaljerne, det hele er pakket ind i en let og venlig atmosfære, og så er der selvfølgelig også utroligt smukke hunde.

For mig var det ikke blot en hundeudstilling i topklasse til inspiration og glæde, men jeg oplevede det også som et tilbageblik på et tidligere liv. Et liv uden krig.

Først var det en smule underligt og på en måde skræmmende, at der skete noget så fantastisk bare 2000 km fra krigen, men så begyndte jeg at forstå, at det er det, vi lever og kæmper for. For retten til at nyde vores liv, til at elske vores hunde og gøre dem glade, til at være sammen med vores venner. Alt dette giver hundeudstillingerne os.

For mig er en hundeudstilling bestemt ikke blot en evaluering af hunde, deres racers udvikling eller landets opdræt og avl. En hundeudstilling er ikke bare en kamp for titler, rosetter og pokaler. En hundeudstilling er stedet, hvor man mødes med kære venner og deler vores kærlighed til og viden om det, vi laver. Det er stedet, hvor vi bruger mere tid med hundene, leger en time mere med dem, giver dem en masse kys – og krammer de dybeste og mest kærlige skabninger i denne verden: vores hunde.

Læs også: KLUMME: At skifte race

Selvom en dommer har en lang liste af hunde foran sig, så er der altid tid til at nusse lidt med alle bløde (og knap så bløde) hunde, der kommer ind i ringen. De har også været tidligt oppe, haft en lang tur, og er måske stressede af at vente ved ringen i den smeltende augustsol. De fortjener al mulig kærlighed, uanset hvad der foregår omkring dem.  

Krigen i Ukraine lader os ikke leve normale liv lige nu, vi kan ikke planlægge kuld, opdrætte hvalpe eller afholde hundeudstillinger. Mange opdrættere er flyttet til andre lande, nogle oplever tragedier med tab af venner, huse, hunde eller kenneler. Men jeg ved, at ukrainske hundeejere drømmer om, når vi har vundet krigen, at mødes igen og afholde hundeudstillinger og nyde hvert sekund af det, ligesom vi gjorde på Bornholm.

Jeg er meget taknemmelig for invitationen fra DKK og for muligheden for at se vores drømme i virkeligheden.

Tak til alle for den støtte, jeg følte på Bornholm, og jeg håber, I alle kommer til at nyde European Dog Show næste år, som helt sikkert bliver en kæmpestor succes.

Månedens klummeskribent Olena Skliarova er næstformand i den ukrainske kennelklub og deltog som dommer på udstillingen på Bornholm. 

Læs også: KLUMME: Mit værste mareridt i mit liv som hundeejer